16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 14 °C

KØBENHAVN: Pensionisternes Kulturforening starter efterårssæsonen

KØBENHAVN: Pensionisternes Kulturforening starter efterårssæsonen

Mødes hver fredag, (bortset fra 27. september – se program), hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Mølle Allé 26 i Valby.

20 sep 2019

Pensionisternes Kulturforening af 1965 – en forening med rod i arbejderbevægelsen og venstrefløjen – starter sit efterårsprogram 2019.

20. september: Sæsonstart, summemøde og lotteri.

27. september: Udflugt til guidet rundvisning på Politimuseet, Fælledvej 20, København N. kl. 11.00-13.00. Vi mødes foran museet kl. lidt i 11.00. Bagefter spisning lokalt for egen regning. Nærmere info på dagen. Egenbetaling er 50 kr. pr. person. Tilmelding snarest til formanden. Betaling til Hanne Frisk senest den 20. september.

4. oktober: At arbejde i kommunalpolitik. Oplæg fra kommunalbestyrelsesmedlem i Rudersdal Kommune Jacob Jensen fra Enhedslisten.

11. oktober: Mit liv som barn i Theresienstadt – erindringer af Baruch Wachsberg suppleret med sang og musik af Nanna og Flemming.

18. oktober: Gule ærter. Tilmelding og betaling 75 kr. pr. medlem til Hanne Frisk på medlemsmøderne.

25. oktober: Situationen i Venezuela – oplæg af Sven-Erik Simonsen.

1. november: Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab i anledning af hans 150-års fødselsdag – oplæg af Ken Bruun.

8. november: Hvordan er det gået med forsøgene på samling af de kommunistiske partier i Danmark. Oplæg ved Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti, Henrik Hedin, Danmarks Kommunistiske Parti og Hjørdis Nielsen, Kommunistisk Parti i Danmark.

15. november: Ruslandsrejse-møde og den aktuelle situation i Rusland. Rejseberetning samt aktuelt ved Ruslandskenderen Jens Jørgen Nielsen og deltagere fra foreningens Ruslandsrejse i 2018.

22. november: Kapitalistisk globalisering og dens betydning for folkelige bevægelsers kampe i det globale syd ved Morten Nielsen fra Global Aktion.

29. november: Sæsonafslutning med luksussmørrebrød. Pris pr. deltager 100 kr. inkl. 1 øl/vand og 1 snaps.

Møderne afholdes kl. 11.30-14.00 hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, Mølle Alle 26, Valby (i Musikhuset). Eneste undtagelse er 27. september – se programmet.

Nye interesserede medlemmer kan deltage på prøve op til to gange mod en betaling på 20 kr. pr. gang. Medlemskontingent udgør 200 kr. årligt og 100 kr. halvårligt. Yderligere information fås hos: Formand Anders Kristensen telefon 23 69 07 80 eller e-mail: a@kristensen.mail.dk eller næstformand Troels Laier telefon 24 91 05 36 eller e-mail: tlaier@webspeed.dk