12 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

FREDERIKSSUND: Generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU

FREDERIKSSUND: Generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU

Den lokale komite i Folkebevægelsen mod EU afholder sin ordinære generalforsamling, i Langes Magasin, Østergade 3, Frederikssunds centrum torsdag den 19. september klokken 19:30.

19 sep 2019

Af Jan Vogel.

EU-modstanden vil leve videre!

Folkebevægelsen mod EU afholder sin ordinære generalforsamling i Langes Magasin, Østergade 3 i Frederikssunds centrum, torsdag den 19. september klokken 19:30.

Det bliver en meget vigtig generalforsamling denne gang, fordi Folkebevægelsen mod EU tabte EU-parlamentsvalget den 26. maj i år.

Folkebevægelsen står i en vanskelig situation, efter at vi har mistet vores repræsentant i EU-parlamentet.

Samtidig står Folkebevægelsen mod EU organisatorisk stærkere, end vi har stået i flere år. Vores komite, der dækker Frederikssund og Egedal kommuner, har gennemført den bedste EU-parlamentsvalgkamp denne gang. Vi har fået over 20 procent medlemsfremgang i år i komiteen. På landsplan tegner der sig det samme billede.

Det ændrer ikke ved, at Folkebevægelsen mod EU nu for første gang ikke er blevet indvalgt i EU-parlamentet. Men vi i Folkebevægelsen vil fastholde modstanden mod EU som de eneste i Danmark.

Der var mindst tre faktorer, der generede Folkebevægelsens valgkamp:

  • at Enhedslisten havde brudt med Folkebevægelsen og opstillet selvstændigt.

  • problemer omkring briternes udtræden af EU.

  • Lars Løkkes udskrivning af folketingsvalget midt i EU-parlamentsvalgkampen, der flyttede fokus fra parlamentsvalget over på folketingsvalget.

Det forspring, Folkebevægelsen havde opnået i meningsmålingerne langt ind i valgkampen, begyndte nu at skrumpe.

Folkebevægelsen mod EU havde indgået et teknisk valgforbund med Enhedslisten, der betød, at Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten blev indvalgt i parlamentet, eftersom Enhedslisten fik flere stemmer end Folkebevægelsen.

Det afgørende spørgsmål, generalforsamlingen skal behandle, bliver, om vi kan anbefale, at Folkebevægelsen mod EU fortsætter, eller om generalforsamlingen vil anbefale, at den nedlægges. Men vi er fortsat drevet af modstand mod EU. Der skal indhentes cirka 72.000 anmeldere for igen at kunne opstille til EU-parlamentet.

< nov 2019 >

13
13. nov. 2019 - 13:00 til 17:00
14
14. nov. 2019 - 19:00
15
15. nov. 2019 - 16:00 til 17. nov. 2019 - 16:00
16
16. nov. 2019 - 15:00 til 23:45