16 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Vegetarisk Festival på Amager

Festival

Vegetarisk Festival på Amager

Amager Strandpark, 24.-26. august.

24 aug 2018

Mød en af verdens stærkeste mænd, en verdensberømt filosof, kendte musikere og skuespillere, folketingspolitikere og erhvervslivet - og tilbered og spis lækker plantebaseret mad fra hele verden.

Hvad har en af verdens stærkeste mænd til fælles med skuespilleren Carsten Bjørnlund, tegneren Anders Morgenthaler og sangerinden Sys Bjerre? De kommer alle - sammen med folketingspolitikere, erhvervslivet og tusindvis af borgere - til Vegetarisk Festival 2018!

Kom med til Vegetarisk Festival, når Dansk Vegetarisk Forening inviterer til oplysning og hyggeligt samvær i de grønne omgivelser på Tiøren, Amager Strandpark 24.-26. august.

Weekenden byder på lækker mad, madlavnings-workshops, musik, foredrag om sundhed, miljø/bæredygtighed og etik samt politiske debatter og hyggelige samtaler.

Der er gratis adgang til 20 madboder, 20 stande, Food Jam, to politiske paneldebatter med folketingspolitikere samt aktiviteter i et mindre telt - mens det kræver billet (295 DKK) for adgang til alle øvrige aktiviteter (madworkshops, foredrag, samtaler, m.v.) i de to store telte Green Planet og Green Oasis (se vedhæftede programmer) samt musikscenen Pulsation Point.

Bemærk desuden at der kræves en særlig billet for at opleve den verdensberømte filosof Peter Singer (185 DKK), som man kan opleve uden at behøve købe billet til andet.

Blandt oplægsholderne/debattørerne er blandt andre Carsten Bjørnlund (skuespiller kendt fra Arvingerne og Liberty), Peter Singer (verdensberømt filosof), Vesanto Melina (diætist fra Canada), Patrik Baboumian (en af verdens stærkeste mænd), Tobias Leenaert (forfatter fra Belgien), Anders Morgenthaler, Kira Eggers (klummeskribent og kostrådgiver), Vicki Berlin (radiovært), Maria Felding (diætist), Kirsten Skaarup (kendt kogebogsforfatter), Rasmus Willig (sociolog og samfundsdebattør), Andreas de Neergaard (professor i agroøkologi, prodekan ved KU), Henrik Lund (Naturli’s direktør), Jakob Jønck (iværksætter, stifter af Endomondo og SimpleFeast), Niko Grünfeld (kulturborgmesteren) og en række folketingspolitikere (bl.a. Ida Auken, Christian Poll, Trine Torp, Søren Egge Rasmussen m.fl.).

Der er dobbelt-koncert fredag aften med Tim Schou (kendt for hittet New Tomorrow, som blev nr. 5 i Eurovisionen i 2011) og Sys Bjerre.

Naturli’ er årets hovedsponsor. Derudover er festivalen støttet økonomisk af Aldi, Irma samt Amager Øst Lokaludvalg. Samarbejdspartnere er Copenhagen Yoga Festival, Copenhagen Cooking & Food Festival, Dyrenes Alliance, Plantetinget, Happy Cow og Madkulturen.

Rune-Christoffer, Dansk Vegetarisk Forening.

www.vegetarisk.dk


 

 

< nov 2018 >

17
17. nov. 2018 (Hele dagen) til 18. nov. 2018 (Hele dagen)
17
17. nov. 2018 - 16:00
17
17. nov. 2018 - 17:00 til 18. nov. 2018 - 01:00
18
18. nov. 2018 - 20:00
19
19. nov. 2018 - 11:00 til 13:00