12 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Den politisk-demokratiske krise i Brasilien

Offentligt møde

Den politisk-demokratiske krise i Brasilien

Hos Enhedslisten i København kan du møde Valter Pomar fra det brasilianske arbejderparti, PT’s ledelse.

23 maj 2018

Kom og hør Valter Pomar fra det brasilianske arbejderparti, PT’s ledelse, tale om kuppet og fængslingen af Lula i Brasilien, og om situationen i det øvrige Latinamerika. Det sker d. 23. maj kl. 19 i Enhedslistens lokaler i Studiestræde 24.

I de tidligere stadier af PT i 1980erne, Det Brasilianske Arbejderparti, blev Pomar medlem. I dag er han suppleant til partiets nationale ledelse. Han har tidligere siddet i PT’s ledelse og været deres Internationale Sekretær, samtidig med at han indtil 2013 også var generalsekretær for Foro de São Paulo, en paraplyorganisation for latinamerikanske venstrefløjspartier.

Pomar har desuden en central placering i ledelsen af Articulação Esquerda (Venstre-tendensen), en fraktion i PT med en mere venstreorienteret linje.

Han er desuden professor i international økonomisk politik på ABC universitet (Universidade ABC) i São Paulo og forfatter til bøger og artikler om Brasilien og Latinamerika. 

På mødet vil han diskutere den aktuelle situation i Brasilien (lawfare, kup, fængsling af Lula og valg senere i år), samt de aktuelle udfordringer for latinamerikanske venstrefløjspartier som følge af disse begivenheder.

Arrangører: Enhedslistens Latinamerika-gruppe i samarbejde med Initiativet for demokrati og retfærdighed i Brasilien – frihed for Lula.

Onsdag den 23. maj 2018 – kl. 19:00, i Enhedslisten lokaler i Studiestræde 24

 

 

< dec 2018 >

12
12. dec. 2018 - 12:00 til 15:00
12
12. dec. 2018 - 16:00 til 18:00
13
13. dec. 2018 - 14:00 til 19:00
13
13. dec. 2018 - 17:00 til 20:00
13
13. dec. 2018 - 17:00
14
14. dec. 2018 - 15:00 til 17:30
15
15. dec. 2018 - 17:00 til 23:00