22 Sep 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 17 °C

Er bæredygtigt byggeri en videnskab?

Er bæredygtigt byggeri en videnskab?

Klub Logik inviterer til debat i værkstedet LOGIK & CO, Ryesgade 23, København. Gratis adgang – billet på billetto.dk

21 feb 2019

Debat i værkstedet LOGIK & CO, Ryesgade 23, København, torsdag den 21. februar klokken 16-18.

Politikere og store entreprenører siger tit, at det går fremad med bæredygtigheden i byggeriet. Det synes vi er svært at få øje på, når vi ser os omkring i branchen. Men hvordan ser det ud gennem forskerøjne?

Vi har inviteret professor Morten Birkved, fra Institut for Kemi, Bio og Miljøteknologi på Syddansk Universitet indenfor i værkstedet. Det gør vi for at få hans forskningsbaserede vinkel på, hvor der sker fremskridt, og hvad man i det hele taget kan måle på.

Vi vil blandt andet spørge ham, om Bygningsreglementet reelt er bæredygtigt, og om det hjælper os ind i fremtiden? Hvad kan måles, og hvad virker? Gør vi det rigtigt, når vi tegner og bygger i dag?

Kom og bliv klogere med os den 21/2, når KLUB LOGIK åbner dørene til en ny sæson i værkstedet. Oplægget og diskussionen varer fra klokken 16:00 til 18:00 i vores værksted, som vi har ryddet til lejligheden. Du finder os på Ryesgade 23 på Nørrebro i København. Vi byder på kaffe, vand og øl og mulighed for at snakke videre bagefter. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via Billetto, ikke kun på Facebook, så vi ved, hvor meget kaffe vi skal lave.

>> BESTIL GRATIS BILLET

Om KLUB LOGIK:

Som bygningshåndværkere i LOGIK & CO. har vi altid interesseret os for de større sammenhænge, som vores arbejde indgår i. Vi diskuterer ofte emner, der ligger os på sinde, og henter viden ind udefra. Nu tænker vi, at tiden er moden til at invitere alle jer andre indenfor til at lytte og snakke med. Vi kalder det KLUB LOGIK. Det er hér vi som fællesskab sætter os for at få en bredere forståelse af de værdier, vi arbejder med til hverdag, nemlig godt håndværk, social ansvarlighed og bæredygtighed.

Med venlig hilsen LOGIK & CO.

< sep 2019 >

22
22. sep. 2019 - 12:00 til 15:00
22
22. sep. 2019 - 15:30
23
23. sep. 2019 - 07:30 til 08:30
24
24. sep. 2019 - 16:30 til 18:30
24
24. sep. 2019 - 16:30 til 17:30