22 Oct 2019  

KBH: Overskyet, 12 °C

To unge klimaaktivister taler ud om deres holdning til EU

EU som med- eller modspiller i klimakampen?

To unge klimaaktivister taler ud om deres holdning til EU

De er begge unge og aktive i klimabevægelsen. De er enige om, at klimaproblemerne er grænseoverskridende, og det haster med en løsning på klimakrisen. Den ene ser EU som en forhindring på vejen. Den anden ser EU som en forudsætning.

FOTO: Fred Marvaux/European Union 2019
1 af 1

Alexander Tang og Morten Friis har flere ting til fælles:

Danmark er et af de lande, der kan trække EU i en grøn retning. Derfor skal vi blive i EU.
Morten Friis

De er begge unge. De er aktive i klimabevægelsen, fordi de er dybt bekymrede over klodens fremtid. De oplever, hvordan klimakrisen bliver tydeligere og tydeligere med sine oversvømmelser, storme, orkaner, tørke og klimaflygtninge. De kræver handling nu og er enige om, at det kræver grundlæggende forandringer af vores samfund – især den måde der bliver produceret på.

Men én ting skiller dem: De er ikke enige om, hvorvidt EU kan bruges i klimakampen eller ej.

Grænseoverskridende problemer

Ved det sidste valg til EU-parlamentet stemte Alexander på Folkebevægelsen mod EU. Morten stemte på SF. 

– Klimaproblemerne er grænseoverskridende. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande for at løse dem. Danmark kan ikke alene løse klimaproblemerne. Det haster med at få gjort noget ved klimaproblemerne, og derfor skal vi gøre brug af alle de internationale institutioner, vi har til rådighed, siger Morten Friis til Arbejderen.

Han er 25 år og kandidatstuderende i samfundsfag og psykologi ved Københavns Universitet. I sin fritid er han aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

I dag strejker han og tager sammen med flere tusinde andre unge til demonstration for klimaet i København.

>> LÆS OGSÅ: Grøn uge med strejker og aktioner for klimaet

Han blev aktiv i klimabevægelsen sidste efterår. Han var lige kommet hjem efter tre ugers sommerferie sammen med sin kæreste. Ved et tilfælde kom det unge par til at bo hos en klimaforsker, der havde vundet flere priser for sin formidling af klimaforandringerne.

Pludselig forstod Morten Friis, hvad ord som "tipping point" betød, og for første gang fik han for alvor øjnene op for klimakrisen.

– Min kæreste og jeg begyndte at leve mere bæredygtigt, spise mere plantebaseret, droppe flyrejserne og så videre. Vi begyndte at forklare alvoren af klimakrisen til venner og bekendte. Men det stod hurtig klart for mig, at det ikke var nok. Der var brug for strukturelle, politiske forandringer.

Derfor blev han aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse.

– Pludselig stod jeg ikke alene. Jeg oplevede, hvordan jeg kunne handle i fællesskab med en masse andre unge, både i Danmark og resten af verden.

Håber at EU vil lytte

Morten Friis er ikke selv medlem af et parti. Men da der blev udskrevet valg til Folketinget og til EU-parlamentet, var det alligevel naturligt for ham at kæmpe for at få valgt så mange politikere med en grøn dagsorden som muligt til Christiansborg og til Bruxelles.

– Det lykkedes for klimabevægelsen at sætte en klimadagsorden ved valget til Folketinget og EU-parlamentet, hvor de grønne partier fik et godt valg. Jeg fik igen følelsen af, at det nytter at gøre noget. EU-parlamentsvalget blev et klimavalg, siger han og fortsætter:

– Danmark er en del af EU. Det skal vi bruge til at presse på, for at EU tager klimaproblemerne seriøst. Jeg stemte på SF ved EU-parlamentsvalget, fordi det er et etableret parti, der allerede er inde i EU-systemet og den måde, det fungerer på. Valgkampen og valget blev et klart signal om, at befolkningen ønsker forandringer. Og jeg tror på, at EU vil lytte.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen overvejer ny olie- og gasjagt i Nordsøen

– Vi er nødt til at sætte vores lid til EU. Også selv om vores medlemskab af EU samtidig sætter nogle begrænsninger. Hvis Danmark bare går enegang uden at få de andre lande med, så har det kun en minimal effekt på klimaproblemerne, mener Morten Friis.

Nødvendige beslutninger

Samme tiltro til EU-systemet har den 22-årige klimaaktivist fra Aarhus, Alexander Tang, ikke.

På fredag tager han til klimamarch i Aarhus. Han er nemlig enig i, at klimaproblemerne er grænseoverskridende, og at det haster med at få gjort noget ved klimakrisen. Men EU er ikke svaret.

Derfor stemte Alexander Tang på Folkebevægelsen mod EU til EU-parlamentsvalget. Han er 22 år og aktiv i Extinction Rebellion og i Folkebevægelsen mod EU's ungdomsorganisation, Ungdom mod EU.

– EU er et stort problem. Ikke bare for klimaet, men fordi EU passiviserer store dele af klimabevægelsen. Mange – især unge – ser EU som et grønt alternativt, mener Alexander Tang.

Han uddyber:

– Igennem hele vores skolegang er vi blevet proppet med, at EU er en international institution, hvor europæiske lande mødes for at løse problemer i fællesskab. Og klimaproblemerne er jo grænseoverskridende og oplagte at løse i fællesskab. Men det eneste, EU har interesse i at løse i fællesskab, er handel og økonomisk vækst. Nationale tiltag for at tage hensyn til klimaet og folket bliver erklæret "konkurrencestridige".

>> LÆS OGSÅ: Danske virksomheder blacklistes i international klimarapport

Morten Friis er blandt de unge, som har store forhåbninger til det nye EU-parlament, som han mener kan presses til at tage de rigtige beslutninger. Han håber på, at EU vil vedtage en CO2-afgift, der gør det dyrere at producere og importere varer, der forurener.

– Klimabevægelsen har igangsat et europæisk borgerforslag om indførelse af klimabidrag og -bonus. Det er en CO2-skat, hvor provenuet tilbagebetales ligeligt til alle borgere, og samtidig en told på import af klimabelastende varer. Det kræver kun én million underskrifter og er en måde at synliggøre overfor EU, at der er en stor folkelig opbakning til kravet. Jeg tror, at EU har svært ved at sidde forslaget overhørigt, når så mange borgere har skrevet under på det.

Bæredygtigt landbrug

Morten Friis håber også på, at når EU's landbrugsbudget og støtteordninger skal genforhandles inden længe, så vil EU bruge støtte til at trække landbruget i en mere klimavenlig retning.

– Jeg tror, at videnskaben og det folkelige pres er nået op til det politiske niveau i EU. Den politiske elite i EU kan ikke længere fortsætte den sorte retning. Jeg tror, at de er ved at forstå alvoren. Jeg ved godt, at EU til tider kan opleves som tom snak og greenwashing. Men forandring tager tid. Og jeg tror desværre, det ville tage endnu længere tid at kæmpe for en global omstilling udenom EU, siger Morten Friis.

Han ser den nye, tyske, konservative formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, som et tegn på nye tider.

– Hun har fremlagt et politisk program med klima som topprioritet. Hun lover en ny EU-klimalov, der forpligter Unionen på klimaneutralitet og en CO2-skat på importvarer, der modsiger deres klimaaftryk. Dét havde jeg ikke turdet drømme om for bare et år siden.

"EU passiviserer klimabevægelsen" 

I Aarhus ser klimaaktivist Alexander Tang ingen tegn på, at EU vil ændre kurs. 

– De mange illusioner om EU er med til at forhale processen. Det store demokratiske underskud i EU gør det umuligt gennem en demokratisk proces at ændre noget som helst ved EU. Kommissionen, som har eneret på at stille lovforslag, er ikke folkevalgte. Traktaterne, der har indskrevet værdier om økonomisk vækst og fri konkurrence, kan kun ændres ved fuldkommen konsensus. Idéen om at ”reformere EU indefra” er simpelthen ikke realistisk, mener Alexander Tang.

Han uddyber:

– Det er et problem. For klimabevægelsen er – med hele sin bredde – det bedste bud på det folkelige pres, der skal lægges på politikerne for handling og et brud med hele det kapitalistiske system og vores nuværende måde at producere og forbruge på.

Han fortsætter:

– Antallet af lobbyister i EU er 32.500, mens politikerne i EU-parlamentet kun udgør 751 og EU-kommissærerne udgør 27. Det viser bare, at EU arbejder for virksomhederne. Blandt de største sektorer er finanssektoren og olie- og gasfirmaer – firmaer, der kæmper mod tiltag for klimaet.

"Hvad er alternativet?"

Morten Friis er enig i, at virksomhedernes magt i EU er for stor, og det betyder, at der er noget illegitimt og udemokratisk indbygget i EU. Men hvad er alternativet til EU, spørger han.

– Danmark er et af de lande, der kan trække EU i en grøn retning. Derfor skal vi blive i EU og forsøge at påvirke de øvrige lande i en grønnere retning. Hvis ikke vi var med i EU, ville vi stå helt alene i klimakampen, og så ville jeg for alvor blive klimadeprimeret. Danmark kan ikke rykke alene.

>> LÆS OGSÅ: EU-regler beskytter Airbnb og andre digitale platforme

– Jeg erkender, at EU ikke er entydig positiv for den grønne omstilling. Men ikke alle lobbyister arbejder for erhvervsinteresser. I det tal, Alexander fremhæver, er der jo også en masse NGO’er blandt. Jeg tror på, at folkebevægelser med mobilisering til skolestrejker, klimademonstrationer og borgerforslag om klimabidrag og -bonus kan presse EU til handling på klimaområdet. Det handler om at tage Unionen fra de få og give den til de mange, erklærer Morten Friis.

Forkert fundament

Det undrer EU-modstanderen Alexander Tang, at Morten Friis og mange andre unge, der er aktive i klimabevægelsen, har så stor tiltro til EU.

Selv blev han EU-modstander og meldte sig ind i Folkebevægelsen mod EU's ungdomsorganisation Ungdom mod EU efter at have sat sig ind i EU's politikker indenfor klima, miljø og handel.

– Mange unge er positive overfor EU. Men jeg synes ikke, at deres argumenter rækker længere end til: "Vi må gøre noget ved klimakrisen i fællesskab". Argumenterne går ikke dybere end det. Når man begynder at dykke ned under overfladen og EU's fine løfter og ord og overskrifter om klimaet, så tegner der sig en anden virkelighed, mener Alexander Tang.

Han fortsætter:

– EU's traktat – som jo udgør hele fundamentet for EU – bygger på den frie bevægelighed for varer, serviceydelser, arbejdskraft og kapital. Jeg har svært ved at se et scenarie, hvor EU kan gøre noget godt for klimaet, når man bygger på varernes frie bevægelighed. Det er jo reelt en traktatfæstelse af kapitalismen. Og den gør intet godt for klimaet. Klimabevægelsen er jo enig om, at vi skal ændre hele vores måde at producere og forbruge på. Det kan vi reelt ikke, så længe vi er medlem af EU.

EU beskytter firmaer – ikke mennesker

Det, der for alvor fik Alexander Tangs øjne op for EU's konsekvenser for klima og mennesker var de handels- og investeringsaftaler, som EU indgår med resten af verden.

– EU's handelsaftaler er skræmmende. De modarbejder alle de grønne klimamål, som EU påstår, man vil løse. Det største problem med aftalerne er, at de sætter barren for krav til produktion med de lempeligste krav.

– Handelsaftalerne og de medfølgende domstole giver virksomheder ret til at sagsøge stater, der vedtager lovgivning, der skal beskytte eksempelvis klima og miljø. Alene truslen om sagsanlæg og udsigten til at skulle betale millioner i sagsomkostninger kan skræmme folkevalgte politikere fra at tage klima- og miljøhensyn.

Læs flere artikler om klimakrisen på Arbejderens tagsite

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. sep. 2019 - 08:58   21. sep. 2019 - 19:22

Klima

ml@arbejderen.dk
Alexander Tang - EU-modstander
  • Alexander Tang har deltaget i en række klimaaktioner, siden han i 2015 blev aktiv i klimabevægelsen. Han har hverken tid til at vente på eller tiltro til, at EU vil træffe de nødvendige beslutninger, der skal til for at undgå de værste klimaudfordringer, verden står overfor.

  • 22 år, fra Aarhus og aktiv i Extinction Rebellion og i Folkebevægelsen mod EU's ungdomsorganisation, Ungdom mod EU.

  • Stemte på Folkebevægelsen mod EU ved EU-parlamentsvalget.

  • Foto: Jonatan Rønn

Morten Friis - tilhænger af EU
  • 25 år og kandidatstuderende i samfundsfag og psykologi ved Københavns Universitet.

  • Har været aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse i København siden efteråret 2018.

  • Stemte SF ved valget til EU-parlamentet.

  • Mener at EU kan bruges til at bekæmpe menneskeskabte klimaforandringer.