12 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 14 °C

International Global Marijuana March

International Global Marijuana March

Danmark er med, marchen starter på Christiania.

03 maj 2014

Af arrangørerne:

På lørdag den 3. maj er der international Global Marijuana March, og Danmark er selvfølgelig også med igen i år.

Indtil videre er der tilmeldt 117 byer fra 31 lande, antallet af deltagere stiger løbende. For 16. gang går vi gennem Københavns gader. Første gang vi gjorde det var i 1999. Det gør vi, fordi vi er trætte af, at hundredetusinder af danskere bliver kriminaliseret for at nyde og bruge cannabis rekreativt og medicinsk.

Arrangementet er et samarbejde mellem Fri Hash Bevægelsen, Hampepartiet & Den Grønne Revolution. Marchen bliver ledet af selveste Kong Christian den fjerde (alias: Klaus Trier Tuxen fra Hampepartiet), som fortæller lidt om de steder, hvor der blev fremstillet hampereb i det gamle København. Det bliver en skæv og forrygende byvandring.

Vi mødes klokken 13 og varmer op på Christiania med blandt andre DJ Simba Kulala, skuespilleren Britta Lillesøe fra Christianias Kulturforening og PJ Engberg, som er specialist i cannabisolie. Hvis man har lyst, er der musik allerede fra klokken 12 ved Indkøbscentralen med Faith og Daves Jazzband og diverse talere.

Klokken 14 går vi fra Christiania.

På turen er der musik af UNIVERSAL SOUNDSYSTEM feat. Erika Dee fra Canada & Kewehi fra Hawaii. DJ Hydepark og Young Blood Sound System.

På det første stop på Knippels Bro er der tale af finansmanden Klaus Riskjær Pedersen. Han efterfølges af DJ og tv-vært Dan Rachlin.

Da der i det forløbne år har været stort fokus på medicinsk cannabis, har vi Rikke Jakobsen fra Medicinsk Cannabis Forening Danmark som taler ved Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Hun efterfølges af  politikeren Frank Hedegaard fra SF, som også vil tale om dette emne.

Næste stop er Rosenborg Slot, hvor Kong Christian den fjerde taler om hamp på hans tid. Han efterfølges af overlæge Henrik Rindom, som fortæller om cannabis og de sager, der er for tiden, hvor folk får taget deres kørekort. Han efterfølges af Arnfinn Birtuni fra Færøerne, som fortæller om forholdene hos vores nordiske venner.

Sidste stop er USAs ambassade. Her taler politikeren Ulrik Kohl fra Enhedslisten og poeten Gordon Flink. På vores videre færd gennem byen vil radiovært Keith Thomas Lohse sige et par bevingede ord. Dagens sidste taler er Nicolai Oster fra Liberal Alliances Ungdom, så vi kommer hele det politiske spekter rundt.

TIlbage på Christiania summer hele fristaden af hampeaktivitet. Der er bl.a. party på Månefiskeren med musik af DJ Nico DeFrost, Fru Laursens Husorkester fra Thylejren og Trypical Cumbia. Ved Indkøbscentralen er der koncert fra 17.00 til 19.00 med Sally Vox. På Woodstock er der koncert fra 17 .00 - ? med Raggy Shag. 

Til sidst vil vi komme med en lille huskehashkage til de danske medier: Tal pænt om cannabis, og lad være med at  kalde det ”narko”!!!

Grønne hampehilsener og vel mødt!

< jul 2020 >

16
16. jul. 2020 - 17:00 til 18:00
23
23. jul. 2020 - 17:00 til 18:00
30
30. jul. 2020 - 17:00 til 18:00

< aug 2020 >

06
06. aug. 2020 - 17:00 til 18:00