Fejring
Få denne artikel læst op her.
Danske universiteter slår rekord i militær forskning for EU.
Sidste år modtog danske universiteter og vidensinstitutioner EU-støtte til otte militære udviklingsprojekter til en samlet værdi af i alt 1,3 milliarder kroner – som skal fordeles mellem de øvrige vidensinstitutioner og våbenfirmaer, der indgår i projekterne.
Udvikler missilsystemer, mortérkanon og droneammunition
Arbejderen har kortlagt de otte projekter – og de dage, hvor universiteterne forskede i “bløde” projekter som minerydning og skudsikre veste og letvægtsmateriale, der skulle beskytte soldater mod skud og miner er slut.
I dag forsker de danske universiteter i offensive militære EU-projekter, der går ud på at opnå maksimal død og ødelæggelse hos “fjenden”.
Projekterne spænder vidt – lige fra at udvikle ny cockpitteknologi, der skal gøre kampfly mere effektive, til forskning i ammunition til droner og missilsystemer.
Eksempelvis er Aalborg Universitet gået med i forskningsprojektet Spider2 sammen med Europas største våbenfirmaer som Thales, Kongsberg Airbus, Lenoardo og Saab – der går ud på at opbygge et stort netværk af militære satellitter i rummet, der kan bruges til overvågning og indsamling af informationer. EU støtter projektet med svimlende 487,5 millioner kroner.
Danske universiteter slår rekord i militær forskning for EU. Sidste år modtog danske universiteter EU-støtte til otte militære udviklingsprojekter til en værdi af 1,3 milliarder kroner.
Aalborg Universitet er også gået sammen med store europæiske våbenfirmaer, som Thales i projekt Sword, der har til formål at udvikle avancerede sensorer til missilaffyringsanlæg, der gør det muligt for EU’s krigsskibe at opdage, spore og udslette ubåde og undervandsdroner. EU støtter projektet med 150 millioner kroner.
Endelig har Aalborg Universitet – sammen med Terma A/S, Airbus, SAAB og en række andre store europæiske våbenfirmaer – fået 405 millioner offentlige EU-kroner til projekt EPIIC2, der skal forske i ny cockpitteknologi, der skal gøre kampfly mere effektive.
EU-støtte til militære forskningsprojekter er bestemt ikke et nyt fænomen på universitetet: Siden 2021 har Aalborg Universitet fået støtte til i alt 15 militære EU-forskningsprojekter, oplyser universitetet til Arbejderen.
Her er de projekter, som EU’s militære “Forsvarsfond” (EDF) giver danske våbenfirmaer og danske universiteter støtte til:
Projekt SHIELD
Skal forske i ubemandede fartøjer, sensorer og AI-baserede mikrotjenester, der til sammen skal opbygge et netværk, der skal udføre koordinerede militære operationer i Europas farvande.
Projekt SWORD
Har til formål at forskere i avancerede sensorer til affyringsanlæg, der gør det muligt for EU’s militær at opdage, spore, klassificere og neutralisere fjendtlige ubåde og undervandsdroner.
Projekt EVOLVE
EVOLVE har til formål at definere et fremtidigt referencekoncept på EU-plan for live, virtuelle og konstruktive (LVC) øvelser, der muliggør effektiv, omkostningseffektiv og bæredygtig træning i multidomæneoperationer (MDO) på tværs af nationer, og som omfatter luft-, land-, sø-, cyber- og rumdomænerne. Ved at udvikle en ny LVC-arkitekturramme, et nyt træningsparadigme og sikre problemfri integration af live- og simulerede systemer vil EVOLVE muliggøre sammenhængende MDO-scenarier på flere skalaer og niveauer.
Projekt DEEP-TECH
DEEP-TECH fremmer udviklingen af banebrydende teknologier til flytbare og robotstyrede landingsenheder på havbunden samt autonome undervandsinfrastrukturer og basestationer.
Projektet vil integrere de nyeste fremskridt inden for docking, energilagring og trådløs overførsel, kommunikation, autonom detektering og neutralisering af indkommende trusler samt sensornetværk for at forbedre udholdenhed, modstandsdygtighed og ubemandede systemers kapacitet i højrisikoscenarier på stor dybde og dermed kunne yde beskyttelse mod nuværende og fremtidige trusler ved hjælp af store, autonome fartøjer med lang rækkevidde.
Projekt FAST-TRAIN
Projektet vil integrere miniaturiserede hjerne- og kropssignaler: hjelmkompatibel funktionel nærinfrarød spektroskopi (fNIRS), vaskbar impedanskardiografi (ICG) og tekstilintegreret inertialmåleenhed (IMU) med sikker, kropsbåren edge-kunstig intelligens (AI) for at omdanne rådata til realtids-kognitive og fysiologiske målinger, alt sammen uden afhængighed af skyen.
Projekt EM-Mortar
EM-Mortar foreslår en elektromagnetisk morterkanon, der kan erstatte traditionelle kemiske drivmidler med pulserende elektromagnetisk acceleration.
Dette innovative koncept sikrer lydløs drift og justerbar mundingshastighed med ekstrem præcision – to egenskaber, der giver afgørende taktiske fordele i moderne krigsførelse – især i nærkamp og i bymiljøer, hvor traditionelle morterer afslører deres positioner gennem kraftige akustiske og visuelle signaler.
Projekt SALUBRIS
SALUBRIS har til formål at udfylde et afgørende hul i den medicinske støtte på slagmarken ved at udvikle og validere et økosystem af autonome robotsystemer (RAS) til triagering og evakuering af sårede (CASEVAC).
Projektet fokuserer på multimodal CASEVAC, hvor der anvendes en kombination af ubemandede køretøjer inden for forskellige domæner (land, hav, luft) til at udføre lokalisering, redning og evakuering af tilskadekomne gennem sværmkoordinering på tværs af domænerne. Desuden anvender projektet datafusion fra tilgængelige kilder, herunder både bærbare og nærliggende sensorer, for at muliggøre autonom triage baseret på START-metodologien, hvor der anvendes forklarbare AI-teknikker til at prioritere de tilskadekomne.
Projekt SHIMBAD
SHIMBAD har til formål at udvikle den første fuldt europæiske multibånds- og multifunktionsradararkitektur til flådeplatforme.
SHIMBAD vil designe, bygge og validere en skalerbar 4D Active Electronically Scanned Array (AESA)-demonstrator, der kan operere samtidigt på tværs af flere frekvensbånd for at sikre overvågning af store områder, præcisionssporing og elektronisk beskyttelse i omstridte elektromagnetiske miljøer.
Projekt ECC2
ECC2-projektet leverer en uafhængig, fødereret løsning til kommando og kontrol (C2) i cyberspace, der er udviklet til at give EU og medlemsstaterne mulighed for at koordinere, planlægge og gennemføre operationer i cyberspace.
ECC2-projektet leverer en uafhængig, fødereret løsning til cyberkommando og -kontrol (C2), der er udviklet til at give EU og medlemsstaterne mulighed for at koordinere, planlægge og gennemføre operationer i cyberspace. Platformen er opbygget omkring tre centrale komponenter: efterretningsmodulet, planlægnings- og operationsmodulet samt aktiveringsmodul. Et samlingsmiljø udgør deres fødererede digitale rygrad, inspireret af EU’s og NATO’s strategier for digital transformation, hvilket sikrer interoperabilitet, datafederering og sikkerhed på flere niveauer.
Projekt SPIDER2
SPIDER2 har til formål at udvikle forske i militære satellitter til rumbaseret efterretning, overvågning og rekognoscering.
SPIDER2 er en opfølgning på gennemførlighedsundersøgelsen SPIDER. Projektet fokuserer på udvikling af økonomisk overkommelige satellitkonstellationer til flere formål, der er dedikeret til rumbaseret efterretning, overvågning og rekognoscering (ISR) til forsvarsformål, som er forenelige med nationale og EU-initiativer.
SPIDER2 vil muliggøre høj reaktionshastighed, korte genbesøgsintervaller og kort systemforsinkelse fra ende til ende, idet det bygger videre på det grundlag, der blev lagt i den oprindelige SPIDER-gennemførlighedsundersøgelse.
Projekt EPIIC2
EPIIC2 har til formål at udvikle nye cockpitteknologier til kampfly for at “øge den operationelle effektivitet”.
Universitetet er ikke alene om at forske i militære EU-projekter.
Teknologisk Institut er med i det 67,5 millioner kroner store projekt Eurodamm, der skal udvikle billig, masseproduceret droneammunition.
Og Teknologisk Institut er med i projekt EM-Mortar, der skal udvikle en lydløs mortérkanon, der skal gøre det mere effektivt at føre krig – især nærkamp i byer.
Københavns Universitet har sammen med store våbenfirmaer som Thales fået 87 millioner kroner til projekt Deep-Tech, der skal forske i “autonom detektering og neutralisering af indkomne trusler” i forbindelse med militære EU-operationer på havbunden.
Lukker ned for oplysninger om projekterne
Oplysningerne om de danske universiteters militære EU-forskningsprojekter stammer fra offentligt tilgængelige oplysninger fra EU’s såkaldte Forsvarsfond.
Arbejderen har kontaktet Aalborg Universitet og Teknologisk Institut for at få flere oplysninger om de projekter, de er en del af, samt få oplyst, hvor mange forskere der arbejder med projekterne.
Arbejderen har også bedt om interviews for at spørge ind til, hvorfor de to forskningsinstitutioner satser så massivt på at forske i militære EU-projekter – og om det har givet anledning til etiske overvejelser. Samt hvilke områder der nu ikke bliver forsket i, fordi forskerne skal udvikle avanceret militært udstyr.
Ingen af de to forskningsinstitutioner ønsker at stille op til interview.
Aalborg Universitet skriver i en mail til Arbejderen, at man “af sikkerhedshensyn” og hensyn til “statens sikkerhed” og “rigets forsvar” ikke ønsker at udtale sig om projekterne.
Universitetet bruger samme begrundelse til at afvise aktindsigt i projekterne.
Heller ikke Teknologisk Institut ønsker at fortælle om sin deltagelse i de militære EU-forskningsprojekter.
I en mail til Arbejderen henviser instituttet til de regler, der gælder for projekter under EU’s Forsvarsfond (EDF), og understreger, at “… proceduren er helt klar: Vi må som partner ikke udtale os om projektet eller forskningsindholdet, før både Grant Agreement (aftalen med EU-kommissionen) og Consortium Agreement (aftalen mellem alle projektets partnere) er endeligt forhandlet, underskrevet, og projektet officielt er igangsat”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
