20 Jun 2019  

KBH: Spredte skyer, 18 °C

Debat: Kan du arbejde til du er 73 år?

Debat: Kan du arbejde til du er 73 år?

Sjællandsgade 30, Vejle. Arrangør: 3F Vejle og NNF. Køb gratis billet ved klik på link i bunden af artiklen.

31 jan 2019

Glemmer politikerne, at 39 procent af danskerne har et fysisk krævede job, når vilkårene for nedslidte er nøjagtigt de samme for dem, som har hæve-sænke-bord og kantineordning?

I dag tager hver anden NNF’er medicin for at klare arbejdsdagen, og 20 procent af 3F’er klarer ikke at være på arbejdsmarkedet, til de bliver 60 år. Alligevel blev pensionsalderen hævet 1. januar – og fremtiden byder på en endnu højere pensionsalder.

Det sker, samtidig med at mulighederne for nedslidte er blevet forringet og efterlønnen fjernet. En 35-årig skal arbejde, til han er 73 år, men kan det overhovedet lade sig gøre? Hvordan skaber vi et bedre arbejdsmiljø for seniorer, og hvordan sikrer vi værdige pensionsvilkår for de mennesker, som har de fysisk krævende jobs?

NNF og 3F byder op til debat om pensionsvilkår og nedslidning sammen med to lokale folketingskandidater, Karina Lorentzen, SF, og Christoffer Melson, V.

Program:

Kl. 17.00: Er det arbejdende folk forsvundet fra den politiske radar?

Er politikerne blinde for, at reformer og pres på levevilkårene skaber utryghed samt mistillid hos dem, som ikke kan arbejde, til de er 70 år? Og hvad gør det ved trygheden, at det sociale sikkerhedsnet bliver gradvist mindre finmasket, når vi bliver syge eller arbejdsløse? Lars Olsen, debattør og forfatter til ”Det forsvundne folk”.

Kl. 17.30:  Pause med sandwich

Kl. 17.45: Paneldebat: Hvordan ser fair pensionsvilkår ud?

Skal folketingsvalget handle om fair pensionsvilkår? Skal vi arbejde, til vi er 73 år gamle – og hvordan skal mulighederne være for at gå fra, når vi er nedslidte?

Deltagerne i debatten er: Finn Grosen Madsen, næstformand, NNF Østjylland, Martin Jensen, formand, 3F Vejle, Niels Flemming Hansen, folketingskandidat, C, Karina Lorentzen, folketingskandidat, SF.

For at sikre at der er sandwich til alle, er tilmelding nødvendigt.

>> GRATIS BILLET