24 Jan 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

Vidneafvisning undrer eksperter

Vidneafvisning undrer eksperter

Det vækker undren hos en juraekspert ved Aalborg Universitet og en tidligere dommer ved Østre Landsret, at nævnsformand Christian Scherfig ikke må vidne i Roj TV-sagen.

Tidligere dommer ved Østre Landsret, Holger Kallehauge, kan ikke forstå, at radio- og tv-nævnets formand, ikke må vidne i ankesagen mod Roj TV. Den tidligere dommer kalder vidnet for "særdeles sagkyndigt".
FOTO: PTU
1 af 1

Det undrer den tidligere dommer ved Østre Landsret, Holger Kallehauge, at den kurdiske tv-station, Roj TV, ikke har fået lov til at føre radio- og tv-nævnets formand, Christian Scherfig som vidne i ankesagen, der netop er statet op.

- Christian Scherfig har stor praktisk erfaring med at vurdere, hvornår tv-stationer producerer ordinære nyhedsudsendelser og hvornår, der er tale om propaganda. Derfor er sådan en mand da værd at høre i denne sag, siger Holger Kallehauge til Arbejderen.

Han har selv været dommer ved Østre Landsret, indtil han gik på pension i 2004.

- Christian Scherfig har beskæftiget sig indgående med Roj TV. Han er et særdeles sagkyndigt vidne. Derfor kan jeg slet ikke forstå, at retten har afvist ham. Alternativet er jo, at retten skal gennemse over 40 timers klip fra Roj TV, siger Orla Kallehauge.

Østre Landsrets afvisning af radio- og tv-nævnets formand vækker også opsigt hos juraprofessor på Aalborg Universitet:

- I en straffesag skal der normalt meget til, før en dommer afviser et vidne. Dommeren bør i hvertfald være helt overbevidst om, at vidnet ikke kan bidrage til noget nyt i sagen, forklarer juraprofessor ved Aalborg Universitet, Lars Bo Langsted til Arbejderen.

Han uddyber:

- Normalt vil en dommer i en straffesag være meget imødekommende overfor forsvarets ønsker til vidner, så den tiltalte ikke føler sig dømt på forhånd.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2012 - 19:55   05. nov. 2012 - 20:00

Roj TV

ml@arbejderen.dk
Radio- og tv-nævnet
  • Christian Scherfig er formand for radio- og tv-nævnet, der er ansvarlig for at udstede og inddrage sendetilladelser til radio- og fjernsynsmedier i Danmark.
  • Radio- og tv-nævnet  tildelte i 2003 den kurdiske tv-kanal Roj TV en sendetilladelse. Året efter begyndte Roj TV at sende debatprogrammer, nyheder og udsendelser om kurdisk sprog og kultur til millioner af kurdere verden over.

  • Nævnet har siden undersøgt Roj TV fire gange: De første tre efter de tyrkiske myndigheder klagede over Roj TV, og den sidste gang fordi nævnet selv besluttede - efter dommen i Københavns Byret i januar - at undersøge om Roj TV opfordrer til had i sine udsendelser.

  • Alle fire gange har Radio- og tv-nævnet frikendt Roj TV for at opfordre til had og terror i sine programmer.

  • Roj TV's forsvarer, Bjørn Elmquist, har ønsket at føre Christian Scherfig som vidne i både by- og landsretten. Begge steder er det blevet afvist.