09 Dec 2019  

KBH: Spredte skyer, 6 °C

24 timer for de reformramte

Happening

24 timer for de reformramte

Syge og udsattes historier læses op i 24 timer på Christiansborg.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1
03 feb 2018

Hundredvis af beretninger fra mennesker, der er blevet ramt af førtidspensions- og fleksjobreformen, vil fra lørdag til søndag blive læst op i 24 timer i træk på Christiansborg. Oplæsningen vil blive livestreamet på sociale medier hos Alternativet, Bekæmp Fattigdom Nu og Jobcentrets Ofre.

Happeningen sker for at åbne forligspartiernes øjne for, hvor store konsekvenser reformen har haft for tusindvis af danskere – og for at få dem til at forbedre reformen, som aktuelt er under forhandling.

Blandt oplæserne er kulturpersonligheder som Henrik Nordbrandt og Anne Marie Helger, aktivister som Lisbeth Zornig og Anne Lise Marstrand-Jørgensen og repræsentanter fra blandt andet Dansk Socialrådgiverforening, Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne og Reformramte Børn. Politikere fra Enhedslisten og Alternativet vil også være blandt oplæserne.

Oplæsningen vil blive suppleret med interviews af oplæserne, hvor de reflekterer over historierne.

En af initiativtagerne er Alternativets social- og arbejdsmarkedsordfører Torsten Gejl, der glæder sig til selv af læse op.

– Når man ser, hvordan forligspartierne går til forhandlingerne, virker det som om, de af og til glemmer, at reformerne har haft alvorlige konsekvenser for syge og udsatte mennesker af kød og blod. Når vi nu læser hundredvis af deres beretninger op i hjertet af Christiansborg, må det da vække genklang og føre til, at man ændrer reformerne til det bedre, siger Torsten Gejl.

”24 timer for de reformramte” er udviklet af Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne og Alternativet og realiseret med solid opbakning fra Bekæmp Fattigdom Nu og Enhedslisten.

Programmet ser ud som følgende:

Lørdag

12 til 13 - Torsten Gejl, Alternativet og Dennis Christensen, FOA

13 til 14 - Majbrit Berlau, formand Dansk Socialrådigerforening

14 til 20 - Lars Trier Mogensen INTERVIEWER

14 til 15 - Stine Brix, Enhedslisten

15 til 16 - Henrik Nordbrandt og Trisse Gejl, forfattere

16 til 17 - Anne Marie Helger, skuespillerinde

17 til 18 - Kim Madsen, Jobcentrets Ofre

18 til 19 - Annelise Marstrand

19 til 20 - Badar Shah, Alternativet

20 til 21 - Jacob Sølvhøj, Enhedslisten

21 til 22 - Puk Sabber, Socialrådgiver

22 til 23 - Liva Curdt, reformramte børn

23 til 24 - Nanna W. Gotfredsen, Gadejuristen

søndag

08 til 09 -

09 til 10 - Linda Villadsen, stifter Næstehjælperne

10 til 11 - Lisbeth Zornig, Huset Zornig

11 til 12 - Afrunding og next step

Natholdet søndag

Panel Torsten Gejl, Alternativet

Panel Sidsel Torp, Alternativet

Panel Tanja Bjørn Zabell

Panel Anne Marie Helger, skuespillerinde

Panel Anders Stjernholm, stand-up komiker

Panel Ulla Curdt, Næstehjælperne

Panel Bitten Jensen, partsrepræsentant

Panel Esben Maaløv

Panel Claus Jansson, Alternativet

< dec 2019 >

09
09. dec. 2019 - 10:00 til 13:30
10
10. dec. 2019 - 17:00 til 18:30
11
11. dec. 2019 - 16:00 til 18:00