19 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 13 °C

Vis din modstand mod krig i Syrien!

GUIDE TIL DIG

Vis din modstand mod krig i Syrien!

Du kan vise din modstand mod krigen i Syrien på både nettet og gaden - i dag er der demo foran Christiansborg og i Aarhus.

Klokken 16 i dag kalder Nej Til Krig København og Valby Sydvest mod Krig til demonstration på Christiansborg Slotsplads.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Efter et timelangt møde i Folketingets udenrigspolitiske nævn i går viste flertal for en aktion i Syrien uden FN-mandat er krigen rykket nærmere.

64 procent af danskerne er uenige i, at dansk militær skal deltage i et angreb mod Syrien uden om FN.

Det sker trods stor folkelig modstand - 64 procent af danskerne er ifølge en undersøgelse fra Gallup/Berlingske uenige i, at det danske militær skal deltage i et angreb mod Syrien uden om FN.

Hvis du er en af dem er der rig mulighed for at vise din modstand mod krigen på både nettet og gaden:

Gå på gaden

Klokken 16 i dag kalder Nej Til Krig København og Valby Sydvest mod Krig til demonstration på Christiansborg Slotsplads. Over 400 har allerede tilmeldt sig på Facebook.

>> LÆS MERE OG TILMELD DIG DEMOEN PÅ FACEBOOK

Der er også demonstration i Aarhus i dag klokken 16 på Ingerslevs Boulevard. Arrangør er Aarhus mod Krig og Terror.

Facebook

På Facebook er der også oprettet flere protestgrupper og sider.

Det gælder blandt andet siden "NEJ til dansk krig i Syrien uden om FN", som allede har over 1000 likes, og gruppen  "Nej tak til dansk krigsdeltagelse i Syrien uden FN", som opfordrer regeringen til at lytte til den skepsis, der er hos verdens befolkning overfor endnu et krigseventyr i Mellemøsten.

Fredsmøde

Fredag den 21. september arrangerer en række fredsorganisationer et fredsmøde med overskriften "Danmarks fremtid som freds- og konfliktmægler" i anledning af FN's internationale fredsdag.

Mødet starter på Christiansborg Slotsplads ved FredsVagten, og dagen byder blandt andet på dialogmøde i Fællessalen på Christiansborg mellem forskere, politikere og fredsfolk, en "peacewalk" gennem København og musik, boder og fest i Nørrebrohallen

>> LÆS MERE OM MØDET HER

Bliv aktiv

Hvis du er klar til at engagere dig endnu mere i fredsbevægelsen er der også flere forskellige organisationer.

Tjek for eksempel:

Bliv klogere

Hvis du vil sætte dig grundigere ind i situationen i Syrien anbefaler vi et besøg hos Rådet for International Konfliktløsning, som har en række baggrundsartikler om emnet.

Vores temaside om Syrien giver også et overblik med kritisk dækning af konflikten, baggrundsinfo og analyser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2013 - 16:09   04. sep. 2013 - 15:19

Indland

ml@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweitz. 
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien. 

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR