22 Jan 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 6 °C

Kurdere kræver retfærdighed

Protestoptog

Kurdere kræver retfærdighed

Vi ønsker retfærdighed for Sakine, Fidan og Leyla, kræver Kurdisk Kvindeforening, som laver protestoptog på lørdag i København.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1
06 jan 2018

Den 9. januar 2013 blev tre kvindelige kurdiske politiske aktivister myrdet på grotesk vis på Kurdisk Informationsbureaus kontor i Paris. De franske myndigheder har ikke fundet de ansvarlige for mordene.

"Vi ønsker retfærdighed for Sakine, Fidan og Leyla!" lyder kravet fra Kurdisk Kvindeforening, som også kræver, at de skyldige skal retsforfølges. For at understrege det står Kurdisk Kvindeforening bag et protestoptog nu på lørdag klokken 13 fra Israels Plads i København.

Tre kurdiske politikere

De tre myrdede kvinder, som gennem mange år havde kæmpet ihærdigt for kurdernes rettigheder og for demokrati og fred i Tyrkiet, var: Sakine Cansiz, medstifter af Kurdistans Arbejderparti PKK, Fidan Dogan, medlem af Kurdisk National Kongres (KNK) fra Paris og Leyla Söylemez, politisk aktivist.

"På lige fod med alle kurdere i hele verden tager vi stærkt afstand fra denne umenneskelige handling og betragter attentatet mod de kurdiske politikere som et forsøg på at svække det kurdiske diplomati og kurdernes ihærdige kamp for et frit og ligeværdigt liv," skriver Kurdisk Kvindeforening og fortsætter:

De vil blive husket

"Hvem der står bag drabet er stadig uklart, men vi herboende kurdere vil kæmpe, indtil mordet på de tre kvinder bliver opklaret. Det er muligt, at disse tre kvinder ikke længere eksisterer. Men deres kamp for demokrati og retfærdighed vil altid blive husket af det kurdiske folk.

Med deres revolutionære tanker har de været forbilleder for den kurdiske kvindebevægelse. I dag spiller de kurdiske kvinder en central rolle i kampen om menneskeheden, der kæmper mod de diverse regimer og organisationer, heriblandt IS.

Vi opfordrer den franske regering og stat til at tage sin del af ansvaret og hjælpe med at finde de ansvarlige. Kurderne ønsker kun retfærdighed og en snarlig afklaring af den nu fem-årige sag."

< jan 2021 >

30
30. jan. 2021 - 13:00 til 18:30
31
31. jan. 2021 (Hele dagen)
31
31. jan. 2021 - 14:00 til 16:00