23 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

UNHCR kritiserer paradigme-lov

Flygtninge skal ikke leve i evig angst

UNHCR kritiserer paradigme-lov

Mennesker på flugt fra krig, vold og forfølgelse skal ikke leve i evig angst for at blive sendt hjem hver gang deres opholdstilladelse skal fornyes, lyder kritikken fra FN's flytningeorganisation.

Flygtningebørn skal ikke leve i evig frygt for, hvem der bliver den næste, der bliver sendt ud af Danmark.
FOTO: Britta My Thomsen
1 af 1

FN's flygtningeorganisation, UNHCR, kommer nu med en skarp kritik af, at et flertal i Folketinget i morgen vedtager et såkaldt paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik. 

En sådan usikkerhed kan hæmme flygtninges muligheder for at føre et normalt liv og tilpasse sig det danske samfund.
Henrik M. Nordentoft, UNHCR

Det betyder, at fokus for flygtninge – herunder også kvoteflygtninge – ikke længere vil være integration, men hjemsendelse så hurtigt som muligt.

Paradigmeskiftet blev aftalt af regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019. Siden har Socialdemokratiet meddelt, at de også vil stemme for forslaget.

Skal ikke leve i evig angst

Den nye praksis og syn på flygtninge vækker kritik hos UNHCR, der har afleveret et seks sider langt brev til regeringen med krav til, hvordan lovforslaget bør præciseres.

– Det kan ikke være rigtigt, at børn, kvinder og mænd, der er anerkendt som flygtninge i Danmark, fordi de er flygtet fra krig, vold eller forfølgelse, skal leve i en evig angst for at blive sendt hjem hver eneste gang deres opholdstilladelse skal op til fornyelse. En sådan usikkerhed kan hæmme flygtninges muligheder for at føre et normalt liv og tilpasse sig det danske samfund, siger UNHCR’s regionale repræsentant i Nordeuropa, Henrik M. Nordentoft.

I dag tager de danske myndigheder udgangspunkt i, at den forfølgelse og de konflikter, som mennesker flygter fra, varer i årevis – oftest adskillige årtier – og at det derfor giver mest mening at hjælpe flygtninge til at begynde en ny tilværelse. Men fremover skal alle opholdstilladelser som udgangspunkt inddrages, med mindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 

– Det er helt korrekt, at det internationale beskyttelsessystem for flygtninge bygger på, at beskyttelse kun skal gives, så længe der er behov for det. Men flygtninge skal også have sikkerhed for, at deres flygtningestatus først vil ophøre, når der ikke længere er nogen risiko for, at de vil være i fare, når de vender hjem, påpeger Henrik M. Nordentoft.

UNHCR kræver, at regeringen præciserer, hvornår en flygtning kan vende tilbage. Det bør fremgå af lovforslaget, at den væbnede konflikt skal være slut, og der er stabilitet og sikkerhed i landet. Og der er klare tegn på en normalisering af dagliglivet, herunder at flygtninge i nærområderne også vender hjem.

– Det burde stå klart for enhver, at en situation præget af utryghed og ustabilitet, eksempelvis med pansrede mandskabsvogne i gadebilledet og hyppige terrorhandlinger med civile ofre, klart ikke opfylder betingelserne for at kunne ophæve flygtningestatus, siger Henrik M. Nordentoft.

111 ændringer

Konkret lægger lovforslaget op til, at tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber fremover skal tillægges mindre betydning, når det skal vurderes, om en flygtning skal have forlænget sin opholdstilladelse. Og fremover vil den tilknytning, et barn har opnået i Danmark, indtil det er fyldt otte år, ikke tælle med, når en flygtningefamilies opholdstilladelse skal vurderes.

"Med lovforslaget styrkes muligheden således for at inddrage flygtninges og familiesammenførte til flygtninges opholdstilladelse", skriver udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i et svar til Folketinget.  

Lovforslaget, som fylder 175 sider og indeholder i alt 111 ændringer og stramninger af udlændingeloven, har mødt omfattende kritik fra en lang række organisationer, som har afgivet høringssvar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2019 - 07:00   20. feb. 2019 - 13:02

Flygtninge

ml@arbejderen.dk
Paradigmeskiftet

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog i februar 2019 et lovforslag, der indfører et såkaldt paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik. Lovforslaget fylder 175 sider og indeholder i alt 111 ændringer og stramninger af udlændingeloven.

Det såkaldte paradigmeskifte betyder at:

  • Flygtninge skal sendes hjem så hurtigt muligt
  • Konkret lægger lovforslaget op til, at tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber fremover skal tillægges mindre betydning, når det skal vurderes, om en flygtning skal have forlænget sin opholdstilladelse.
  • Og fremover vil den tilknytning, et barn har opnået i Danmark, indtil det er fyldt otte år, ikke tælle med, når en flygtningefamilies opholdstilladelse skal vurderes.

Herudover indfører loven en række stramninger:

  • Der indføres en ny bestemmelse i udlændingeloven, der sætter et månedligt loft over familiesammenføringer for flygtninge
  • Integrationsydelsen, som skifter navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen, nedsættes. Satsen for enlige forsørgere nedsættes med 2000 kroner per måned og for samboende og gifte med 1000 kroner per person per måned.
  • Fremmedkrigere, udviste udlændinge og afviste asylansøgere, der begår kriminalitet, skal pålægges opholdspligt på et udrejsecenter. De skal overføres til Udrejsecenter Lindholm, når det er færdigetableret i 2021.
  • Kommunernes særlige forpligtelse til at anvise flygtninge en permanent bolig afskaffes. Det vil som udgangspunkt være op til de pågældende selv at skaffe sig en bolig. Kommunerne har fremover kun pligt til at sikre et midlertidigt opholdssted til flygtninge.
  • Kommunernes mulighed for statsrefusion på tillægsydelser og enkeltydelser, for eksempel til medicinudgifter, afskaffes.