22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 11 °C

ROSKILDE: Hvilket parti har vi brug for?

ROSKILDE: Hvilket parti har vi brug for?

Kommunistisk Parti Roskilde afdeling inviterer til et café- og debatmøde i Byens Hus.

20 nov 2019

Cafe- og debatmøde i Roskilde om Hvilket parti har vi brug for

Kommunistisk Parti Roskilde afdeling inviterer til et cafe- og debatmøde med titlen ”Hvilket parti har vi brug for?”. Det foregår i Byens hus (Orangeriet), Stændertorvet 1 i Roskilde onsdag den 20. november kl. 19.

Lotte Rørtoft-Madsen, der er med Kommunistiske Partis ledelse, lægger op til debat om partibilledet og det kommunistiske parti i dag.

Diskussionen tager udgangspunkt i den kendsgerning, at de politiske partier i Folketinget ikke er, som de var engang. Deres folkelige basis skrumper. Engang var en fjerdedel af danskerne med i et politisk parti – i dag er det under fem procent. I de enkelte partier flytter indflydelsen fra de lokale vælgerforeninger til folketingsgruppen eller partiformanden.

For nogle er partimedlemskab en karrierevej. Og flere og flere oplever det som noget fremmed at være medlem af et politisk parti.

Kommunisterne mener, at man skal organisere sig – og tilbyder et anderledes parti, der er sat i verden for at forandre, og som baserer sig på medlemmernes indflydelse og aktiviteter.

Det er det andet af en række cafe- og debatmøder, som Kommunistisk Parti holder i Roskilde, hvor der sættes aktuelle emner til debat og gives kommunisternes svar. De foregår i Byens Hus. Møderne er åbne for alle. Der er lagt op til nogle uformelle aftener over en kop kaffe eller en øl.