06 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

KØBENHAVN: Det Poetiske Bureau åbner på Fælledvej 13

KØBENHAVN: Det Poetiske Bureau åbner på Fælledvej 13

28. marts klokken 10 til 15, tre kunder ad gangen. Håndsprit forefindes, helst kort eller MobilePay.

28 mar 2020

Af arrangørerne

Efter ni års tilløb havde vi glædet os meget til at åbne vores nye lokaler på Fælledvej med et brag af en fest på lørdag den 28. marts, tolv et halvt år efter vi åbnede vores første kulturhus i Griffenfeldsgade 49. Nu bliver der hverken fest, fanfarer eller fingermadder, men fra klokken 10 til 15 kan maksimalt tre kunder ad gangen bese og købe fra vores store udvalg af klassisk og moderne litteratur, fra Danmark og fra hele verden.

Vores lokaler på Fælledvej skulle gerne med tiden komme til at rumme meget mere end boghandel, men det er desværre alt, hvad loven tillader nu. Vi åbner som nævnt første gang på lørdag den 28. fra klokken 10 til 15, og derefter vil der i de kommende uger være åbent tirsdag til fredag fra 12 til 18. Vi har håndsprit, og vi tager helst smittefri betalingsmidler som kort og MobilePay.

Besøg siden