15 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Grib magten i Berlin

Kommunistisk bevægelse

Grib magten i Berlin

Den 23. Internationale Rosa Luxemburg Konference sætter spot på imperialismen og på at rejse en teori for en kommende revolution. Parallelt kører et særligt ungdomsforum – lær at kæmpe.

13 jan 2018

Den 23. Internationale Rosa Luxemburg konference lørdag den 13. januar i Berlin sætter fokus på spørgsmålet om magt, på det stigende antal fattige på globalt plan og i det hele taget på imperialismens rolle – især på det afrikanske kontinent.

"Afrika bevæger sig ind i centrum for verdens anliggender – på flere måder," skriver arrangørerne i indbydelsen og fortsætter:

"Den økonomiske kamp for kontinentets ressourcer er i fuld gang. 130 milliarder dollars af såkaldt udviklingsbistand går til fattigere lande hvert år, men én billion (1000 milliarder) dollars om året løber ulovligt fra dem, især fra Afrika.

Der er stigende tegn på, at der sker meget i befolkningen på disse kontinenter, blandt deres politikere og forskere. Tiden er kommet til en afrikansk, latinamerikansk eller asiatisk teori om en kommende revolution."

Fokus på Afrika

Hør disse forlæsninger:

Achille Mbembe, filosof, Kameroun, taler om situationen i Afrika og hele verden, om "afrikanisering af verden".

Clotilde Ohouochi, tidligere socialminister, Elfenbenskysten: Om imperialistismens fremfærd i Afrika, især fransk imperialisme i Elfenbenskysten.

Professor ved Shanghai Universitet for økonomi og økonomi Ding Xiaoqin taler om, hvordan Kinas rolle i Afrika er anderledes end andre imperialistiske kræfter.

Den cubanske journalist og filosof Enrique Ubieta taler om: Cubanske operationer i Afrika og om de nye rammer for en udvikling uafhængig af imperialismen.

Modsætninger

Hør også:

Jörg Kronauer, journalist og socialforsker, Tyskland: Om tysk imperialisme fra 1871 til 2017, gamle og nye modsætninger i de imperialistiske kræfter.

Nnimmo Bassey, nigeriansk digter, miljøforkæmper og Nobelprisen i 2010, om fødevarer, mineraler og billig arbejdskraft og om, hvordan den internationale kapital tjener på udbytning og forurening.

Mumia Abu-Jamal, politisk fange, journalist og borgerrettighedsaktivist, USA: Sort modstand i det nye århundrede.

Adel Amer, generalsekretær for Israels Kommunistiske Parti.

Carolus Wimmer, international sekretær for Venezuelas Kommunistiske Parti.

Lær at kæmpe

Som en særlig del af konferencen kører et parallelt ungdomsforum med titlen: Lær at kæmpe.

Valg ændrer ikke noget, eller gør de? Næsten fire måneder efter valget diskuterer vi, hvordan den nye tyske regering gør livet svært for os. Angrebene mod de demokratiske rettigheder, leve-, lærings- og arbejdsvilkår fortsætter. Vi sætter fokus på sundheds- og uddannelsessektoren – og først og fremmest – de politiske kampe imod de herskende – uanset hvilken farve regeringen har.

Praktisk

Konferencen finder sted på Mercure-Hotel MOA, Stephanstr. 41 i Berlin. Der er adgang lørdag den 13. januar fra klokken 9:30. Klokken 10:20 åbnes med musik: Ingoma, trommegruppe fra Berlin. Og klokken 10:30 åbnes en kunstudstilling af gruppen Trends. Forelæsningerne begynder klokken 11:00.

Billet til konferencen – et armbånd – købes her: http://www.rosa-luxemburg-konferenz.de/de/eintrittskarten-kaufen

>> KØB BILLET

< aug 2018 >

15
15. aug. 2018 - 19:00
16
16. aug. 2018 (Hele dagen) til 19. aug. 2018 (Hele dagen)
16
16. aug. 2018 - 15:00 til 19:00
16
16. aug. 2018 - 17:00
16
16. aug. 2018 - 17:00
21
21. aug. 2018 - 15:00 til 16:30
23
23. aug. 2018 - 17:00