14 Nov 2018  

KBH: Let skyet, 10 °C

En musikalsk rebel og en latin soul-man kommer til Danmark

En musikalsk rebel og en latin soul-man kommer til Danmark

Den chilenske singer-songwriter Daniel Puente Encina giver koncert på spillestedet Global i København.

13 sep 2013

Chilenske singer-songwriter Daniel Puente Encina giver koncert fredag 13. september på spillestedet Global i København.

Som 12-årig fik han en guitar. Som teenager blev han smidt ud af Chile under Pinochet. Og i sin voksne karriere har han kastet sig ud i utallige musikprojekter, modtaget John Lennon Talent Award, lavet internationale hits, haft sange med i flere af Fatih Akin’s film, og nu er han klar med sin første soloplade i eget navn. Tag godt imod: Daniel Puente Encina. Fredag d. 13. september spiller han sin eneste koncert i Danmark i år på spillestedet Global i København.

Smidt ud af Chile

Daniel Puente Encina er født i Santiago, Chile, og hans musikalske karriere begyndte i det kontroversielle band Los Pinochet Boys. Bandet blev et symbol på revolutionen i Chile, og på grund af deres vilde, rebelske og eksplosive optrædener, blev de uofficielt smidt ud af landet.

”Uanset om man kan lide det eller ej, har musik en stor indflydelse på samfundet. Mit første band startede en slags ungdomsbevægelse, og derfor blev jeg pænt inviteret til at forlade landet,” fortæller Daniel Puente Encina.

Siden flyttede han til Europa og bor i dag i Barcelona. Gennem årene har han deltaget og startet mange forskellige musikprojekter op. Lige fra cyber-ska-rock bandet Niños Con Bombas - som modtog John Lennon Talent Award (1995) – til latin-elektro-clash projektet Polvorosa. Uanset hvilket projekt han har kastet sig over, har hans kærlighed til musikken og hans rebelske baggrund altid skinnet igennem.

Furious latin-soul

Musikken på sit nye album ’Disparo’ har Daniel Puente Encina givet betegnelsen ”furious latin soul”. Hvor latin soul trækker en klar linje fra 1960ernes rythm & blues, rummer furious hans temperament og et rasende guitarspil. Albummet hylder den amerikanske musik, der har rødder i Afrika. Det demonstreres gennem sange med et twist af blandt andet soul, R&B, reggae, mambo og bolero.

”Mine sange er som en serie af kortfilm. Hvor teksterne er manuskriptet, og musikken er billederne. Da jeg lavede albummet forestillede jeg mig en blues man fra 1920erne, der fór vild på Cuba,” siger Daniel Puente Encina.

Når Daniel Puente Encina giver koncert på Global i København d. 13. september, bliver det i følgeskab med den spanske perkussionist Pep Lluis Garcia og den argentinske kontrabas-musiker Pablo di Salvo. Inden koncerten varmer III op. III er en musikalsk trio, der primært arbejder med latinamerikansk musik, poesi og egne kompositioner.

Info:
Hvor: Global Copenhagen, Nørre Allé 7, KBH N
Hvornår: Fredag 13. september (dørene åbner kl. 21.00)
Pris: Forsalg 70 kr. (+ gebyr) / Entré i døren: 80 kr. (60 kr. for studerende).
Se mere på www.globalcph.dk.

 

Albums: 
DANIEL PUENTE ENCINA – DISPARO (2012)
POLVOROSA - Radical Car Dance (2004)
NIÑOS CON BOMBAS - El Niño (1997) 
NIÑOS CON BOMBAS - De tiempo en el momento de la explosión (1996)

Website: www.danielpuenteencina.comwww.globalcph.dk
Youtube: http://www.youtube.com/user/danielpuenteencina

 

< nov 2018 >

14
14. nov. 2018 - 19:00
15
15. nov. 2018 - 17:00
17
17. nov. 2018 (Hele dagen) til 18. nov. 2018 (Hele dagen)
17
17. nov. 2018 - 16:00