17 Jul 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Demo i Aarhus: JA til en værdig tilbagetrækning – NEJ til en højere pensionsalder

Pressemeddelelse

Demo i Aarhus: JA til en værdig tilbagetrækning – NEJ til en højere pensionsalder

Starter i dag klokken 15:50 på Banegårdspladsen. Arrangør: 3F Aarhus Rymarken.

16 maj 2019

Pressemeddelelse

– Vi kan ikke bare arbejde, til vi falder om

3F’s demonstration i Aarhus torsdag: ”JA til en værdig tilbagetrækning – NEJ til en højere pensionsalder” får fuld opbakning fra Enhedslistens lokale folketingskandidater Søren Egge Rasmussen og Else Kayser. De vil deltage i demonstrationen og samtidig indtrængende opfordre Socialdemokratiet til at lytte til kammeraterne i 3F Rymarken og opsige velfærdsforliget.

Næste år er der udsigt til, at pensionsalderen sættes op til 69 år som følge af velfærdsaftalen, der også betyder, at hvis man er 18 år i dag, vil man først kunne gå på pension som 75-årig. Det er helt uholdbart.

– Jeg er meget glad for, at min fagforening 3F sætter fokus på, at pensionsalderen ikke bare skal stige og stige. For vi skal også have et godt liv efter vores arbejdsliv. Vi kan ikke bare arbejde, til vi falder om, siger Søren Egge Rasmussen, der har være medlem af 3F Rymarken i mere end 20 år. Han er medlem af Folketinget for Enhedslisten og kandidat i Aarhus ved folketingsvalget.

I Danmark arbejder vi hårdt og længe, og et flertal af danskerne har arbejdet, siden de var 18-20 år. Mange har hårdt fysisk eller psykisk belastende arbejde, og de færreste kan holde til at arbejde i 50 år, som der nu er udsigt til. Kroppen siger fra, og tiden som pensionist vil blive kort og smertefuld.

– Det er stærkt bekymrende, at Socialdemokratiet har meldt ud, at de næste år vil være med til at sætte pensionsalderen op til 69 år. For det er fuldstændig urealistisk. Samtidig er det også økonomisk uansvarligt, at vi skal basere Danmarks økonomi på, at mennesker skal arbejde langt op i 70-års alderen. Jeg håber da stærkt på, at vi i valgkampen kan overbevise socialdemokraterne om, at de skal opsige velfærdsforliget, sådan som 3F Rymarken nu demonstrerer for, siger Else Kayser, folketingskandidat i Aarhus for Enhedslisten.

Enhedslisten vil bevare pensionsalderen på 67 år og desuden give ret til tidlig tilbagetrækning og et godt seniorliv efter 40 år på arbejdsmarkedet og mindst 35 års medlemskab af en fagforening.

Som et led i velfærdsforliget fra 2006 skal Folketinget hvert femte år beslutte, om pensionsalderen skal hæves, og formålet er, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen. Det skete senest i 2015, da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, De Radikale samt De Konservative vedtog at hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030.

3F Rymarkens demonstration 16. maj i Aarhus: JA til en værdig tilbagetrækning – NEJ til en højere pensionsalder starter klokken 15:50 på Banegårdspladsen i Aarhus.

https://www.3f.dk/aarhus-rymarken/aktuelt/nyheder/2019-demo-maj

3F Rymarken støtter i valgkampen kandidater fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet.

< jul 2019 >

17
17. jul. 2019 - 17:00 til 19:00
19
19. jul. 2019 - 15:00 til 23:00
21
21. jul. 2019 - 16:00 til 18:00
24
24. jul. 2019 - 17:00 til 19:00
30
30. jul. 2019 - 16:00 til 31. jul. 2019 - 23:45
31
31. jul. 2019 - 17:00 til 19:00