11 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, let regn, 4 °C

KØBENHAVN: Standup for Yemen

KØBENHAVN: Standup for Yemen

Velgørenhedsforeningen TakeMyHand afholder et comedy show i Bremen Teater med prominente danske komikere. Alt overskud doneres til Læger uden Grænsers arbejde i Yemen.

27 jun 2019

Velgørenhedsforeningen TakeMyHand afholder et comedy show med prominente danske komikere med Omar Marzouk som vært, hvor alt overskud doneres til Læger uden Grænsers arbejde i Yemen.

Begivenheden bliver afholdt torsdag den 27. juni klokken 18-22:30 i Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København. Dørene åbnes klokken 18, showet starter 19:30. Billetprisen er 270 DKK og kan tilkøbes via Ticketmaster

Lineup inkluderer Brian Mørk, Lasse Rimmer, Martin Nørgaard, Nikolaj Wulff, Jacob Tingleff, Jacob Wilson, Rasmus Olsen, Kasper Porsdal og Audrey Castañeda. Værten er ingen andre end landskendte Omar Marzouk. Ud over standup vil der være konkurrencer med sponsorerede gaver fra blandt andet Comwell Hotels samt tøjsalg af TakeMyHands tøjkollektion og diverse snacks og sandwiches.

Formålet med denne begivenhed er, at alle skal få sig et godt grin og samtidig støtte det hårde arbejde, Læger uden Grænser foretager sig i Yemen.

Læger uden Grænser i Yemen

Fagfolk har konstateret, at krisen i Yemen er den værst oplevede krise i verdenshistorien siden Anden Verdenskrig. Landets befolkning er ramt af fattigdom, katastrofal hungersnød og koleraepidemier. Landets sundhedssystem har enorme medicinske behov for de mænd, kvinder og børn, som er sårede og drevet på flugt på grund af borgerkrigen. De fleste nødhjælporganisationer er enormt udfordret i at komme ind i Yemen på grund af de blokerede adgange fra både land, vand og luft. Det resulterer i, at tiltrængte forsyninger af medicin og mad er bremset.

Adgang til rent vand er blevet en luksus, og noget så simpelt som transport til lægehjælp er hæmmet af de absurd høje benzinpriser – og dette resulterer ligeledes i dødsfald grundet mangel på akut lægehjælp. Mennesker dør derfor i stilhed i Yemen.

Ifølge rapporter fra FN har hele 24 millioner mennesker (cirka 80 procent af hele landet) behov for assistance og sikkerhed, hvoraf 14,3 millioner har brug for akut nødhjælp for at overleve.

Heraf er der cirka 2 millioner børn under 5 år og cirka 1 million gravide kvinder, som har brug for akut behandling for underernæring.

Læs mere om Læger Uden Grænsers arbejde i Yemen her:

https://www.msf.org/yemen https://msf.dk/fra-felten/beretning/ekstrem-humanitaerkatastrofe-i-yemen/

Læs mere om situationen i Yemen her: https://news.un.org/en/story/2019/02/1032811

TakeMyHand som forening

TakeMyHand er en frivillig forening, som har til formål at yde nødhjælp både globalt og nationalt, når konflikter og katastrofer rammer vores medmennesker. Foreningen blev stiftet i 2011 og har siden da afholdt events, der gennem årene har indsamlet cirka 3 millioner kroner. Pengene er ubeskåret blevet doneret til forskellige formål, heri blandt andet mad og medicin til Gaza, børnehjem og skolegang i Kenya og Indien og plantning af træer i Uganda.

< dec 2019 >

11
11. dec. 2019 - 16:00 til 18:00
12
12. dec. 2019 - 19:00 til 21:00
13
13. dec. 2019 - 09:00 til 16:00
13
13. dec. 2019 - 16:00 til 17:30
14
14. dec. 2019 - 14:00 til 16:00
20
20. dec. 2019 - 15:00 til 17:30