27 Feb 2020  

KBH: Overskyet, 3 °C

Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand

Regeringen svigter FN-løfte

Verdens fattige skal finansiere Danmarks klimabistand

Regeringen vil løfte klimabistanden til ulandene med 815 millioner kroner i 2020. Men det er kun de 150 millioner, der er "nye og additionelle", sådan som Danmark har forpligtet sig til i FN. Resten af pengene bliver taget fra ulandsbistanden.

Med den ene hånd giver regeringen ulandsbistand til verdens fattigste lande – og med den anden hånd tager regeringen pengene igen og bruger til at finansiere klimaprojekter.
FOTO: Siegfried Modola/IRIN
1 af 1

Verdens fattigste lande skal selv betale for den klimabistand, som regeringen har forpligtet sig til at give til ulandene.

Regeringen lægger i sit udspil Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020 op til at fordoble Danmarks klima- og miljøbistand til de fattige lande – med i alt 815 millioner kroner.

Hvis ikke vi sikrer, at klimahjælpen til de fattige lande kommer fra nye midler, så lader vi jo bare ulandene selv betale for den klimakrise, som vi har skabt.
Lars Koch, Mellemfolkeligt Samvirke

Men regeringen vil tage langt størstedelen af pengene fra ulandsbistanden. Regeringen vil tilføre 150 millioner kroner. Resten af de pengene – 665 millioner – bliver taget fra ulandsbistanden.

– Siden 2016 har skiftende regeringer fiflet med tallene. Hvis ikke vi sikrer, at klimahjælpen til de fattige lande kommer fra nye midler, så lader vi jo bare ulandene selv betale for den klimakrise, som vi har skabt. Hvis vi tager pengene fra ulandsbistanden, betyder det færre penge til at bekæmpe fattigdom og sikre uddannelse og sundhed i de fattige lande. Det er beskæmmende, hvis den socialdemokratiske regering fortsætter tidligere regeringers fiflen med tallene for at undgå at give mere i bistand til verdens fattigste lande, siger politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch til Arbejderen.

Stik imod løfte

Danmark har – sammen med de øvrige rige lande – forpligtet sig til, at de penge, som de giver i klimabistand til de fattige lande, skal være nye penge, der tilføres ulandene. Pengene må ikke tages fra den ulandsbistand, som man allerede i dag giver til ulandene som fattigdomsbekæmpelse.

På klimatopmødet i 2009 i København skrev Danmark og de øvrige rige lande under på, at de penge, som der skal gives til, at de fattige lande kan bekæmpe klimakrisen, skal være "nye og additionale". FN ville med formuleringen sikre, at ulandsbistanden fortsat går til at bekæmpe fattigdom – og ikke bliver udhulet af, at de rige lande også har nogle klimaforpligtelser overfor de fattige lande.

– Det er de rige lande, der har skabt klimakrisen. Og det er de fattige lande, der bliver hårdest ramt af klimakrisen. Vi har en enorm klimagæld til verdens fattige lande. Derfor har vi forpligtet os til at støtte ulandene i deres kamp for at tilpasse sig klimaforandringerne og sikre en grøn omstilling af deres produktion og energisystemet. De rige landes forurening har nu påført de fattige lande en række ekstraomkostninger til eksempelvis at bygge dæmninger, klimasikre deres veje og sikre en bæredygtig omstilling af deres landbrug og energiproduktion. Den regning skal vi betale, ikke ulandene, uddyber Lars Koch.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. jan. 2020 - 10:08   17. jan. 2020 - 14:41

Klima

ml@arbejderen.dk