04 Dec 2020  

KBH: Spredte skyer, 3 °C

Vismændene ser lyse udsigter for dansk økonomi

Positive signaler

Vismændene ser lyse udsigter for dansk økonomi

Danmark er økonomisk set kommet sig hurtigere over coronanedlukningen end mange andre europæiske lande, konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport.

Formandskabet i De Økonomiske Råd, de fire såkaldte vismænd. Fra venstre overvismand Carl-Johan Dalgaard, Jakob Roland Munch, Lars Gårn Hansen og Nabanita Datta Gupta.
FOTO: De Økonomiske Råd
1 af 1

På trods af at dansk økonomi er hårdt ramt af coronakrisen, er der udsigt til, at det økonomiske liv allerede bliver normaliseret i løbet af 2021.

Den offentlige sektor i Danmark spiller en positiv forskel, da vi har ”et mere omfattende socialt sikkerhedsnet, der har holdt hånden under indkomsten og det private forbrug”.

Det er en af hovedkonklusionerne i den rapport, der offentliggøres i dag tirsdag, fra Formandskabet for De økonomiske Råd, populært kaldet vismændene.

Vismændene understreger dog, at udsigterne for dansk økonomi ”i høj grad afhænger af, hvordan pandemien vil udvikle sig i Danmark og resten af verden”.

Når økonomien skal vurderes ud i fremtiden, sker det på baggrund af en række forudsætninger, og en af de forudsætninger, vismændene har lagt til grund for den positive udvikling, er, at der i 2021 udvikles en ”effektiv vaccine eller behandling, der muliggør, at økonomien på sigt kan vende tilbage” til noget, der minder om situationen før coronakrisen.

Coronakrisen har ikke alene udfordret det danske sundhedsvæsen, men ifølge vismændene også ”den økonomiske-politiske værktøjskasse”, hvor nedgangen i økonomien blev fulgt op af store hjælpepakker, der har ført til store offentlige underskud.

Underskuddet har været i en størrelsesorden, der reelt er et brud med både den danske budgetlov og EU's regler for offentlige underskud og gæld.

”Heldigvis var de offentlige finanser i Danmark som udgangspunkt sunde, hvilket har betydet, at statskassen har kunnet absorbere en betydelig del af det samfundsøkonomiske tab”, konstaterer vismændene.

Situationen omkring pandemien er stadig så uafklaret, at det er et åbent spørgsmål, hvor stor den endelige regning bliver.

Normale tilstande i 2025

Vismændenes fremskrivning af dansk økonomi viser, at de forventer et fald i den samlede danske produktion, BNP, på 3,6 procent i år, men en tilsvarende vækst allerede til næste år, hvorefter væksten falder frem mod 2025, hvor der forventes en vækst på 2,3 procent.

Den officielle nettoarbejdsløshed lå ved udgangen af 2019 på 88.000 personer. Den forventes at stige til cirka 130.000 i år og derefter falde frem til 2025, hvor den igen vil være nede på cirka 84.000 personer.

Nettoarbejdsløshed er antallet af arbejdsløse fraregnet de arbejdsløse, der er i aktivering.

Danmark er på nuværende tidspunkt kommet sig hurtigere over den økonomiske nedlukning end mange andre europæiske lande, blandt andet på grund af at vi har været mindre ramt af pandemien og derfor også har været lukket mindre ned.

Men også her spiller den offentlige sektor i Danmark en positiv forskel, da vi har ”et mere omfattende socialt sikkerhedsnet, der har holdt hånden under indkomsten og det private forbrug”, konkluderer vismændene.

Det har også stor betydning for økonomien, at den danske eksport med en stor andel af medicin og fødevarer har været ramt mindre hårdt end mange andre landes eksport.

Den offentlige sektor i Danmark har afbødet en stor del af de negative følger af coronakrisen, hvilket viser sig som forholdsvis store underskud på de offentlige budgetter i år på 4,1 procent af årets BNP og 2,2 procent til næste år.

Til sammenligning var der et overskud i 2019 på 3,8 procent.

Tilpas budgetloven og ØMU-gælden

Vismændene forventer, at underskuddet på de offentlige budgetter falder frem mod 2025, men de forventer ikke, at der er balance på budgettet i 2025, hvilket ellers har været skiftende regeringers målsætning.

Når budgettet justeres for de dårlige konjunkturer, får man et budget, der viser det strukturelle underskud, som ifølge Danmarks budgetlov ikke må være større end 0,5 procent af BNP.

Ifølge vismændenes vurderinger vil det strukturelle underskud frem mod 2025 ligge tæt på budgetlovens grænse, hvilket vil lægge nogle begrænsninger i forhold til at understøtte økonomien, hvis der bliver brug for det.

Derfor foreslår vismændene, at Folketinget justerer det maksimale underskud i budgetloven til én procent, når loven skal revideres i løbet af det kommende folketingsår.

Underskuddene i det offentlige regnskab betyder også, at statens gæld nærmer sig den grænse, som EU har sat for den såkaldte ØMU-gæld, som maksimalt må være 60 procent af BNP.

Vismændene peger på, at ØMU-gælden bliver opgjort som en bruttogæld og derfor ikke tager højde for, at for eksempel den danske stat også har penge til gode blandt andet hos pensionsopsparere.

Den danske stat har ifølge vismændene derfor en nettogæld på nul procent, hvorfor de opfordrer regeringen til at arbejde for en revision af reglerne i EU omkring ØMU-gælden.

Finanspolitikkens holdbarhed

På baggrund af den aktuelle situation og de fremlagte politiske forslag har vismændene lavet en analyse af den danske finanspolitik i et længere stræk frem mod 2050.

Den viser, at der sandsynligvis vil være underskud på de offentlige budgetter frem til 2040 og derefter overskud, men det er ikke et økonomisk problem ifølge vismændene. 

Tværtimod kan finanspolitikken ”under de givne forudsætninger lempes med 37 milliarder kroner om året, uden at den offentlige gæld vil vokse ukontrolleret i det lange løb”.

Det betyder ifølge vismændene, at regeringen enten kan indføre skattelettelser uden at lave nedskæringer, eller at de kan øge forbruget svarende til 37 milliarder kroner om året uden at opkræve ekstra skatter.

Det positive resultat afhænger ifølge vismændene dog af, ”at tilbagetrækningsalderen forventes at stige i fremtiden”.

Arnes pension og grønne afgifter

Vismændene går ikke direkte ind i debatten om den nye pension til ”Arne”, men nøjes med at konkludere, at den er med til at gøre pensionssystemet endnu mere komplekst. De støtter derfor, at der nedsættes en kommission, der kan se på spørgsmålet om tilbagetrækning og nedslidning også set i forhold til betydningen af tilbagetrækningsalderen.

De opfordrer til, at der findes ”simple og robuste helhedsløsninger”.

Til gengæld går de ind i debatten om finansieringen af den nye pensionsordning, hvor de ikke mener, at en særlig selskabsskat på finanssektoren virker målrettet. De foreslår derimod en særlig finansskat, der er udformet som en beskatning af eventuel overnormal profit i sektoren.

Vismændene har tidligere slået til lyd for, at den bedste måde at fremme den grønne omstilling på er ved at bruge grønne afgifter. De konkluderer dog, at en efterfølgende stigning i priser vil ”reducere forbrugsmulighederne relativt mest blandt lavtlønnede”.

Hvis politikerne vil afbøde den effekt, gøres det ifølge vismændene bedst via ”skatte- og overførelsessystemet, for eksempel i form af en grøn check”.

Problemet og den grønne check diskuteres også i andre lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. okt. 2020 - 12:00   20. okt. 2020 - 13:39

Økonomi

af Carl-Aage Jensen
Økonomiske vismænd 2020
  • Det Økonomiske Råd er nedsat af økonomi- og erhvervsministeren og ledes af et formandskab – de såkaldte økonomiske vismænd. Formandskabet består af fire uafhængige nationaløkonomer, ofte universitetsprofessorer. 

  • De nuværende formænd er: Carl-Johan Lars Dalgaard (overvismand), professor i økonomi ved Københavns Universitet; Lars Gårn Hansen, professor i økonomi ved Københavns Universitet; Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet; Nabanita Datta Gupta, professor i økonomi ved Århus Universitet.

  • Formandskabet udarbejder to gange årligt de såkaldte vismandsrapporter, som indeholder vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og analyser af forskellige samfundsøkonomiske problemstillinger.

Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.