13 Nov 2019  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Velfærden lider under budgetlovens sanktioner

FOA råber vagt i gevær

Velfærden lider under budgetlovens sanktioner

Af frygt for at blive straffet med sanktioner har kommunerne i 2016 brugt tre milliarder kroner mindre end budgetteret. Det er en farlig udvikling, der undergraver den offentlige velfærd, mener FOA

Kommunerne kunne have ansat mere end 7000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen, for de penge, som kommunerne ikke har brugt.
FOTO: Asger Ladefoged/Scanpix
1 af 1

2,9 milliarder kroner. Så meget mindre har landets kommuner sidste år brugt på velfærdsudgifter end det beløb, der var til rådighed på deres budgetter, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det får fagforbundet FOA til at råbe vagt i gevær. Forbundet organiserer blandt andet mange af de ansatte i ældreplejen og pædagogmedhjælperne i daginstitutionerne,

Jeg frygter, at flere og flere borgere mister tilliden til den offentlige velfærd og vælger de private, sådan som regeringen jo også ønsker.
Helena Mikkelsen, FOA

– Hvis vi omsætter pengene til lønninger, kunne kommunerne for eksempel have ansat mere end 7000 ekstra fuldtidsmedarbejdere i ældreplejen, hvor både ansatte og borgere i årevis har råbt højt om for ringe normeringer, påpeger Helena Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA.

Hun lægger ikke så meget skylden på kommunalpolitikerne, men mere på de økonomiske rammer, regeringen har opstillet for kommunerne. Og ikke mindst de økonomiske sanktioner, som budgetloven pålægger kommunerne, hvis de overskrider disse rammer.

– Jeg tror sådan set gerne, at kommunerne vil bruge flere penge på velfærd, men på grund af frygten for sanktionsbestemmelserne går de med livrem og seler. Og det går altså ud over borgerne og også vores medlemmer, forklarer Helena Mikkelsen til Arbejderen.

Mistet velfærd for 20 milliarder

Budgetloven er et krav for at være med i EU's finanspagt, som Thorning-regeringen i 2012 fik Danmark med i. Den betyder, at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner. Hvis kommuner og regioner overskrider udgiftsloftet, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende.

Frygten for sanktioner har siden budgetlovens vedtagelse i 2012 fået kommunerne til til sammenlagt at bruge over 20 milliarder kroner mindre på velfærd end budgetteret.

Ifølge Danmarks Statistik er de kommunale serviceudgifter slet ikke fulgt med befolkningsudviklingen. For eksempel er den årlige udgift til dagtilbud per 0-10-årig faldet fra 43.310 kroner i 2009 til 36.794 kroner i 2016.

I samme periode er ældre- og handicapudgiften per ældre faldet fra 66.186 kroner til 53.646 kroner. Fra 2009 til 2015 forsvandt der 5,4 millioner hjemmehjælpstimer, mens antallet af ældre over 65 år i samme periode steg med 20 procent.

Statens udgiftsloft for kommunerne er i forvejen så stram, at selv om kommunerne havde brugt alle de sparede 2,9 milliarder kroner, ville det ikke være nok til at opretholde et acceptabelt serviceniveau, anslår FOA's forbundssekretær.

– Med den stigning, vi kan se i antallet af både ældre og børn, tror jeg ikke det ville være nok, siger Helena Mikkelsen.

Velfærd før skattelettelser

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) mener omvendt, at de sparede milliarder på den kommunale velfærd er udtryk for, at der ikke er brug for så mange penge til de kommunale velfærdsudgifter.

– Jeg ser gerne, at kommunernes forbedrede økonomi kommer borgerne til gavn i form af skattelettelser, siger ministeren i en kommentar til de nye tal.

Det får Helena Mikkelsen til at frygte, at regeringen planlægger at sænke det kommunale budgetloft endnu mere.

– Der skal selvfølgelig ikke være nogen skattelettelser, før vi har et velfærdssamfund, hvor vi kan være serviceniveauet  bekendt. Det er et klart svar til Simon Emil Ammitzbøll herfra, understreger Helena Mikkelsen.

SF, der var med til at indføre budgetloven, er nu sammen med Enhedslisten parat til at bløde op for sanktionsbestemmelserne. Det vil Socialdemokratiet dog ikke være med til, oplyser partiets kommunalordfører Magnus Heunicke. I stedet bør regeringen hæve udgiftsloftet for kommunerne.

– Ellers kommer det til at betyde afskedigelser blandt personale på områder som skoler og ældreplejen. Det vil gå ud over kernevelfærden, uanset at kommunerne ikke udfylder rammerne fuldt ud, siger Magnus Heunicke til Altinget.dk.

Frygter afvikling af kollektiv velfærd

Helena Mikkelsen frygter, at den fortsatte udhuling af den kommunale velfærd vil resultere i, at opbakningen til de kollektive velfærdsordninger smuldrer.

– Man kører den famøse parole med, at den offentlige sektor skal køre længere på literen, men vores medlemmer er ved at brænde ud. Jeg frygter, at flere og flere borgere mister tilliden til den offentlige velfærd og vælger de private, sådan som regeringen jo også ønsker. At vi vil se, at den offentlige sektor er under afvikling i stedet for udvikling, lyder det fra Helena Mikkelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. apr. 2017 - 12:59   05. jun. 2017 - 13:02

Velfærd

he@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.