24 Jan 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

KØBENHAVN: Helbredelsen – kunstperformance

KØBENHAVN: Helbredelsen – kunstperformance

Kulminerer ved Lundtoftegade 9 klokken 14 til 16. "Lundtoftegade er på ghettolisten, og der er derfor et markant misfit mellem omverdenens syn på området og vores syn på os selv. Dette kan kun vi agere os ud af." Arrangør: Til Vægs – Lundtoftegade.

29 nov 2020

Af arrangørerne

Healingen er en bevægelse, en forandring af dit og vores sind. Du skal indoptage os, vi skal gå i et med dig.

Vi vil hermed gerne invitere dig til at deltage i Helbredelsen. Helbredelsen er en totalperformance i og om Lundtoftegade, der har strukket sig over de sidste mange måneder og kulminerer i en fysisk manifestation og kunstperformance den 29. november mellem klokken 14 og 16 ved Lundtoftegade nummer 9.

Lundtoftegade er på ghettolisten, og der er derfor et markant misfit mellem omverdenens syn på området og vores syn på os selv. Dette kan kun vi agere os ud af. Men hvori ligger vores mulighed for ageren, når vi er trængt op i en krog?

Vi har prøvet alt for at komme af ghettolisten, men uden held, så nu påkalder vi os de højere magter.

Vi har derfor igangsat en bevægelse. En social kunstbevægelse, som skal heale Lundtoftegade eller rettere sagt heale vores forhold til vores omverden.

Vores kunstbevægelse er et slags manifest eller rettere sagt en ny virkelighed. Vi vil nemlig forestå verdens største fjernhealing af området. Tankens kraft og healingens gyldne stråler vil helbrede os. Healingen skal medføre, at Lundtoftegade kommer af den ghettoliste, der offentliggøres dagen efter vores performance.

Der vil foregå en fysisk performance den 29. november fra klokken 14 til 16.

Helbredelsen vil tage form af en rituel vandring. Store, smukke, håndbroderede bannere i forskellige mønstre vil vejre i vinden. Der vil være masker, der spejler universet, havet og planteverdenen, der vil være farvet røg, der stiger op mod himlen til lyden af et healende musikalsk værk.

Med helbredelsen ønsker vi at skabe bevidsthedsændringer lokalt og nationalt. Lundtoftegade vil helbrede og heale.

>> Event på Facebook