23 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 15 °C

Aarhus: Demonstration og fredsmøde: Stop NATO's oprustning

Aarhus: Demonstration og fredsmøde: Stop NATO's oprustning

Rådhuspladsen, Aarhus, klokken 17. Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus, klokken 18:30.

04 apr 2019

Den 4. april fylder NATO 70 år.

NATO kræver oprustning og øget forsvarsbudget af Danmark. Det har ført til en øgning af det årlige forsvarsbudget med 4,8 milliarder og til køb af nye kampfly. Og det er ikke nok. Nu kræver NATO yderligere bevillinger. Det betyder, at der er færre penge til velfærden.

NATO presser på for at øge konfrontationen med Rusland og for at sende fly og kampklare tropper helt op til Ruslands grænse. Samtidig siger NATO nej til FN’s forbud mod atomvåben. Det skader Danmarks sikkerhed og øger faren for krig i Europa.

Endelig deltager NATO i militær optrapning og krige i Mellemøsten og Afrika. Det skader Danmarks sikkerhed ved at øge terrortruslen.

Vi vil bruge årsdagen til at påpege, at NATO’s politik er skadelig for både vores sikkerhed og vores velfærd.

Derfor arrangerer Århus mod Krig og Terror på NATO’s 70 årsdag den 4. april demonstration og fredsmøde.

Demonstrationen starter på Rådhuspladsen klokken 17 under parolen: Stop NATO’s oprustning – invester i kollektiv velfærd!

Der bliver taler af:

Birthe Sørensen, redaktør på Arbejderen.

Bo Hamburger, Arbejderbevægelsens Internationale Forum, AIF.

Efterfølgende er der fredsmøde på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28.

Det Røde Sangkor synger fra klokken 18:30, og der er paneldebat klokken 19.

I panelet er:

Tine Spang Olsen, fredsaktivist fra blandt andet Stop Terrorkrigen – Ud af NATO, vil tale om NATO’s aggressive politik.

Carsten Andersen, talsmand for Århus mod Krig og Terror, vil tale om en fredelig sikkerhedspolitik.

Tom Paamand, undergravende journalist, fredslobbyist og formand for Aldrig Mere Krig, vil bidrage med facts og dokumentation.

Arrangementets grundlag er:

Nej til en ny verdenskrig! – Drop koldkrigsretorikken, drop opstillingen af nye raketter. For forhandling, afspænding og nedrustning.

Invester i velfærd, ikke i NATO! – Drop NATO's krav om 2 procent af BNP til militær. Danske skattekroner skal ikke gå til våbenindustri.

Nej til dansk deltagelse i NATO's aggressionskrige! – Træk de danske tropper hjem, og brug pengene på bekæmpelse af fattigdom og genopbygning af de krigshærgede lande, som NATO har ført krig mod.

< apr 2019 >

23
23. apr. 2019 - 14:00 til 16:00
23
23. apr. 2019 - 17:00 til 18:00
23
23. apr. 2019 - 19:00 til 21:00
23
23. apr. 2019 - 19:00
23
23. apr. 2019 - 19:00 til 21:00
24
24. apr. 2019 - 17:00 til 19:00
24
24. apr. 2019 - 19:30 til 22:30