06 Apr 2020  

KBH: Skyfrit

AARHUS: Fotoudstilling i Café Oskar

AARHUS: Fotoudstilling i Café Oskar

Fotoudstilling: Hvem skal bestemme udviklingen på Aarhus Havn? Mejlgade 49 fra klokken 15.

17 jan 2020

Café Oskar fredag 17. januar klokken 16:00, men cafeen åbner allerede klokken 15.

Fotoudstilling: Hvem skal bestemme udviklingen på Aarhus Havn?

Fernisering på fotoudstilling samt foredrag ved fotograf Peer Jon Ørsted 24. januar.

Aarhus Havn er i en rivende udvikling, men skal det kun være snoreklipperne og dem med penge, der skal bestemme havnens udvikling, spørger fotograf Peer Jon Ørsted.

Da den unge journalist og fotograf Peer Jon Ørsted begyndte at tage billeder på Aarhus Havn, havde han ikke drømt om, hvilken verden der skulle åbne sig for ham. Her et par måneder efter har han favnen fuld af fotografier med søfolk, fabriksarbejdere, byggematadorer og snoreklippere.

Selv var han hurtigt blevet forelsket i ”De Fem Søstre”, de fem høje siloer på den gamle foderstofbygning DLG, et af kendetegnene for Aarhus Havn. Skråt overfor ”De Fem Søstre” ligger Mindet 6, en gammel fabrik, der snart skal rives ned til fordel for et højhusbyggeri. Så fotografierne i sig selv blev løsningen på at samle folk.

DOKK of VISIONS-udstillingen løb af stabelen midt i november med 300 gæster i løbet af en lang weekend. Over 150 billeder var sat op, og det legendariske Havneband, bestående af tidligere havnearbejdere med sange fra havnestrejken 1982-83, spillede.

– Fra byrådets side er Sydhavnen jo det sted, hvor man gerne vil have de hjemløse til at opholde sig, og ikke nede på Klostertorv i midtbyen. Derfor har man flyttet dem alle sammen herned på havnen og bygget et nyt værested, men samtidig bygger man en kæmpe Danske Bank klos op ad, og et nyt højhus er også på trapperne. Hvad er det for et fremtidigt miljø byrådet vil have? Siger Peer Jon Ørsted og ryster på hovedet.

Fredag 24. januar fortæller han historien om de mange mennesker, han mødte på havnen, om hvordan det blev til en udstilling.

Fotoudstillingen kan ses allerede fra fredag den 17. januar i Café Oskars åbningstid klokken 15 til 17:30.

< apr 2020 >

06
06. apr. 2020 (Hele dagen) til 13. apr. 2020 (Hele dagen)
09
09. apr. 2020 (Hele dagen) til 11. apr. 2020 (Hele dagen)