27 Feb 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Din guide til kampdagen på søndag

1. maj

Din guide til kampdagen på søndag

Her en kortfattet oversigt over arrangementer, Arbejderen har fået kendskab til.

01 maj 2016

København

Rød 1. Maj med flot program

Kommunistisk Parti København indbyder til musik og taler i Fælledparken, tæt ved Øster Allé ved Parken, fra klokken 13 til 18.

George Kilby og roots/country-bandet »Fistful of Dollars” lægger ud med en times koncert. Klokken 14:30: Karina Willumsen. Klokken 15:10-16:10 spillemandsorkestret ”Captain Flowers” med ”Perlefar”.Klokken 16:30-17:40: »Partiet«.Klokken 13:10: Jan Hoby, Velfærdsalliance-DK. Klokken 13:20: Jørgen Tved, DKP (Danmarks Kommunistiske Parti). Klokken 14:50 Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU. Klokken 15:00: Arne Cheller, formand for KPiD (Kommunistisk Parti i Danmark). Klokken 16:10: Jørgen Petersen, formand for KP (Kommunistisk Parti). Klokken 16:20: Claus Westergreen, formand for 3F BJMF (Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening).

Morgenmøde i NV Bogcafe, Frederikssundsvej 64

Bogcafeens Venner inviterer til morgenmad, taler, lotteri og fællessang klokken 9. Morgenbord: 45 kroner. 1. maj-tale ved Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Velfærdsalliancen skydes i gang ved repræsentant for Enhedslisten NV.

March for syge – med begravelse

March fra Vesterbro gennem byen og ind i Fælledparken, hvor de syges rettigheder begraves. Præcis klokken 11:30 mødes deltagerne foran Vester Farimagsgade 37A. Arrangører: en række Facebook-grupper til forsvar for syges rettigheder.

Morgenmad hos Afrika Kontakt

Afrika Kontakt holder solidaritetsmorgenmad til støtte for folkelige bevægelser. Nørrebrogade 52C, 2. sal, klokken 9-11.

Socialistisk 1. maj i Christianshavns Beboerhus

Enhedslistens afdelinger på Amager og Christianshavn indbyder til morgenkaffe med taler, musik og sang klokken 9:30 i Dronningensgade 34.

Der er penge nok! – 1. maj på Blågårds Plads

Enhedslisten København indbyder til taler og musik klokken 10:30. Klokken 11 taler Jan Hoby fra Velfærdsalliancen, klokken 11:30 taler MF Pernille Skipper. Klokken 12 afgang til Fælledparken.

1. maj-arrangement i Sydhavnen

Sydhavnens venner af 1. maj indbyder til familievenlig 1. maj-fest fra klokken 14, Wagnersvej 19.

Cirkus Panik. Taler ved: Yildiz Akdogan (S) (klokken 17) Özlem Cekic (SF) (klokken 18), Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) (klokken 19) og LO’s forkvinde Lizette Risgaard (klokken 19:30).

1. maj i 3F Kastrup

Saltværksvej 68, klokken 8-11:30. Talere: Peter Hummelgaard Thomsen, S), Johanne Schmidt-Nielsen, Ø, Özlem Cekic, SF. Fagforeningens aktivpris uddeles til skuespiller Anne Marie Helger og en gruppe aktive 3F-kvinder. Cirkus Panik, skraldemandsgrillpølser. Til slut afsynges Internationale.

Rød 1. maj i Albertslund

MusikTeatret, Bibliotekstorvet 1, klokken 9-11. Morgenbrød, fællessang og god stemning. Talere: Rune Lund, Enhedslisten, Holger K. Nielsen, SF, Hjørdis Nielsen, KPiD. Arrangører: Enhedslisten, SF og KPiD.

Aarhus

Stærkere sammen 

LO og FTF indbyder til fælles faglig 1. maj.  Demonstration klokken 12 på Rådhuspladsen, hvor der er tale af blandt andre Anders Bondo Christensen og Kirsten Normann Andersen.

Tangkrogen klokken 14 med musik og talere fra de politiske partier.  Telte med debat og underholdning.

Mød kommunisterne i Aarhus

Ungkommunisterne, KPiD, DKP og KP i Aarhus går sammen i demonstrationen fra Rådhuspladsen til Tangkrogen.

Her kan de alle træffes på Den Røde Plads, hvor hvert parti har et telt. Til stede er også Café Oskar og bogbutikken Spartakus. 

I Tangkrogen kan du også træffe venner af dagbladet Arbejderen, som sælger gode pølser med salat. Overskuddet fra salget går til avisen.

Kommunistisk Parti har i år en taler på hovedscenen. Det er Jan Sylvest Andersen, som var spidskandidat for Kommunistisk Fællesliste ved sidste kommunalvalg.

Fredsscenen i Tangkrogen

Århus mod Krig og Terror står igen i år for Fredsscenen på den fælles 1. maj på Tangkrogen. Det sker fra klokken 14 til 17:25. Temaet på Fredsscenen er i år sammenhængen mellem krig og flygtninge. Se det meget udførlige program på arbejderen.dk/kalender.

Aalborg

1. maj i Socialisternes Hus

Morgenarrangement klokken 9. Klokken 12:30 går folk fra Socialisternes Hus i en blok i den bagerste del i LO’s demonstration til Kildeparken. Klokken 17 er der uformel komsammen i Socialisternes Hus. 

Køge

Morgenmøde i Kulturhus Køge

Strandvejen 40-42, klokken 7:30. Morgenbrød, kaffe og en til halsen. Festtalere er tidligere borgmester Marie Stærke, byrådsmedlem for Socialdemokratiet, og Jette Jørgensen, byrådsmedlem for Enhedslisten. Arrangør: Kulturhus Køge.

Hillerød

1. maj i Hillerød

LO i Hillerød / Helsinge-området indbyder til morgenarrangement på Teknisk Skole, Milnersvej 48, klokken 9 og arrangement på Posen, hvortil der starter optog klokken 11:30.

Odense

Rød 1. Maj i Munke Mose

I Odense klokken 12-17 står nej til krigsfly og modstanden mod EU helt i centrum på Rød 1. Maj i Munke Mose, Filosofgangen.

Slagelse

1. maj-fest i Slagelse

Slagelse Anlæg klokken 12:30-17. Arrangører: LO, FTF, S, SF, EL.

RØD FEST i Slagelse

Venstrefløjen præsenterer RØD FEST i Godsbanebygningen, Sønder Stationsvej. Dørene åbner klokken 18. Musik: Finn Sørensen (MF), Dialekt. Mad: Perlemad. Humør: højt!

Maribo

1. maj i Maribo

Enhedslisten Lolland afholder traditionen tro 1. maj i Forbundshuset, Brovejen 35, klokken 13-16.

Sange og lokale talere: Johnni Struck, aktiv i 3F og bosiddende i Nakskov, Sif fra Socialistisk UngdomsFront og bosiddende i Holeby samt Tabib ben Tabib fra Rødby, engageret i integrationsarbejde. Endelig taler Christian Juhl (MF) .

Svendborg

Socialistisk fest på Harders

Enhedslisten i Svendborg indbyder til politiske taler, dialog og masser af musik på Harders, Møllergade 36, klokken 18.

Silkeborg

Brunch hos 3F i Silkeborg

Granhøjvej 16, klokken 8: brunch, fællessange, gode taler.

1. maj i haven ved Silkeborg Museum

Hovedgårdsvej 7, klokken 13. Fællesskab og demokrati går hånd i hånd – stærkere sammen. Arrangør: LO Silkeborg – Favrskov i samarbejde med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

International solidaritet

Vigtigt aftenarrangement på Rampelys, Bindslevs Plads 6 i Silkeborg, klokken 19. Entre 50 kroner. Talere: Maira Mendez Barboza, fra Stop Blood Coal og PAX, Colombia. Shehli Afroz Lovely, fra tekstilarbejderfagforeningen UFGW i Bangladesh. Musik: B-side Bobcats. Arrangører: AIF, LO, 3F, BUPL, DSR, Enhedslisten, SF og Kvindenetværket.

>> ARBEJDEREN.DK/KALENDER