14 Dec 2018  

KBH: Overskyet, 1 °C

Mindehøjtidelighed for de spaniensfrivillige

København

Mindehøjtidelighed for de spaniensfrivillige

Tale, blomsternedlæggelse og sang 17. oktober i Churchillparken, Esplanaden vis-a-vis Frihedsmuseet, ved monumentet for de danske spaniensfrivillige der faldt i den spanske frihedskamp 1936-39.

17 okt 2018

Den 17. oktober 1936 blev de Internationale Brigader oprettet i den spanske by Albacete. Brigaderne skulle deltage i forsvaret af den spanske republik mod den fascistiske general Franco og hans tropper.

Fra 1936 til 1939 deltog omkring 40.000 internationale frivillige i den spanske borgerkrig på republikkens side, heraf omkring 500 danskere.

Traditionen tro afholder Foreningen "Venner af De Internationale Brigader Spanien 1936-1939" hvert år den 17. oktober en mindehøjtidelighed for de danskere, der faldt i Spanien.

Højtideligheden starter klokken 12 i Churchillparken i København ved "Monumentet for de danske spaniensfrivillige, der faldt i Den Spanske Borgerkrig 1936-1939", nær Esplanaden og Frihedsmuseet.

– Vi mødes ved monumentet for at mindes dem, der satte livet ind for at stoppe fascismens fremmarch over det ganske Europa. Skulle den stoppes, var sidste udkald Spanien, hvor den spanske befolkning havde rejst sig til modstand mod det fascistiske kup ledt af blandt andre Franco med støtte fra storgodsejerne, industrikapitalen og ikke mindst den katolske kirke, fortæller Allan Christiansen, som på arrangørernes vegne skal tale ved mindehøjtideligheden foran monumentet.

Efter talen er der blomsternedlæggelse ved monumentet. Til slut synges: "En hilsen til jer kammerater".

< dec 2018 >

14
14. dec. 2018 (Hele dagen) til 30. dec. 2018 (Hele dagen)
14
14. dec. 2018 - 15:00 til 17:30
15
15. dec. 2018 - 17:00 til 23:00
18
18. dec. 2018 - 09:00 til 13:00
22
22. dec. 2018 - 14:00