21 Oct 2019  

KBH: Overskyet, dis, 11 °C

Våbenindustri glæder sig over større militærbudget

1,5 milliarder ekstra

Våbenindustri glæder sig over større militærbudget

Partierne bag forsvarsforliget er blevet enige en ekstrabevilling på 1,5 milliard kroner til dansk militær. Det er godt nyt for den danske våbenindustri, som i næste uge samles til årsmøde.

Dansk militær kan glæde sig til år 2023, hvor der bliver 1,5 milliard ekstra kroner at købe blandt andet nyt militært udstyr.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Forsvarsforligs-partiernes beslutning om at booste det danske militærbudget med 1,5 milliarder i 2023 vækker glæde hos dansk våbenindustri.

Halvanden milliard ekstra kroner er godt nyt for os som industri.
Frank Bill, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark

– Halvanden milliard ekstra kroner er godt nyt for os som industri, siger direktøren for dansk våbenindustris brancheorganisation, Forsvars- & Aerospaceindustrien i Danmark, Frank Bill, til Arbejderen.

Han uddyber:

– Men det er tydeligt, at politikerne ikke er enige om, hvordan de vil prioritere de her penge. Politikerne er kommet med vidt forskellig bud på, hvordan pengene skal bruges. Politikernes forskellige bud går lige fra,at de ekstra penge skal gå til at styrke indsatsen i Arktis, over kampfly til cybersikkerhed. Så nu ser vi tiden an.

Årsmøde skal drøfte nye muligheder

På onsdag og torsdag mødes den danske våbenindustri til årsmøde på Hotel Comwell i Aalborg. Her skal brancheorganisationen blandt andet debattere de muligheder, forsvarsforliget åbner for industrien.

– Flere penge til materielanskaffelser giver øgede muligheder for den danske  forsvarsindustri. Det ser vi frem til. De danske forsvarsvirksomheder kan byde ind med elektroniske komponenter, pansring af køretøjer til radarer og sensorer, der kan bruges i de nye kampfly og NATO's missilforsvar og til overvågning af havne, grænser og oliefelter, lyder det fra Frank Bill.

Også Danmarks største våbenfirma, Terma A/S, glæder sig over de ekstra penge til militæret:

– Vi har i forvejen et ambitiøst forsvarsforlig. Vi hilser velkomment, at politikerne nu vil bruge yderligere midler på Forsvaret. Når der bliver investeret i Forsvaret, giver det forsvarsindustrien nogle flere muligheder. Terma er stærke på sensorsystemer og rumfart. Det vil vi forsøge at bringe i spil, siger markedsdirektør for Europa, Kristoffer Groth Jakobsen, til Arbejderen.

Det er kun et år siden, regeringen indgik et nyt forsvarsforlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale. Forliget løftede det danske militærbudget med i alt 12,8 milliarder kroner frem til og med år 2023. Det er de samme partier, der nu vil kaste ekstra 1,5 milliarder kroner efter militæret i 2023.

Samtidig vil regeringen flytte rundt på budgettallene, så "forsvarsrelaterede" udgiftsposter på tre milliarder kroner fremover bogføres under udgifter til militæret. Samlet set betyder det, at det danske militær tilføres 4,5 milliarder kroner i 2023.

Aftalen om at hælde flere penge i dansk militær kommer i kølvandet på et massivt pres fra USA's præsident, Donald Trump og NATO's generalsekretær, om at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på millitæret. Aftaleteksten henviser da også direkte til NATO's krav og til, at pengene skal bruges på at "styrke NATO's beredskabsevne og handlekraft".

USA: Ikke godt nok

Med milliardtilførslen når Danmark op på at bruge 1,5 procent af BNP på militæret. Men det er stadig ikke nok, mener USA's ambassadør i Danmark, Carla H. Sands.

– Det føles, som om det er gjort på den forkerte måde. Hvis de politiske partier i Danmark ser på, hvad Danmark har lovet at bidrage med og budgetterer med, hvad man faktisk mangler – i stedet for at plukke et tal ud af luften, siger den amerikanske ambassadør til Børsen.

Carla H. Sands bemærker ligeledes, at hun selv har oplevet mangler ved det danske forsvar.

– Jeg elsker Danmark. Jeg elsker vores alliance. Men jeg må også sige, at da jeg var om bord på en af jeres fregatter, var der ikke missiler i missilsiloerne. Hvis Artikel 5 (NATO-traktatens bestemmelser om, at medlemslandene forsvarer hinanden, red.) aktiveres, så har Danmark ingen missiler i siloerne. Jeg forstår ikke, hvordan Danmark kan forsvare sig selv eller komme allierede til hjælp – som jo er pointen med NATO, lyder det fra ambassadøren.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2019 - 07:00   01. feb. 2019 - 07:10

Oprustning

ml@arbejderen.dk
Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.