19 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 13 °C

70 år med NATO er 70 år for meget

Offentligt debatmøde

70 år med NATO er 70 år for meget

Marxistisk Torsdag sætter fokus på, hvorfor kravet om Danmark ud af NATO stadig er aktuelt. Hillerødgade 30 A, 1. sal, København.

FOTO: Lars Bøgh Vinther/Forsvarsgalleriet
1 af 1
21 mar 2019

NATO-alliancen blev skabt for 70 år siden med det formål militært at inddæmme den daværende socialistiske lejr. Det var i ord en forsvarsalliance, men i praksis en krigsalliance.

Det er udgangspunktet for marts måneds Marxistiske Torsdag, der vil markere 70-året for NATO – og argumentere for, hvorfor det stadig er aktuelt at kræve Danmark ud af NATO.

– Kommunisterne har altid været imod dansk medlemskab af NATO. Danmark blev indlemmet nærmest ved et kup dengang i 1949. Den daværende socialdemokratiske mindretalsregering og rigsdagen afviste at lægge spørgsmålet om at koble Danmark til en USA-domineret imperialistisk militæralliance ud til folkeafstemning. Medlemskabet blev i stedet lusket igennem i ly af en omfattende antikommunistisk propaganda og med falske historier om, at en sovjetisk invasion af Danmark var nært forestående, siger Lotte Rørtoft-Madsen, der er med til at arrangere Marxistisk Torsdag.

Med medlemskabet af NATO brød Danmark den hidtidige officielle linje for neutralitet i udenrigspolitikken. Ligeledes havde NATO fra sin start en opgave i at kæmpe mod ”den indre fjende”. I dag er alliancen garant for øget oprustning, koldkrig og psykologisk krigsførelse.

Alt det og mere til sættes der fokus på, når Mona Jensen fra Kommunistisk Parti indleder til debat på Marxistisk Torsdag. Alle er velkomne.

Marxistisk Torsdag finder sted den 21. marts klokken 17 til 20, Hillerødgade 30, 1. sal, København. Som sædvanlig er der mulighed for at få mad under arrangementet.

< sep 2019 >

19
19. sep. 2019 - 17:00
19
19. sep. 2019 - 19:30 til 21:30
20
20. sep. 2019 (Hele dagen) til 21. sep. 2019 (Hele dagen)