20 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

ASFERG: Da Ebba gik til modstand

Foredrag

ASFERG: Da Ebba gik til modstand

I konfirmandstuen, Søndergade 2 i Asferg kan du møde den 94-årige tidligere modstandskvinde Ebba Hjortshøj Sørensen.

22 sep 2019

Af Egon Thomsen

Næste år er det 75-året for Danmarks befrielse. Det vil blive stærkt markeret over hele landet. Menighedsrådet i Asferg Sogn tager forskud på begivenhederne, når der søndag den 22. september klokken 15:30 inviteres til foredrag i konfirmandstuen ved præstegården i Asferg.

Her kan man møde den 94-årige tidligere modstandskvinde Ebba Hjortshøj Sørensen fra Randers. Hun fortæller levende om sine oplevelser under besættelsen i modstandsgruppen A/S-gruppen i Randers. Gruppen foretog sabotage, stikkerlikvideringer og nedkastninger. Blandt andet overtog A/S-gruppen våbenmodtagelsen på Kåtrup Hede, efter at Hvidstengruppen var taget.

Ebba Hjortshøj Sørensen og hendes bror Aksel samt forældrene var kommunister, og derfor kan hun også fortælle om konsekvenserne af de kommunistlove, som blev indført med tilbagevirkende kraft.

Medlem af menighedsrådet Jens Roed opfordrer folk til at bidrage med minder og fortællinger fra besættelsen efter foredraget.

For de, som er interesserede, er Asfergladen også åben for besøg. Det er den gamle præstegårdslade i Asferg, som er restaureret og indrettet som historisk værksted.

Såvel foredrag som besøg i Asfergladen er gratis. Menighedsrådet er vært ved en kop kaffe, en øl eller sodavand.

Jens Roed oplyser, at foredraget med Ebba Hjortshøj Sørensen afholdes i konfirmandstuen, Søndergade 2 i Asferg, Fårup, og alle er velkomne.

< okt 2019 >

26
26. okt. 2019 - 11:00 til 19:00
28
28. okt. 2019 (Hele dagen) til 03. nov. 2019 (Hele dagen)