14 Nov 2018  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Vismænd vil skære i uddannelsesstøtte

Flere studerende skal låne

Vismænd vil skære i uddannelsesstøtte

De studerende frygter for, at færre unge vil gå i gang med – og gennemføre – en uddannelse, hvis vismændenes forslag om at omlægge store dele af SU'en til lån bliver ført ud i livet.

For halvandet år siden måtte regeringen trække sine planer om SU-forringelser tilbage. Men tankerne om at skære i SU'en lever videre både hos de økonomiske vismænd og hos regeringen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Unge, der ikke gennemfører deres uddannelse til tiden, skal ikke have uddannelsesstøtte (SU) til at klare resten af deres uddannelse, men må klare den sidste studietid på lån. Og studerende, der ikke gennemfører studieårets kurser, skal tilbagebetale en del af den SU, de har modtaget i løbet af året.

Unge fra især hjem, hvor forældrene ikke har lange uddannelser og har lave indkomster, tøver med at tage lån og gældsætte sig.
Sana Mahin Doost, Danske Studerendes Fællesråd

SU'en til udeboende studerende skal gøres afhængig af forældrenes indkomst.

SU'en til kandidatstuderende skal helt eller delvist erstattes med lån.

Sådan lyder forslagene fra de økonomiske vismænd, der i deres nye rapport, som udkom i tirsdags, bruger et helt kapitel på at komme med forslag til, hvordan der kan skæres i SU'en på de videregående uddannelser.

– Studiestøtten på lange videregående uddannelser er for høj. En delvis omlægning fra stipendie til lån vil være hensigtsmæssig. En sådan omlægning må forventes kun at have begrænsede effekter på, hvor mange der vil færdiggøre en uddannelse, mener overvismand Michael Svarer.

Vismændene mener ikke, at det vil gå ud over ligheden i uddannelsessystemet at skære i SU'en - de unge kan jo bare tage et lån.

"Offentlig uddannelsesstøtte begrundes ofte ud fra et ønske om lige muligheder for alle. Dette begrunder, at man sikrer unge med evnerne til det opnår adgang til uddannelse. Dette kan ske ved at sikre adgang til uddannelseslån, ikke nødvendigvis stipendier", skriver vismændene i deres rapport.

Rammer skævt

Forslagene om at skæres i SU'en vækker bekymring hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der organiserer de 165.000 studerende på de videregående uddannelser i Danmark.

De Studerendes Fællesråd påpeger, at det vil skabe ydeligere ulighed i uddannelsessystemet. Det er nemlig især unge fra hjem med forældre uden videregående uddannelser, som vil afholde sig fra at optage lån.

– Unge fra især hjem, hvor forældrene ikke har lange uddannelser og har lave indkomster, tøver med at tage lån og gældsætte sig. De har ofte ikke forældre, der har taget en uddannelse. Derfor frygter de – naturligt nok – at uddannelse kan føre til en stor gæld. Og hvis de i forvejen er usikre på, om de kan gennemføre uddannelsen, risikerer vi, at nogen helt vil afholde sig fra at starte på en uddannelse, siger forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, Sana Mahin Doost, til Arbejderen.

Og de unge, der starter, risikerer at droppe ud, hvis de skal arbejde endnu mere ved siden af studierne, hvis SU'en bliver beskåret.

– Det er i forvejen svært at leve af SU'en. Derfor er unge – især fra hjem med lave indkomster – nødt til at arbejde ved siden af studierne. Nogle tager endda studiet på deltid, fordi de er nødt til at arbejde ved siden af. Hvis der bliver skåret i SU'en må de arbejde endnu mere. Og så bliver de endnu mere forsinkede i deres studier. Det vil altså have den stik modsatte effekt end vismændenes påstand om, at lavere SU vil føre til, at de unge kommer hurtigere igennem studierne.

Forældrenes pengepung

Også vismændenes forslag om, at gøre SU'en for udeboende afhængig af forældreindtægt, vækker bekymring hos DSF.

– SU-systemet sikrer, at du kan få en uddannelse, uanset størrelsen af mors og fars pengepung. Hvis forældrene skal betale for deres børns uddannelse, risikerer vi, at de i højere grad bestemmer, hvad den unge skal læse. SU-systemet sikrer selvstændighed og myndiggørelse. SU gives til den unge. Det sikrer, at det er den unge selv, der beslutter, hvad han/hun vil læse, lyder det fra Sana Mahin Doost.

I 2016 kom regeringen med sin 2025-plan med regeringens bud på en SU-reform. Regeringen foreslog blandt andet at skære 20 procent af de hjemmeboendes og udeboendes SU – uanset om de gik i gymnasiet eller på universitetet.

>> LÆS OGSÅ: Studerende går til kamp mod SU-forringelser

Regeringen skriver i sit grundlag, at man vil gennemføre en reform af SU-systemet. Både Liberal Alliances og Venstres uddannelsesordførere tror dog ikke på en SU-reform på denne side af et valg.

31. maj. 2018 - 07:00   31. maj. 2018 - 07:10

SU

ml@arbejderen.dk
Vismændenes SU-forslag
  • SU'en til kandidatstuderende skal helt eller delvist erstattes af lån
  • Studerende, der ikke gennemfører studieårets normerede kurser, skal betale en del af den udbetalte SU tilbage.
  • Der skal kun være SU i den periode en uddannelse er normeret til. Studerende, der bliver forsinkede og ikke gennemfører deres uddannelse indenfor normeret tid, skal ikke kunne få SU til at gennemføre resten af deres uddannelse.
  • SU'en til udeboende studerende skal gøres afhængig af forældrenes indkomst
  • Studerende, der gennemfører flere kurser – eksempelvis sommerkurser – end dem på deres studier, skal belønnes med ekstra SU

Kilde: De Økonomiske Råd, maj 2018

Økonomiske vismænd
  • Det Økonomiske Råd er nedsat af økonomi- og erhvervsministeren og ledes af et formandskab - de såkaldte økonomiske vismænd. Formandskabet består af fire uafhængige nationaløkonomer, ofte universitetsprofessorer. 

  • De nuværende formænd er (2017): Michael Svarer, "overvismand", professor i økonomi ved Aarhus Universitet; Carl-Johan Lars Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet; Lars Gårn Hansen, professor i økonomi ved Københavns Universitet; Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor i økonomi ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

  • Formandskabet udarbejder to gange årligt de såkaldte vismandsrapporter, som indeholder vurderinger af den aktuelle økonomiske situation og analyser af forskellige samfundsøkonomiske problemstillinger.