17 Aug 2018  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Foredrag: Kærlighed i krig og kaos

Foredrag

Foredrag: Kærlighed i krig og kaos

Aksel V. Carlsen fortæller om sine forældre Erik og Dusjas rejse fra Nazityskland til Danmark og Sovjetunionen. Hør ham i Russisk Kulturcenter, Vester Voldgade 11 i København.

15 feb 2018

Aksel Carlsen har skrevet en bog – Kærlighed i krig og kaos – om sine forældre Erik og Dusjas rejse fra Nazityskland til Danmark og Sovjet. Mød ham i aften, torsdag den 15. februar klokken 19:30, i Russisk Kulturcenter, Vester Voldgade 11 i København. Bemærk: Porten til kulturcentret åbnes klokken 19:15 og lukkes igen klokken 19:45.

Mødet er offentligt og arrangeres af Dansk-Russisk Forening, Region Hovedstaden.

Aksel Vladimir Carlsen har ph.d. i historie (fra Moskva) og i statskundskab (fra Aarhus Universitet). Han er født i 1945 i København og opvokset dels i Danmark, dels i Sovjetunionen. Er forfatter til en række bøger og artikler.

Kærlighed i krig og kaos er en bog om kærlighed, socialt engagement og en kamp for at overleve. Dusja og Erik mødtes i Tyskland under Anden Verdenskrig. De forelskede sig, flygtede til Danmark på falske papirer, valgte et liv i det socialistiske Sovjet og lod kærligheden sejre på trods af alle odds. Storpolitik, socialt engangement og hverdag går op i en højere enhed, og menneskelig varme og optimisme gøres til handling.

Dusja er i dag 92 år, Erik døde i 2004, 83 år gammel.

< aug 2018 >

18
18. aug. 2018 - 13:00
21
21. aug. 2018 - 15:00 til 16:30
23
23. aug. 2018 - 17:00
23
23. aug. 2018 - 19:00 til 21:00
27
27. aug. 2018 - 16:30
27
27. aug. 2018 - 19:00