25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

SVENDBORG: AFLYST: Rød Sommer – politisk højskole og ferie for hele familien og alle aldre

Sommerferie

SVENDBORG: AFLYST: Rød Sommer – politisk højskole og ferie for hele familien og alle aldre

AFLYST: Uge 29 på Svendborg Medie- og Sportsefterskole.

12 jul 2020

Brænder du for solidaritet og et andet samfund – og har du lyst til at bruge en uge i selskab med andre, som har de samme drømme?

Så er Rød Sommer, en uges politisk højskole og ferie for hele familien, et godt tilbud for dig! Her kan du kombinere ferie med aktuel politisk debat samt sport, musik og kultur. Kan du ikke være med hele ugen, er det muligt at deltage enkelte dage.

Her kan du møde omkring 150 aktive mennesker i alle aldre og fra hele landet. Fagforeningsaktivister, EU-modstandere, fredsaktivister og andre. Nogle er kommunister eller medlem af andre partier – andre står udenfor partierne.

For børnene er der et særligt program. For børn mellem tre og elleve år er der aktiviteter om formiddagen. For de små børn under tre år vil der være indrettet et særligt legerum. Og børn, som er mellem 11 og 15 år, kan deltage på pionerlejren.

Det hele foregår i uge 29 på Svendborg Medie- og Sportsefterskole, som ligger tæt på både strand, skov og Svendborg centrum.

Skolen har fine faciliteter, og deltagerne bor på dobbelt- eller enkeltværelse med eget bad og toilet. Det er også muligt at have sit eget telt med.

De politiske debatter kommer vidt omkring. I år vil der blandt andet være fokus på et arbejdsmarked i forandring, erfaringerne fra OK20, EU's fremtid og klimakampen. Onsdag vil der være udflugter i lokalområdet – eller du kan deltage i en særlig temadag om politisk økonomi.

Pris og tilmelding

Rød Sommer – politisk højskole og ferie – arrangeres af Kommunistisk Parti.

Priser:

Voksne: 1900 kroner per person i dobbeltværelse eller i telt.

Tillæg for enkeltværelse: 500 kroner.

Studerende, pensionister og arbejdsløse: 1300 kroner.

Unge under 18 år: 1000 kroner.

Børn 2-15 år: 500 kroner.

Børn 0-2 år: gratis.

Alle priser er for hele ugen og dækker overnatning, fuld forplejning samt deltagelse i de politiske arrangementer.

Det er muligt at deltage en del af ugen for 400 kroner per døgn, 1000 kroner for tre døgn.

AFLYST: Tilmelding på: sommerlejr@kommunister.dk eller på telefon: 50 77 79 13.

>> Se flyer

< maj 2020 >

28
28. maj. 2020 - 19:00

< jun 2020 >

09
09. jun. 2020 - 19:30 til 21:00
11
11. jun. 2020 - 10:00 til 14. jun. 2020 - 23:00

< jul 2020 >

12
12. jul. 2020 (Hele dagen) til 18. jul. 2020 (Hele dagen)

< aug 2020 >

15
15. aug. 2020 - 17:00