17 Jul 2018  

KBH: Spredte skyer, 25 °C

Cuba i forandring

Solidaritet

Cuba i forandring

Venstrefløjscaféen Smedegade 17 i Horsens inviterer til en aften om Cuba for både øjne og ører samt med duft og smag og kritisk sans.

I midten formanden for Dansk-Cubansk Forening, Sven-Erik Simonsen. Her på besøg hos borgmesteren (til højre) i Cojimar Kommune.
FOTO: Dansk-Cubansk Forening
1 af 1
19 apr 2018

Cuba-aften i Horsens starter klokken 19, og aftenens oplægsholder er Sven-Erik Simonsen, der er formand for Dansk-Cubansk Forening. Han var senest i Cuba i oktober-november sidste år og har besøgt landet 15 gange over mere end 30 år.

Så der vil rulle historier om Cuba før og nu, om et Cuba både set fra provinsen og fra hovedstaden. Et kig på Cuba til hverdag og til fest. Et kig på Cuba når østaten rammes af meteorologiske og politiske orkaner.

Og et kig på Cuba en valgdag. For netop samtidigt med Cuba-aftenen i Horsens torsdag den 19. april stemmer medlemmerne af Cuba Nationalforsamling for at vælge landets nye præsident. Når aftenen starter, hedder præsidenten Raúl Castro, og inden næste morgen er der valgt en ny. Det er tid for et generationsskifte i Cubas politiske ledelse.

– CUBA I FORANDRING er en god overskrift, for Cuba er midt i en forandring, siger Sven-Erik Simonsen. Det er cubanernes mål at opbygge en produktiv og bæredygtig socialisme. Det er en god og positiv historie, men der er store udfordringer og vanskelige problemer at løse, tilføjer oplægholderen.

Undervejs og efter oplægget vil der blive tid til spørgsmål og kommentarer, beretter Jan Holm Hensen. Han har selv har været i Cuba med Dansk-Cubansk Forening for tre år siden og sammen med Venstrefløjscaféen har han taget initiativ til aftenen om Cuba.

Baren vil sælge Cubas verdensberømte drink, mojito, og lidt cubansk snack vil kunne nydes.

Der er gratis adgang, og alle interesserede er velkomne.

Annonce

< jul 2018 >

19
19. jul. 2018 - 09:00 til 12:00
20
20. jul. 2018 - 09:00 til 12:00
22
22. jul. 2018 (Hele dagen) til 28. jul. 2018 (Hele dagen)
31
31. jul. 2018 - 14:00 til 18:00

< aug 2018 >

03
03. aug. 2018 - 15:00 til 17:30
11
11. aug. 2018 - 17:30
15
15. aug. 2018 - 19:00