22 Jan 2019  

KBH: Overskyet, dis, -1 °C

Cubafest er glad solidaritet

Revolutionsfest

Cubafest er glad solidaritet

Den 5. januar 2019 er der stor Cubafest i Korsgadehallen. Dansk-Cubansk Forening opfordrer interesserede til at købe billetter nu og til at lægge billetter under juletræet.

Cubafesten byder blandt andet på et balletindslag med Lena-Maria fra Den Kongelig Ballet. Hun danser over for en cubansk moderne danser.
FOTO: Den Kgl. Ballet
1 af 1
05 jan 2019

Dansk-Cubansk Forening er lige fyldt 50 år, og den 1. januar runder Cubas revolution 60 år. Derfor inviterer foreningen til en stor fest med middag, tale, underholdning og dans. Alle interesserede er velkomne.

Den store cubafest i Korsgadehallen, lørdag den 5. januar 2019 fra klokken 18 byder på et underholdningsprogram, som er i særklasse, skriver foreningen i en pressemeddelelse, som har overskiften: Cubafest er glad solidaritet. Der er godt salg i billetterne, og hvis man vil sikre sig en middagsbillet, skal man ikke vente for længe med at købe, lyder det fra foreningen.

Underholdningen omfatter ballet, boksning og blokfløjtespil. Dertil legendariske troubadourer som Mikael Wiehe samt Lenny & Waqas fra Outlandish. Fra 22:30 til 0:30 spiller Social Mambo live til dans.

Signe Rieland og Arne Würgler er konferencierer.

En pakke under træet med billet(ter) til denne cubafest er hverken en hård eller blød pakke, men en sød og en rød pakke, lyder den poetiske opfordring fra Dansk-Cubansk Forening.

Billetter købes på hjemmesiden billetto.dk (søg på Cuba). Eller på foreningens hjemmeside cubavenner.dk (webshop under Diverse). Eller man kan bare sende sin bestilling med en mail til post@cubavenner.dk.

Billetter med middag klokken 18 koster 300 kroner. Billetter til underholdning og dans fra klokken 20 koster 175 kroner.

Der arbejdes med en fælles bustranport til og hjem fra festen. Den vil gå fra Aarhus-Horsens-Vejle-Kolding-Fredericia-Odense-Nyborg. Interesserede kan kontakte Mikael på telefon 26156682 – mail: mikbetzer@gmail.com.

< jan 2019 >

22
22. jan. 2019 - 17:00 til 19:00
23
23. jan. 2019 - 17:00 til 18:00
23
23. jan. 2019 - 19:00 til 21:00
24
24. jan. 2019 - 19:00
24
24. jan. 2019 - 19:00 til 21:00
24
24. jan. 2019 - 19:00 til 21:00