21 Oct 2019  

KBH: Overskyet, tåge, 9 °C

Wammen vil mane til økonomisk besindighed

Analyse

Wammen vil mane til økonomisk besindighed

Kravene til bedre velfærd er massive efter mange års nedskæringer. Men når regeringen i dag fremlægger resultatet af sit kasseeftersyn, vil den forsøge at tale forventningerne ned med henvisning til den økonomiske virkelighed.

Finansminister Nicolai Wammen ved indledningen på økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner i sidste uge.
FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
1 af 1

Finansminister Nicolai Wammen vil mane til økonomisk forsigtighed, når han i dag klokken 12.30 afholder pressemøde. Her vil han fremlægge regeringens økonomiske redegørelse sammen med resultatet af det eftersyn af den offentlige økonomi, der er gennemført hen over sommeren.

Det er vigtigt at sige, at økonomien er begrænset. 
Mette Frederiksen, statsminister

Der er tradition for, at en ny regering gennemfører et sådant eftersyn, som typisk bruges til at argumentere for, at økonomien ser værre ud end forventet, og at alle valgløfterne derfor ikke kan gennemføres i første omgang.

Flere medier har fået indsigt i kasseeftersynet og skriver her til morgen, at det viser, at der mangler over tre milliarder kroner i statskassen.

Allerede i sidste uge var skatteminister Morten Bødskov ude og sige, at redningsplanen for Skat mangler milliarder af kroner, hvis den skal gennemføres.

Skatteministeren har også peget på, at den tidligere regering har efterladt en regning i milliardklassen til finansiering af de lavere bilafgifter, der blev besluttet i 2017. De lavere afgifter skulle blandt andet finansieres gennem en særlig vejafgift efter tysk model, men den er efterfølgende blevet erklæret for at være i strid med EU-retten af EU-domstolen.

På pressemødet i dag vil der komme flere af den slags eksempler frem.

Nedtoner forventninger

Statsminister Mette Frederiksen prøvede også at nedtone forventningerne til den nye regerings indsats på velfærdsområdet efter regeringsseminaret den 15. august.

– Det er vigtigt at sige, at økonomien er begrænset. Der er også brug for at bruge penge på eksempelvis politiet, sagde Mette Frederiksen.

Regeringen peger på, at der på nuværende tidspunkt er lagt op til, at politiet kommer til at mangle en milliard kroner næste år i forhold til i år.

De økonomiske udmeldinger fra regeringen kommer samtidig med, at der forhandles med kommuner og regioner om næste års økonomi, og lige op til, at der skal fremlægges forslag til finanslov.

Efter mange års nedskæringer og ekstremt stramme økonomiske rammer er der et massivt krav til den nye regering om at holde sine løfter om flere penge til velfærden.

I forståelsespapiret mellem regeringen og dens støttepartier er der lagt op til, at kommuner og regioner skal have ekstra penge til at dække de udgifter, der er en følge af, at der kommer flere ældre og flere børn. Derudover lover regeringen en gradvis genopretning af velfærden.

Krav om bedre velfærd

Forældrebevægelsen og de pædagogiske organisationer har været meget tydelige i deres krav om indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Ældre Sagen kræver bindende rettigheder for at sikre den nødvendige pleje og omsorg i ældreplejen, stop for overbelægning på medicinske sygehusafdelinger og bygning af 2-3000 nye plejeboliger om året.

Også på handicapområdet lyder klare krav om forbedringer. I København har utilfredsheden med tingenes tilstand ført til, at handicappede og deres pårørende har gennemført en lang række demonstrationer de seneste måneder. I mange andre kommuner skæres der også massivt ned på mennesker med handicap.

– Vi er der, hvor en hel masse mennesker kommer i klemme, hvis der ikke gøres noget lige nu og her på handicapområdet. Kommunerne har ikke flere penge, så der er en katastrofe i vente, sagde Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer søndag til DR.

Fagforbundet FOA stiller krav om, at regeringen afskaffer det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, som Løkke-regeringen indførte. Det tvinger hvert år kommunerne til at effektivisere for en milliard kroner og aflevere halvdelen af det sparede beløb i statskassen.

FOA vil ikke længere acceptere, at staten med den ene hånd giver flere penge til velfærd, mens de med den anden hånd snupper store dele af de samme penge tilbage til statskassen.

LÆS OGSÅ: Mona Striib: Vi har brug for en økonomiaftale uden fifleri

Både Kommunernes Landsforening og Danske Regioner kræver et mærkbart økonomisk løft ved de igangværende økonomiforhandlinger.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner og regioner kræver flere penge til velfærd

Regionerne har sat konkret beløb på og lægger op til, at sygehusene skal have mindst to milliarder kroner ekstra næste år, hvis de skal kunne klare de stigende udgifter til medicin, nye behandlinger og flere kronisk syge.

Opgør med regnemodel

At kommuner og regioner er hårdt pressede ses blandt andet af, at en række kommuner har været nødt til at gennemføre ekstraordinære sparerunder i løbet af 2019, fordi de ikke har kunnet overholde de stramme budgetter. Kommunerne skærer yderligere ned for at undgå de hårde økonomiske sanktioner, der rammer, hvis den af regeringen fastsatte økonomiske ramme ikke overholdes.

Enhedslisten har stillet konkrete forslag til at skaffe yderligere otte milliarder kroner om året til bedre velfærd. Partiet foreslår dels, at kapital- og aktieindkomst skal beskattes som lønindkomst, og vil derudover afskaffe nogle af virksomhedernes fradragsmuligheder, som er årsag til, at multinationale koncerner i årevis kan betale nul kroner i selskabsskat.

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten vil skaffe flere penge til velfærd

Enhedslisten har tidligere stillet forslag om at ændre Finansministeriets nyliberale regnemodeller, der alene ser offentligt forbrug som en udgift uden at medregne de positive effekter, der for eksempel er i forhold til arbejdsudbuddet og den generelle velstand, hvis samfundet sikrer en god pasning og pleje af børn, ældre, syge og mennesker med handicap.

Der har ikke været signaler fra den nye regering om, at den vil droppe de nuværende regnemodeller. Ligeledes har regeringen også slået fast, at Danmark fortsat skal være underlagt de stramme budgetregler i EU's vækst- og stabilitetspagt samt finanspagten. Budgetloven med alle dens stramme krav til de offentlige finanser vil regeringen heller ikke afskaffe.

Uden at sige det direkte lægger Mette Frederiksens regering op til at fortsætte den samme økonomiske politik, der blev ført af Løkke-regeringen.

Der er andre veje

Men der er andre veje at gå, fastslår en række kendte økonomer.

Økonomiprofessor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Katarina Juselius er en af dem, der efterlyser et opgør med Finansministeriets regnemodeller. Hun udgiver på torsdag en bog med titlen "Økonomien og virkeligheden – et opgør med finanskapitalismen". I bogen argumenterer Katarina Juselius blandt andet for, at det offentlige forbrug har en stor, positiv, dynamisk effekt på både bruttonationalproduktet, det private forbrug og de private investeringer.

"Man kan godt have et samfund, der omfordeler mere, uden at det nødvendigvis påvirker væksten negativt", siger Katarina Juselius i et interview med Politiken. Her understreger hun også, at det er på høje tid at tage magten tilbage fra de "neoklassiske regnemodeller".

Økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet argumenterer for, at der er penge nok til velfærd. Problemet er efter hans mening budgetloven, der begrænser det økonomiske råderum. I morgen onsdag uddyber Jesper Jespersen sine synspunkter på et debatmøde, som Arbejderen afholder.

>> LÆS OGSÅ: Økonom lægger op til debat: Der er penge til velfærd

Også den tidligere økonomiske vismand Christen Sørensen, der stillede op for Socialdemokratiet ved folketingsvalget, mener, at Danmark har rigeligt råd til bedre velfærd. Han peger også på EU's budgetregler som en del af problemet.

– Danmark har en super stærk økonomi. Vi har haft et overskud på betalingsbalancen på 160 milliarder kroner i mindst fem år, og vi har stort set fuld beskæftigelse. Vi kan sagtens finansiere en ordentlig offentlig sektor. For eksempel kan vi indføre en arbejdsmarkedsafgift på to procent af lønsummen. Det ville give en ekstra offentlig indtægt på omkring 20 milliarder kroner, udtalte Christen Sørensen til Arbejderen for få måneder siden.

>> LÆS OGSÅ: Økonomiprofessor opfordrer til brud med sparepolitik

Det er altså langtfra alle økonomer, der er enige, når finansministeren i dag vil prøve at overbevise os allesammen om, at det er nødvendigt med stor økonomisk forsigtighed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. aug. 2019 - 07:51   27. aug. 2019 - 09:58

Velfærd

ur@arbejderen.dk