22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

HELE LANDET: Samle-skrald-dag

HELE LANDET: Samle-skrald-dag

Kæmpe samle-skrald-dag søndag den 31. januar 2021. Event i hele landet arrangeret af Fridays For Future. Ved at stå sammen hver for sig vil vi fortsat sætte fokus på klimakrisen. Andre organisationer bakker op. Ideen er, at alle går ud og samler skrald og så fortæller om det på de sociale medier.

31 jan 2021

af Fridays For Future

Søndag den 31. januar 2021 vil folk i alle aldre gå på gaden og samle skrald i deres lokalområde. 

Det er et event, som ungdomsbevægelsen Fridays For Future Danmark, startet af klimaaktivist Greta Thunberg, planlægger, men som en masse andre bevægelser som blandt andre Amnesty Youth, Greenpeace og Extinction Rebellion støtter op om.

Vi i Fridays For Future er trætte af, at politikerne bruger coronakrisen til at fjerne fokus fra klimakrisen. Vi vil derfor med denne aktion vise, at vi ved at stå sammen hver for sig fortsat vil sætte fokus på klimakrisen og bliver ved med at kæmpe, indtil vi får en grøn retfærdig fremtid, og at intet, heller ikke en anden krise, kan stoppe os.

I Fridays For Future er vi godt klar over, at det ikke handler om den enkelte forbruger, og det at samle lidt skrald ikke gør en kæmpe forskel. Men vi tror på, at det er vigtigt at vise, at vi er mange, som er villige til at bruge vores fritid på blandt andet at samle skrald, så vi kan sætte fokus på, at klimakrisen er akut og skal tages seriøst.