18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Voldsom uenighed i Enhedslisten om soldater til Mali

Flere fortryder ja-stemme

Voldsom uenighed i Enhedslisten om soldater til Mali

Flere medlemmer af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse fortryder nu deres ja-stemme til at sende danske soldater til det afrikanske land Mali. Enhedslistens ungdomsforbund kalder de medlemmer af folketingsgruppen, der stemmer ja, "regeringens medløbere".

Enhedslistens ungdomsforbund, SUF, kalder de folketingspolitikere, der vil stemme ja til at sende danske soldater til Mali, for "regeringens medløbere". Her foto fra Ø's seneste årsmøde.
FOTO: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
1 af 1

Efter at et flertal på 16 mod tre i Enhedslistens hovedbestyrelse søndag besluttede at give et mandat til folketingsgruppen om at stemme ja til at sende danske soldater til Mali, er der brudt voldsomme uenigheder ud i partiet. Og flere er kommet i tvivl, om det var den rigtige stemme, de afgav i hovedbestyrelsen.

Jeg er kommet i tvivl om min stemme på hovedbestyr-elsesmødet i Enheds-listen. Man kunne ønske, at scenariet gøres om.
Lasse P. Olsen, rådmand, Aalborg

Deres ja betød nemlig, at Enhedslistens folketingsgruppe under førstebehandlingen af forslaget i onsdags kunne tilkendegive, at partiet vil stemme ja, når forslaget fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal til afstemning.

Udenrigsministeriet oplyser til Arbejderen, at forslaget kommer op efter efterårsferien.

HB-medlemmer i tvivl

Forslaget, som Enhedslistens folketingsgruppe vil stemme ja til, handler om, at Danmark vil sende et C-130J-transportfly med et mandskab på 65 personer til FN-missionen MINUSMA samt 10 "efterforskere".

Hovedbestyrelsen plejer at have det sidste ord at skulle have sagt i principielle sager i Enhedslisten. Et af de tvivlende medlemmer af den magtfulde hovedbestyrelse (HB) er rådmand fra Aalborg, Lasse P. Olsen. Han er kommet kraftigt i tvivl om det rigtige i sin ja-stemme:

– Ja, jeg er kommet i tvivl om min stemme på HB-mødet. Man kunne ønske, at scenariet gøres om. Jeg stemte for. Men jeg tilkendegav på mødet, at det hele var meget nyt og kompliceret, og at jeg derfor ville bruge tiden efter mødet på at undersøge nærmere, siger han til Arbejderen.

Lasse P. Olsen har efterfølgende læst om emnet og nævner, at en dansk forsker, Signe Cold-Ravnkilde, siger, at lokalbefolkningen i Mali har svært ved at se forskel på de internationale missioner dernede.

– Det kan jeg sådan set godt forstå, siger rådmanden eftertænksomt, før han uddyber:

– Andre forskere siger, at det er nykolonial krig, der foregår i Mali, hvor franskmændene er i vælten. Forskere siger, at FN's mission MINUSMA og den franske mission i landet er to sider af samme sag og sovset godt og grundigt ind i hinanden, så vi skal ikke risikere at kaste benzin på bålet, siger Lasse P. Olsen.

Fransk imperialisme

Et andet medlem af HB, Mikael Hertoft, er også i vildrede om sin ja-stemme. 

– Ja, det er jeg kommet i tvivl om. Det må jeg indrømme. Og det kan du godt skrive. Vi googler allesammen på livet løs om den komplicerede situation i Mali i øjeblikket, siger han til Arbejderen. 

– Men jeg stemte oprindeligt ja i søndags, fordi fredsaftalen i Mali hænger i en tynd tråd, men stadig kan give håb. Mit ja blev givet under forudsætning af, at blandt andet MINUSMA-missionen kan bidrage til fred, siger Mikael Hertoft fra København til Arbejderen.

Træk alle soldater ud af Mali – kæmp imod imperialismen!
Socialistisk UngdomsFront (SUF)

Han stemte i 2015 nej i HB til at sende danske jægersoldater til Mali. Det samme gjorde folketingsgruppen bagefter.

– Det, vi denne gang har gjort, er at give mandat til en fredsmission, der er fredsskabende og ikke sovset ind i fransk imperialistisk kontrol, siger Mikael Hertoft.

>> LÆS OGSÅ: Derfor sender EU soldater til Mali

Men er MINUSMA netop ikke sovset ind i franske interesser?

– Hmm, hvis fredsmissionen er filtret ind i franske interesser, vil jeg opfordre Eva Flyvholm (Enhedslistens udenrigsordfører, red.) til at sørge for, at Enhedslisten ikke støtter det.

Klart FN-mandat

Arbejderen har bedt Enhedslisten om indsigt i formuleringen i HB's mandater til folketingsgruppen. I de to mandater står der:

"Enhedslisten kan ikke støtte et dansk militærbidrag til den franske operation Barkhane. Der er ikke FN-mandat til missionen. Der er stærke kolonimagtsinteresser involveret. Og det er ikke et ønske fra Enhedslisten, at Danmark skal have en styrket militæralliance med Frankrig".

I det andet mandat står der, at "Enhedslisten kan støtte et dansk militært bidrag til FN-missionen MINUSMA. Det ligger til grund for støtten, at der er et klart FN-mandat for missionen. En række aktører peger på, at FN-missionens tilstedeværelse giver i det mindste lidt stabilitet. Hvilket også muliggør humanitær hjælp i området".

"Det er altid en forudsætning for Enhedslistens støtte, at retningslinjer og sikkerhed for, at der ikke udleveres til fængsler med risiko for tortur og så videre, er i orden", slutter mandatet.

Ø's ungdomsforbund protesterer

Jeppe Studtmund, der udtaler sig på vegne af koordineringsgruppen i Enhedslistens ungdomsorganisation Socialistisk UngdomsFront (SUF), fraråder folketingsgruppen at stemme ja:

– Det ligger i MINUSMA's mandat at autorisere tropper fra Frankrig, landets tidligere kolonimagt, på trods af deres åbenlyse økonomiske interesser. Og som socialister nægter vi at tro på, at udenlandsk militær kan løse konflikter, der er vokset ud af århundreders kolonisering, siger han i en pressemeddelelse under overskriften "Træk alle soldater ud af Mali – kæmp mod imperialismen".

>> LÆS UDTALELSE: Kæmp imod imperialismen i Mali

SUF's koordineringsgruppe, der fungerer som daglig ledelse, retter skytset mod de Ø-medlemmer, der vil stemme ja i Folketinget.

Nogle forskere siger, at det er nykolonial krig, der foregår i Mali, hvor franskmændene er i vælten.
Lasse P. Olsen

– Regeringen og deres medløbere tror altså, at fred kan skabes ved, at mænd i uniformer fra kontinentets tidligere koloniherrer stiller op med geværer. De udenlandske interventioner har kun yderligere forringet mulighederne for at opbygge fred i Mali, siger Jeppe Studtmund.

Koordineringsgruppen i SUF minder Enhedslisten om, at det er spørgsmål om krig og imperialisme, der de sidste 100 år "har været en af de væsentligste begrundelser for adskillelsen af socialdemokrater og socialister".

"Enhedslistens hovedbestyrelse har i denne sag valgt at positionere sig selv i verdenshistorien som de, der valgte socialdemokraternes og de borgerliges krig frem for at stille sig på samme side som arbejderklassen, der er i klemme i den geopolitiske kamp om magten over guld, bomuld og uran. Kære Enhedslisten – husk nu, hvem I er!", slutter SUF-udtalelsen.

Håb om fred

Et af de medlemmer af hovedbestyrelsen, der fastholder sin ja-stemme til at sende danske soldater til Mali, er Anders Olesen, tidligere formand for Byggefagenes Samvirke i København.

– Jeg har forhåbninger til at de fredsforhandlinger, der kører, kan være med til at forbedre forholdene i Mali.

Er du ikke enig i, at det er en alvorlig sag at sende unge danske mænd i krig?

– Jo, Det er kompliceret. Men jeg har tillid til de professionelle folk, der arbejder i Enhedslisten med denne sag.

Anders Olesen tilføjer dog, at han er parat til at kræve af Eva Flyvholm, at der kommer sikkerhed for, at FN-missionen og den franske mission i Mali ikke er "sammenblandede".

Mit ja blev givet under forud-sætning af, at blandt andet FN's mission i Mali kan bidrage til fred.
Mikael Hertoft

Dén køber Anne Hegelund ikke helt. Hun var en af de tre medlemmer af HB, der stemte nej i søndags.

– Det kan man da godt kræve – og det skal jeg nok bakke op om – men jeg er imod et dansk militært bidrag, uanset hvad, og mener fortsat, at vores folketingsgruppe skulle stemme imod, siger det nyvalgte HB-medlem til Arbejderen.

Hun minder om, at Enhedslisten stemte nej til danske soldater til Mali så sent som i 2015.

– Jeg er stadig personligt meget i tvivl, om FN's militære indsats i Mali overhovedet er fredsskabende. Specielt hvis rygterne taler sandt om, at tuaregerne – en undertrykt befolkningsgruppe i Mali – ser MINUSMA-styrkerne som nogle, der er i ledtog med den brutalt undertrykkende regering, siger Anne Hegelund fra Aarhus.

Alarmerende forhold i Mali

Anne Hegelund mener ikke, at der er klare retningslinjer for de udsendtes rettigheder og pligter i Mali. "Eller om de på en eller anden måde kan bidrage med at tage fanger".

>> LÆS OGSÅ: Danmark ud af Mali

– Eller om der så ligger klare instrukser omkring menneskerettigheder og overholdelse af international lov, siger hun.

Anne Hegelund henviser i øvrigt til den norske rapport fra Norwegian Institute of International Affairs om "de alarmerende forhold i Mali". 

Guld og uran

En anden, der stemte nej på HB-mødet, var Astrid Vang Hansen fra København.

– I 2015 afviste Enhedslisten af støtte MINUSMA. Dengang havde vi en grundig debat, og vi vurderede, at missionen ikke ville gavne freden på længere sigt, samt at det er et problem, at der er franske styrker, der som tidligere kolonimagt opererer i landet ud fra deres egne økonomiske interesser i blandt andet guld og uran, siger hun til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025

– Det står klart i mandatet for FN-missionen, at man bemyndiger de franske tropper til at understøtte og hjælpe FN-missionen, og det er en hjælp, der i praksis går begge veje, siger hun og kritiserer, at MINUSMA's og Frankrigs militærbaser ligger "klos op ad hinanden, og to af dem er endda decideret fælles baser".

MINUSMA har også stillet luftfartøjer til rådighed for franskmændene, siger Astrid Vang Hansen.

Forhastet proces

Både Astrid Vang Hansen og de andre medlemmer af HB – Lasse. P. Olsen, Mikael Hertoft, Anne Hegelund samt Lone Degn fra Aarhus – kritiserer, at medlemmerne af HB ikke var klædt nok på til at tage beslutningen om Mali i søndags. Og at de kun fik 15 minutter og fire sider om Mali på mødet.

>> LÆS OGSÅ: USA involveret i 36 militære operationer i Afrika

Lone Degn har sendt en e-mail til Arbejderen.

"Det er uhensigtsmæssigt, når emner (til HB-møder red.) ikke er dagsordensat i god tid, ligesom det selvfølgelig ikke er muligt at forholde sig til konkrete militære indsatser med en forberedelsestid på 15 minutter. Jeg har dog forståelse for, at der var en særlig situation, idet man ikke kunne vide, hvem der sad i den nye hovedbestyrelse", skriver hun.

Jeg er stadig personligt meget i tvivl om, hvorvidt FN's militære indsats i Mali overhovedet er fredsskabende.
Anne Hegelund

Lone Degn kunne ikke deltage i afstemningen på HB-mødet, idet hun i lighed med flere andre HB-medlemmer havde booket transport hjem efter årsmødet i Valby, København. Hun ville have stemt nej.

"Den nye hovedbestyrelse burde nok have afvist at behandle sagen i søndags. Vi skal ikke lade os presse af, at regeringen vil have noget vedtaget med lynets hast. Vi skal tænke os om, og vi kan melde til eller fra, når vi har skaffet den nødvendige viden og har drøftet sagen", skriver hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. okt. 2019 - 15:21   14. okt. 2019 - 16:31

Mali-sagen

ah@arbejderen.dk
Danske soldater til Mali 2019

  • Onsdag 9. oktober 2019 beslutter et flertal i Folketinget at sende yderligere 75 danske soldater og teknikere og et transportfly til Mali som led FN's mission MINUSMA. 
  • Alle partier vil stemme for.
  • Et andet beslutningsforslag har til formål at støtte til den franske antiterrorkampagne i Sahel-området, Operation Barkhane, med 74 soldater og andet militært personel.
  • MINUSMA-missionen "har bemyndigelse til at anvende alle nødvendige midler, herunder militære, til opfyldelsen af opgaven".
  • Folketinget vedtog allerede i 2013 at sende et C-130J-transportfly til at støtte Frankrigs Operation Serval, der havde invaderet Mali.
  • I 2014, 2015, 2016 og 2017 blev der sendt yderligere 30 danske stabsofficerer og en række specialuddannede soldater samt en dansk generalmajor, der blev styrkechef for MINUSMA.
  • I dag er der tre danske stabsofficerer udsendt til MINUSMA, der tæller 15.000 militære personer fra op til 50 lande.
  • Flere andre internationale operationer er indsat i regionen, herunder G5 Sahel Fællesstyrken, der blev etableret af Sahel-landene i 2017.
  • Derudover har EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) etableret den militære træningsmission EUTM Mali.
  • EU har også oprettet civile missioner for at "opbygge kapacitet" – CSDP, EUCAP Sahel Mali og EUCAP Sahel, Niger.

Kilder: MINUSMA, Forsvarsministeriet og euobserver.com