29 Mar 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Fredsprotester på flagdag

Fredsprotester på flagdag

Både FredsVagten og Kvinder i Sort protesterer ved det officielle Danmarks arrangement på Christiansborg Slotsplads.

05 sep 2013

FredsVagten er ikke velkommen på Christiansborg torsdag den 5. september, på den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

Men det forhindrer ikke Freds-Vagten i at protestere mod "terrorkrigene og den fremadskridende militarisering af det danske samfund."

På den anden side af kanalen, Ved Stranden 8, vil de opstille deres flagparade. Alle fredselskende er velkomne til at komme og deltage fra klokken 11.

Mens det officielle Danmark klokken 16 afholder arrangement til minde om de døde soldater på Christiansborg Slotsplads, vil FredsVagten, der ikke opfatter sig som del af det "sørgende" arrangement, synge fredssange henover vandet.

Som noget nyt tilbyder FredsVagten en skraldespand til de medaljer, "militæret og den krigeriske stat har hængt på sine soldater."

Kvinder i Sort

Også Kvinder i Sort giver flagdagsarrangementet på Christiansborg Slotsplads modsvar.

Torsdag den 5. september mellem klokken 15:15 og 16:15 står de foran Børsen, ved opgangen ud mod Christiansborg, bærende et sort banner med teksten: "Krig er foragt for liv, fred er at skabe".