03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen

Portræt af ny blogger

Vibe skal rådgive regeringen: Socialt udsatte skal på banen

Vibe Klarup er ny formand for Rådet for Socialt Udsatte. Hun vil arbejde for, at udsatte får langt bedre mulighed for at være en del af debatten om deres egne vilkår. I dag starter den nye formand som blogger i Arbejderen.

FOTO: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
1 af 1

Rådet for Socialt Udsatte har de sidste 18 år haft til opgave at fungere som talerør for socialt udsatte og rådgive regeringen i forhold til indsatsen på udsatteområdet.

Vi skal arbejde systematisk med at styrke udsattes egen stemme.

Men rådets nye formand, Vibe Klarup, vil ikke nøjes med at være de udsattes stemme. Hun vil give ordet til socialt udsatte, så de i langt højere grad selv bliver en del af samfundsdebatten og de socialpolitiske forandringer, der er brug for.

– Det bliver væsentligt for rådet at sikre, at socialt udsattes erfaringsviden kommer til at vægte på linje med forskningen og de faglige eksperters viden på området, når vi som samfund udvikler nye velfærdspolitiske løsninger. Dem, vi taler om, skal tale selv, siger Vibe Klarup.

Hun blev af socialministeren udnævnt som ny formand for Rådet for Socialt Udsatte i januar, og i dag starter hun som blogger i Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Rådet for Socialt Udsatte koncenrerer sit arbejde om coronavirus

Også de tidligere formænd for rådet, Jann Sjursen og Preben Brandt, har været faste kommentatorer i Arbejderen.

Paradigmeskifte i socialpolitikken

Der er brug for et paradigmeskifte i måden, vi arbejder med udsatteområdet på, mener den nye formand.

– Vi har i dag et ekspertvælde, der udtaler sig på vegne af andre. Vi oplever i disse år en bølge af aktivisme og handling blandt almindelige borgere, der udviser stor handlekraft og lyst til at være med til at forme samfundet. Det ser vi på klimaspørgsmålet, men også på andre områder. Vi skal sørge for, at socialt udsatte også er med i den proces, siger Vibe Klarup.

>> LÆS OGSÅ: Folkelige bevægelser har sat markant præg på valgkampen

– Vi ser grupper af socialt udsatte, der mobiliserer på Facebook lige nu. De samler sig i grupper, hjælper hinanden og handler. Vi skal samle erfaringerne med den slags initiativer op og arbejde systematisk med at styrke udsattes egen stemme, også i de store systemer, tilføjer hun.

Selv er Vibe Klarup blevet meget inspireret af den indsats, som tidligere anbragte børn har lavet. Foreningen De Anbragtes Vilkår er lykkedes med at samle tidligere anbragte børn og få dem til at fortælle deres personlige historie.

Men de er gået videre end til den enkeltes historie om en svær opvækst. På baggrund af de enkelte fortællinger har de skabt en fælles fortælling om vilkårene for anbragte børn og er kommet med deres input til, hvad der er brug for i arbejdet med at sikre bedre forhold for udsatte børn.

– De har opsamlet erfaringerne og løftet dem op til politiske anbefalinger. Det er enormt inspirerende, den måde de har arbejdet på, konstaterer Vibe Klarup.

Det er den måde at arbejde på, som hun ønsker at få gjort til en integreret del af dansk socialpolitik.

>> LÆS OGSÅ: Hvilken fremtid for socialpolitikken?

Også socialminister Astrid Krag understregede ved udpegelsen af det nye Udsatteråd i januar, at hun ønsker, at de udsatte får en stærkere stemme i den offentlige debat.

Et signal i den retning er det også, at formanden for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, er blevet næstformand i Rådet for Socialt Udsatte.

– Skal det her lykkes, skal vi udfordre den måde, vi arbejder på i dag og for eksempel finde andre måder at tale sammen på end omkring et mødebord, understreger Vibe Klarup.

Stop for kassetænkning

Ud over at inddrage udsatte i debatten, finder den nye formand det også helt afgørende at få sat en stopper for kassetænkningen på udsatteområdet.

– Vi putter udsatte ned i kasser, hvor der står hjemløse, prostitution og så videre uden på. Men vi skal se tingene mere på tværs. Vi skal se på de generelle vilkår og generelle udfordringer for udsatte mennesker for at kunne pege på de strukturelle greb, der skal til for at skabe forandring, siger Vibe Klarup.

Hun håber, at rådet kan være med til at komme med et bud på, hvad en moderne socialpolitik er, og glæder sig over, at socialpolitikken er kommet højere op på den politiske dagsorden.

Hårdt ramt af coronakrisen

Lige nu er rådet som resten af samfundet mest optaget af den aktuelle coronakrise, som rammer socialt udsatte særligt hårdt.

Det er magtpåliggende for mig og rådet, at vi får testet hjemløse og andre udsatte for coronavirus.

– Mange socialt udsatte har en dårlig sundhedstilstand, de er ofte underbehandlede, og mange er kronisk syge. Det er magtpåliggende for mig og rådet, at vi får testet hjemløse og andre udsatte for coronavirus. Heldigvis begynder både Aarhus og Københavns kommuner i den her uge at teste og opspore coronasmittede hjemløse. Der er da også endeligt kommet handleplaner og vejledning i forhold til de udsatte grupper. Men de har været lang tid undervejs, siger Vibe Klarup.

>> LÆS OGSÅ: Alarmerende ulighed i sundhed

– Situationen med coronaepidemien viser, at vi har et godt velfærdssystem, der virker, og som kan træde i karakter. Men det viser samtidig også, hvor dårligt vi er i stand til at tage vare på socialt udsatte. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet indser, at sårbare er andet end ældre og kronisk syge. Det er også socialt udsatte, som de normalt ikke ser på sygehusene. Det kræver noget ekstra at samle den gruppe op, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Corona rammer hjemløse ekstra hårdt

Kræver suspension af 225-timers-reglen

Ud over kravet om en opsøgende indsats overfor hjemløse og andre udsatte under coronakrisen, har Rådet for Socialt Udsatte også krævet, at 225-timers-reglen suspenderes i den aktuelle situation.

Vi har udtrykt vores højlydte undren over, at man ikke har suspenderet 225-timers-reglen.

225-timers-reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have 225 timers ustøttet arbejde om året. Opfylder de ikke kravet, bliver der skåret i hjælpen. 

Problemet er, at det er stort set umuligt for kontanthjælpsmodtagere og andre arbejdsløse at finde arbejde lige nu, hvor store dele af samfundet er sat i stå, og mange virksomheder massefyrer.

>> LÆS OGSÅ: Over 14.000 er ramt af 225-timers-reglen

– Vi har udtrykt vores højlydte undren over, at man ikke har suspenderet 225-timers-reglen i en situation, hvor man har suspenderet rådighedsforpligtigelsen for de arbejdsløse generelt set. Hvorfor gennemfører man ikke en tilsvarende lempelse for de mennesker, der er allermest på kanten af arbejdsmarkedet, spørger Vibe Klarup.

Aalborg og Odense Kommune suspenderede 225-timers-reglen, efter at regeringen havde suspenderet rådighedsforpligtigelsen for arbejdsløse. Men begge kommuner har af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, fået besked på, at reglen skal fastholdes.

Det er helt uacceptabelt, fastslår Vibe Klarup. Hun håber, at beskæftigelsesministeren vil gøre noget ved problemet. Indtil videre har han bare sagt, at han vil se på det.

Brug for forandring

Generelt set mener Vibe Klarup, at der er brug for at se på den måde, som velfærdssystemet fungerer på i forhold til kontanthjælpsmodtagere og udsatte grupper. Ikke mindst ser hun et stort behov for at skabe forandring i jobcentre og socialcentre.

– Der er blevet indført en lang række procedurer og regler, der i mange tilfælde forhindrer medarbejderne i at levere den hjælp, som de gerne vil give. Jeg har for eksempel hørt mange unge hjemløse fortælle, at de godt nok har haft masser af møder med kommunen, men de har aldrig fået den hjælp, som de har bedt om, forklarer hun.

Direktør i Hjem til Alle

Vibe Klarup arbejder i dag som direktør for Hjem til Alle alliancen. 

Det handler meget om ikke kun at se hjemløshed som et isoleret socialt problem.

Det er en alliance af forskellige partnere, der er gået sammen om at stoppe hjemløshed blandt unge. Med i alliancen er blandt andre landets tre største kommuner, sociale organisationer og institutioner, almene boligorganisationer samt private investorer og fonde.

– Vores opgave er sammen at udvikle nye måder til at forhindre hjemløshed på. Det handler meget om ikke kun at se hjemløshed som et isoleret socialt problem, men også se det som et problem, der hænger sammen med boligpolitikken, byudviklingen og andre ting, forklarer Vibe Klarup.

Københavns Kommune, Bikubenfonden, Realdania og Helsefonden tog i 2016 initiativ til at starte Hjem til Alle. Baggrunden for initiativet var et stigende antal unge hjemløse i hovedstaden og en erkendelse hos Københavns Kommune om, at der var behov for at tænke nyt, og det kunne de ikke klare alene.

Drevet af social indignation

Det socialpolitiske arbejde har optaget Vibe Klarup, lige siden hun som nyuddannet kandidat i administration og offentlig forvaltning fik arbejde som fuldmægtig i Socialministeriet.

RUC var et sted med holdning, mening og handling. Det passede lige til mig.

– Jeg var med til at skrive betænkning om frivilligt socialt arbejde i Danmark. I den forbindelse mødte jeg Bjarne Lenau, der var chef for Kirkens Korshær. Han satte mig i kontakt med sociale initiativer på Vesterbro, der skulle hjælpe kvinder i prostitution, fortæller hun.

– Jeg meldte mig som frivillig, men opdagede, at jeg var for ung og uerfaren til at kunne magte opgaven. Menneskeligt set havde jeg ikke nok at byde på i forhold til livserfaring. Der var stor forskel på mit beskyttede liv og deres livsvilkår. Jeg besluttede derfor at droppe arbejdet som frivillig på gulvet og gik i stedet ind i bestyrelsesarbejdet i blandt andet KFUK's sociale arbejde.

Mødet med de mest udsatte i samfundet blev skelsættende i forhold til Vibe Klarups videre arbejdsliv, der har koncentreret sig omkring at sikre bedre forhold for de grupper, der har det allersværest.

– Jeg har været drevet af en stærk social indignation og en holdning til, at det kan ikke være rigtigt, at nogle mennesker i vores samfund skal have det så dårligt. Samtidig har jeg erkendt, at det, som jeg er bedst til, er det strategiske og politiske arbejde. Jeg har den største respekt for de mennesker, der møder socialt udsatte og hjælper dem direkte. Men det er ikke der, min egen styrke ligger, erkender Vibe Klarup.

Hun tog som den første i sin familie en akademisk uddannelse, da hun i 1996 blev kandidat i administration og offentlig forvaltning fra RUC.

– Jeg valgte RUC, fordi det er et sted med holdning, mening og handling. Her bliver man uddannet til at forstå og analysere og omsætte sin viden til handling, der kan være med til at forandre vores samfund. Det passede lige til mig.

Drømmejobbet hos Danner

De første år på arbejdsmarkedet havde Vibe Klarup lidt svært ved at finde sine egne ben. Men da hun i 2005 blev direktør for Danner, der arbejder med voldsramte kvinder, følte hun det, som om hun var kommet hjem.

– Det var en fantastisk oplevelse at arbejde i Danner. Dels fordi jeg her kunne bruge mine kompetencer og viden. Men også fordi man her blev en del af kvindebevægelsens langvarige historie og samtidig var en del af en international bevægelse, der arbejder for at stoppe vold mod kvinder, siger Vibe Klarup.

Med hende som direktør lykkedes det for Danner at få forbedret økonomien og styrket arbejdet.

Tre dejlige døtre

Engagementet i samfundsforhold og politik fylder ikke alene Vibe Klarups arbejdsliv. Hun bruger også store dele af sin fritid på de spørgsmål, blandt andet ved at læse rigtig meget. Men der bliver også tid til havearbejde, som hun holder meget af.

– Og så fylder mine tre dejlige teenagedøtre på 14, 16, og 18 år rigtig meget. Det er en stor daglig fornøjelse at være vidne til deres udvikling, og hvordan de hver især finder deres vej i livet, konstaterer Vibe Klarup.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2020 - 07:16   02. apr. 2020 - 11:34

Socialpolitik

ur@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Rød bog: Vibe Klarup
  • Født 13. marts 1969 på Bornholm. Voksede op i Fuglebjerg som den ældste af tre søskende. Begge forældre er folkeskolelærere.
  • Uddannet som kandidat i administration og offentlig forvaltning fra RUC i 1996 og blev dermed den første i familien, der tog en universitetsuddannelse. Det første job efter uddannelsen var som fuldmægtig i Socialministeriet.
  • Har siden 2017 været direktør i Hjem til Alle alliancen. Har tidligere været direktør for Danner (2005-2011), formand for Frivilligrådet (2012-2018), næstformand i Børns Vilkår (2014-2017), med i RUC's bestyrelse (2014-2017), medlem af bestyrelsen for Kofoeds Skole (2008-2011) og direktør for Psykiatrifonden (2012-2013).
  • Er medlem af regeringens Ytringsfrihedskommission samt bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og i Dan Uzans Mindefond.
  • Medforfatter til bogen Rodskud – om hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden.
  • Har tre teenagedøtre. Er gift og bor på Amager, men flytter snart til Gentofte.
Rådet for Socialt Udsatte 2020
  • Rådet for Socialt Udsatte har eksisteret siden 2002, dets medlemmer udpeges af socialministeren. Rådets skal fungere som talerør for socialt udsatte. Rådet udgiver hvert år en social årsrapport.
  • Det nye råd, der blev nedsat i januar 2020, skal gentænke rådets opgave og arbejdsform. Blandt andet skal det arbejde med to faste bruger- og praktikerpaneler. I løbet af de næste to år skal rådet skrive et nyt kommissorium.
  • Medlemmer af rådet er: Vibe Klarup, direktør for Hjem til Alle alliancen (formand), David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår (næstformand), Kira West, forstander for Reden København og formand for Region Hovedstadens Udsatteråd, Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Heinz Wolf, chefkonsulent og leder af varmestue i Kirkens Korshær, Cliff Kaltoft, sekretariatschef for Landsforeningen af VæreSteder, Nina Brünés, faglig konsulent for Region Hovedstadens socialsygeplejerskeordning, Christina Strauss, formand for SAND – de hjemløses landsorganisation, Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.