23 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Vold mod indsatte eksploderer

Rapport om Danmark på Torturkomités bord

Vold mod indsatte eksploderer

Fængselsbetjente bruger oftere knipler, peberspray, tåregas og skjolde mod indsatte. Og flere indsatte sættes i isolation og bliver fastspændt i sikringsceller.

De indsatte i landets fængsler bliver i langt højere grad udsat for vold. Brugen af peberspray og stav er mere end tredoblet, konstaterer Institut for Menneskerettigheder i deres rapport til Europarådets Torturkomité.
FOTO: Kriminalforsorgen
1 af 1

Brugen af magt i de danske fængsler er steget voldsomt på få år:

  • Brug af knippel mod indsatte steg med 246 procent – fra 13 tilfælde i 2015 til 45 tilfælde i 2017.
  • Brug af peberspray mod indsatte steg med 257 procent – fra 35 tilfælde i 2015 til 125 tilfælde i 2017.
  • Antallet af fastspænding af indsatte til en seng er steget med 71 procent – fra 140 tilfælde i 2015 til 239 tilfælde i 2017.
  • Brug af tåregas er steget med 600 procent – fra 0 tilfælde i 2015 til 6 tilfælde i 2017.

De nye statistikker er en del af den rapport, som Institut for Menneskerettigheder netop har afleveret til Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur, der netop har været på rundtur i en række danske fængsler og arresthuse.

Torturkomitéen evaluerer løbende medlemslandene og ventes at offentliggøre sin rapport om Danmark til oktober.

Institut for Menneskerettigheder konkluderer blandt andet i sin rapport, at der har været et "skifte i dansk fængselspolitik" under den nuværende regering. Der er blevet indført et "strengere regime" med "øget brug af magt og isolationsfængsling".

– Tallene taler deres eget, tydelige sprog. Der er sket en markant stigning i blandt andet magtanvendelsen i de danske fængsler. Den øgede magtanvendelse finder sted over hele linjen – lige fra brug af peberspray, tåregas, brug af knippel og bæltefiksering. Vi ser også en eksplosiv stigning i forhold til en øget brug af strafcelle som disciplinærstraf overfor de indsatte. Det er bekymrende, siger juridisk rådgiver hos Institut for Menneskerettigheder, Emilie Thage til Arbejderen.

Nultolerancepolitik

Også fængselsbetjentene er frustrerede over udviklingen.

– Det er et sygdomstegn, at magtanvendelsen er steget så markant. Den her slags tal er jo med til at måle temperaturen på det danske fængselsvæsen. Når man lægger alle de her magtanvendelser sammen, så er det udtryk for en skidt udvikling i vores fængselsvæsen, siger formanden for fængselsbetjentene, Bo Yde Sørensen.

Han tilføjer:

– Regeringen har indført en nultolerancepolitik overfor de indsatte, der betyder, at al grænseoverskridende sprogbrug skal medføre en sanktion.

Bo Yde Sørensen vurderer at nultolerancepolitikken betyder at den enkelte betjent får frataget sin sunde dømmekraft og retten til at sige: "Jeg vil hellere fortsætte det gode samarbejde med den her indsatte, som jeg har kendt i fem år, end jeg vil skrive en indberetning på ham, som kan koste ham hans prøveløsladelse".

– Vi går jo op og ned ad de her indsatte hver dag, ofte i årevis. Vi kender dem og deres situation. Og vi kan godt forstå, hvis en indsat en dag er frustreret over at have fået afslag på en særudgang til sønnens fødselsdag. Tidligere var det lettere for os at sige: "Nå, ja. Han har lige fået en trist besked og er frustreret. Og han skal snart prøveløslades... Vi lader det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet".

Nultolerancen og kravet om at tale ordentligt i et fængsel, hvor de indsatte er frustrerede, kan – sammenholdt med andre krav om eksempelvis nul rygning – være med til at give nogle konflikter i dagligdagen, mener formanden for Fængselsforbundet.

Samtidig står fængselsvæsenet i en situation, hvor der er et historisk højt antal indsatte og et historisk lavt antal ansatte fængselsbetjente.

– Det er en farlig cocktail. Manglen på personale kombineret med mange indsatte betyder, at vi står i en situation, hvor vi stort set kun har tid til at give de indsatte noget at spise og lukke dem ind og ud af cellerne. Der er ikke tid til den nære kontakt og til den socialisering med de indsatte, der så vigtig, for at de kommer ud som bedre mennesker, når de bliver løsladt, konstaterer Bo Yde Sørensen.

Han uddyber:

– Den øgede magtanvendelse spænder ben for, at vi får et godt forhold til fangerne og kan samarbejde med dem fremadrettet, og det går ud over vores muligheder for at arbejde præventivt og resocialisere fangerne. Det skaber ikke de bedste betingelser for at arbejde med fangerne, hvis man den ene dag slår med en knippel og den næste skal arbejde med at resocialisere dem.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. maj. 2019 - 10:26   09. maj. 2019 - 10:57

Fængsler

ml@arbejderen.dk