14 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Fredsløb 2018

Fredsbevægelse

Fredsløb 2018

Orienteringsløb 26. maj gennem København for familier og fredselskere. Mød op klokken 12-13 på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Deltagelse er gratis.

26 maj 2018

Lørdag den 26. maj afholdes der FREDLØB 2018 med start og slut fra Onkel Dannys Plads.

Fredsløb er et initiativ taget af TID TIL FRED – aktiv mod krig, som på denne måde for fjerde år i træk spreder budskabet om fred i København.

"Den virkelighed, der udspiller sig lige nu både i Danmark og også i resten af verden, kræver, at vi rykker på gaden og viser, at der findes og at vi vil en anden vej," skriver initiativtagerne og fortsætter:

"Den voldsomme oprustning, vi ser, er helt uden fornuft og giver intet godt til udviklingen af vores samfund. Oprustningen sker på bekostning af velfærd, miljø og menneskeliv. Vi har brug for, at al energi bliver fokuseret på løsninger, der bringer os tættere på en fremtid, hvor hele klodens befolkning kan leve i balance med naturen, uden fattigdom, hungersnød og ikke mindst i fred.

Med fredsløb samler vi forskellige grupper, der på hver deres måde arbejder med aspekter af freden eller bagsiden af det modsatte, ”krig”. Vi sætter fokus på alle vores forskellige budskaber – alt det, der kan gøres bedre, og vi gør det på en positiv, kunstnerisk og dialogskabende måde. Vigtigt er, at vi inviterer mennesker til at være med, mennesker der ikke normalt deltager i aktivistisk arbejde. Familier der kan være med i stedet for en tur på legepladsen. Fredsløbet giver altså mulighed for at lave noget direkte fredspolitisk og aktivt med børnene.

I år starter og slutter vi på Onkel Dannys Plads på Vesterbro. Vi har en times indskrivning og udlevering af løbseffekter/kort med mere, der vil være sminkebod og mulighed for at få fixet din cykel – pynt dig selv og din cykel-workshop. Herefter vil der være tre timer til at komme rundt på de forskellige poster, der er placeret delvist i Indre By og delvist på Vesterbro.

I år vil vi forberede en del af fredsmanifestationerne på posterne således, at de automatisk bliver til kunstobjekter, vi kan bruge til den efterfølgende vandreudstilling om årets fredsløb. Vi afslutter løbet med to timers ”fredsplads” på Onkel Dannys Plads med blandet underholdning for børn og voksne, indslag af pro-fred-politisk musik samt præsentation af de forskelige deltagende grupper.

De deltagende grupper i år er indtil videre: Kunstnere For Fred, Fredsgartnerne, Fredsvagten, Dansk Kurdisk Kvindeforening, Folkebevægelsen mod Nazisme, Valby og Sydvest mod Krig, Østerbro Krammeklub, Den Palæstinensiske Nationalforsamling i Danmark, Folkebevægelsen for Asylbørns Fremtid. Vi samarbejder desuden med Venligbohuset og Sygklister (Dansk Cyklistforbund) om en del af afviklingen. På dagen åbner Cat Eyed People udstillingen Love Peace Piece i en container på Onkel Dannys Plads."

< aug 2018 >

14
14. aug. 2018 (Hele dagen) til 19. aug. 2018 (Hele dagen)
15
15. aug. 2018 - 19:00
16
16. aug. 2018 (Hele dagen) til 19. aug. 2018 (Hele dagen)
16
16. aug. 2018 - 17:00
21
21. aug. 2018 - 15:00 til 16:30
23
23. aug. 2018 - 17:00