04 Mar 2021  

KBH: Overskyet, 2 °C

Voksende ulighed kendetegner 2010’erne

Rapport fra et årti

Voksende ulighed kendetegner 2010’erne

De allerrigeste danskere har oplevet en voldsom stigning i deres indkomster fra 2010 til 2019. Omvendt er der stagnation i bunden, og det er blevet sværere at bryde den sociale arv. Skattelettelser har favoriseret de rigeste.

Skattelettelser eller velfærd? Det har været en tilbagevendende diskussion i 2010'erne.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Over ti år, fra 2010 til 2019, har den rigeste ene procent af danskerne haft en indkomstfremgang på hele 48 procent eller 617.171 kroner.

Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som gør status på et årti.

Det er godt, at vi som land bliver rigere, men tallene afslører, at det er de rige, der får den største bid af kagen.
Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

AE følger udviklingen i forskellige indkomstgrupper nøje, og med nye tal for 2019 kan der nu gøres status for 2010’erne.

– De allerrigeste danskere har oplevet en voldsom stigning i deres indkomster på et årti. Det er godt, at vi som land bliver rigere, men tallene afslører, at det er de rige, der får den største bid af kagen, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han påpeger, at årtiet har været kendetegnet af voksende afstand mellem ikke blot top og bund, men også mellem de rigeste og almindelige danskere samt på tværs af land og by.

Den gennemsnitlige indkomst i de rigeste kommuner i landet er over dobbelt så stor som i de fattigste kommuner. Forskellen mellem rig og fattig kommune er kun vokset i løbet af det seneste årti.

LÆS OGSÅ: De rigeste bliver rigere

Lav skat på kapitalindkomster

Da vi tog hul på det nye årti tilbage i 2010, havde den rigeste ene procent i gennemsnit en indkomst på 1.281.871 kroner efter skat i nutidens prisniveau. Ved udgangen af årtiet havde den "gyldne procent" i gennemsnit en indkomst på 1.899.042 kroner efter skat, hvilket svarer til en fremgang på 48 procent.

Ser vi på de ti procent rigeste, så har de haft en fremgang på 25 procent over årtiet, mens danskerne i gennemsnit havde en indkomstfremgang på 13 procent efter skat og inflation.

I den anden ende af skalaen har de 10 procent fattigste kun haft en fremgang på 0,2 procent til i 2019 en indkomst på 96.186 kroner.

For den rigeste procent gælder, at over halvdelen af deres indkomstfremgang kommer fra afkast på aktier, ejendomme og andre værdipapirer. 

– Rigdommen i toppen af vores samfundet avler mere rigdom, mens almindelige danskere slet ikke kan følge med. Beskatningen af aktier og anden kapitalindkomst er lav, og boligpriserne er skudt i vejret. Samtidig er lettelserne på indkomstskat gennem årene kommet dem i toppen til gode, siger Lars Andersen.

Hvis den gyldne procent i stedet havde haft hele sin 48 procents indkomstfremgang på lønnen, så ville indkomstuligheden været steget mindre, eftersom topskatten på 56 procent af personlig indkomst er væsentligt højere end de 42 procent, som er den højeste sats for aktie- og kapitalindkomstskat.

– Vi ved fra de økonomiske vismænd, at de progressive skatter på aktie- og kapitalindkomst er blandt de mest effektive omfordelingsmekanismer i vores skattesystem. Hvis man for alvor vil den stigende indkomstulighed til livs, er det derfor oplagt at starte med at hæve de højeste satser på aktie- og kapitalindkomst, siger Lars Andersen.

Sværere at bryde social arv

Mens den gyldne procent er stukket af, er det omvendt blevet sværere at bryde den sociale arv i bunden, viser AE-rapporten.

Hvert tredje barn, der vokser op blandt de 20 procent fattigste familier, ender selv blandt de fattigste som voksen.

Den sociale arv er faktisk blevet stærkere med tiden, da andelen, som selv bliver fattig som voksen, er vokset fra cirka 28 procent til 33,5 procent over de sidste knap 20 år.

Den vigtige markør for, om et barn fra bunden bryder den sociale arv, er uddannelse, påpeger AE. Børnene fra de fattigste familier, der fuldfører en uddannelse, klarer sig langt bedre som voksne, end dem, der ikke gør. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. jan. 2021 - 14:05   26. jan. 2021 - 09:52

Økonomi

bi@arbejderen.dk