18 Feb 2020  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

75-året for Krystalnatten

Markeringer i flere byer

75-året for Krystalnatten

Manifestation i København, Svendborg, Køge, Fredericia, Aalborg, offentligt møde i Aarhus.

1 af 1
09 nov 2013

I år er det 75-året for Krystalnatten. Om natten den 9. november 1938 blev tusinder af jødiske butikker og ejendomme udsat for hærværk og plyndring. Synagoger blev ødelagt og jødiske kravpladser skændet. Næste morgen var gaderne overstrøet med glasskår – deraf navnet Krystalnatten.

For at huske og forhindre at noget lignende sker igen, er der markeringer flere steder.

København

I København er der fakkelmanifestation på Nytorv klokken 17. Blandt parolerne er: Lige ret – ligeværd for alle. Nej til chikane og forskelsbehandling. Arrangør er Krystalnatinitiativet. I forlængelse af manifestationen er der krystalnatmøde klokken 19:30 i Grundtvigshus, Studiestræde 38.

Enhedslisten Nørrebro og Socialistisk UngdomsFront står bag antiracistisk markering – »Nørrebro mod racisme – aldrig mere en Krystalnat« – på Den Røde Plads ved Nørrebrohallen klokken 14:30. Klokken 16 går deltagerne i fakkeloptog og slutter op om Krystalnatinitiativets markering på Nytorv.

Svendborg

»Aldrig mere en Krystalnat« og »Mod Fremmedhad og Racisme«, siger AntiRacistiskNetværk, SOSmodRacisme, SocialistiskUngdomsFront og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Krøyers Have i Svendborg fra klokken 12:30. Tale af blandt andre Gonzalo Carrillo, chilensk flygtning, og Simon Bünger fra Redox (REsearch-og DOKumentationscenter angående fascisme og voldsparathed).

Køge

Klokken 16 er der taler og fakkeltog på Køge Torv. Arrangør: SF og Enhedslisten i Køge. Talere: Anker Schjerning, DKP region Sjælland, og Imdat Yilmas, tidligere direktør for det kurdiske ROJ TV. Fakkeltoget går til kirkegården i Vestergade, hvor der er tale ved de ukendtes grav.

Fredericia

Markering klokken 17 ved Den mosaiske Gravplads på hjørnet af Slesvigsgade og Jyllandsgade. Herfra går fakkeltoget til Bülows Plads, hvor der er fællessang og tale af præst Bodil Hindsholm-Hansen. Arrangør: Komiteen til gennemførelse af Krystalnatten. Medarrangører: SOS mod Racisme og Borgere for et Antændigt Danmark (Brandbjergnetværket).

Aalborg

Klokken 17 mødes Enhedslisten i Aalborg foran Socialisternes Hus, Søndergade 12, og går i fakkeltog med Gabels Torv.

Aarhus

I anledning af Krystalnatten gæster Anton Nielsen fra Kommunistisk Parti i Danmark og Horserød Stutthof Foreningen Spartakus Bogcafé,  Studsgade 12, fra klokken 14:30.Han vil give et historisk tilbageblik over Israel-Palæstina-konflikten. Alle er velkomne. Arrangører: Spartakus Bogcafé og Kommunistisk Parti i Danmark, Aarhus Afdeling.

Læs mere om markeringerne på Facebook og hjemmesiden: www.krystalnatten.dk