05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

KØBENHAVN: Fredelig civil ulydighedstræning – Amager Fælled

KØBENHAVN: Fredelig civil ulydighedstræning – Amager Fælled

Extinction Rebellion KBH indbyder til event klokken 10 til 18.

25 jul 2020

Af arrangørerne

Extinction Rebellion KBH afholder non-violent direct action (NVDA) træning for alle der har lyst til at lære, hvordan ikke-voldelig civil ulydighed udføres i praksis. Denne træning vil tage udgangspunkt i den specifikke sag på Amager Fælled, hvor projektet Vejlands Kvarter truer med at bygge biodiversitet ud af København. Du vil få detaljeret information om sagen, så du har styr på de forskellige aktører og forhold i spil.

Extinction Rebellion ønsker så vidt muligt at alle der deltager i XR’s aktioner, har deltaget i NVDA træning først, så har du planer om at deltage i kommende aktioner, så har du her muligheden for at blive klædt på til det.

Træningen vil give dig værktøjer til at udføre ikke-voldelig civil ulydighed, og træningen vil bl.a. inkludere:

- Beslutningstagning under aktioner

- Deeskalering

- Politi interaktion

- Info om potentielle juridiske konsekvenser

- Info om Amager Fælled, de arter der bor der, og byggeprojektets konsekvenser

Du vil lære hvordan man snakker med politiet og offentligheden under aktioner. Du vil lære om bæredygtig og regenerativ aktivisme, og du vil helt konkret lære at praktisere teknikker til ikke-voldelig civil ulydighed via øvelser.

Alle er velkomne til at deltage uanset alder, baggrund, bopæl eller andet. Det er ikke et krav at du er med i Extinction Rebellion, og der er heller ikke krav om, at du skal være med efterfølgende - men har du lyst er du selvfølgelig altid velkommen i XR!

Det er gratis at deltage og træningen vil foregå på dansk.

Vi forventer at du kan deltage hele dagen, da dette vil være mest hensigtsmæssigt for dit eget udbytte.

Har du spørgsmål til begivenheden er du velkommen til at stille dem her, så skal vi besvare dem efter bedste evne.

Med venlig hilsen, Extinction Rebellion KBH

>> Event på Facebook