24 Aug 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 23 °C

Unge kæmper mod nedskæringer i finanslov

Ny kampagne

Unge kæmper mod nedskæringer i finanslov

Otte uddannelsesorganisationer er gået sammen i en kampagne mod nedskæringer på uddannelsesområdet. Kulminationen er en demonstration på Christiansborg Slotsplads den 9. oktober.

Fra tidligere protest mod nedskæringer.
FOTO: Philip Davali
1 af 1

Elev- og studenterbevægelsen har startet en fælles kampagne for at få fjernet finanslovens nedskæringer på uddannelsesområdet.

Otte uddannelsesorganisationer står bag kampagnen, der kulminerer med en demonstration på Christiansborg Slotsplads torsdag den 9. oktober klokken 16. Samme dag er der åbningsdebat i Folketinget.

Hold på 40 studerende er normalen mange steder.
Kim Simonsen, PLS

Regeringen siger, at den laver en massiv investering i uddannelsesområdet ved at afsætte 1,2 milliard ekstra kroner på finansloven. Men i virkeligheden bliver der færre penge per studerende, mener Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

- De penge, der er sat af på finansloven, er slet ikke nok til at dække det stigende optag på uddannelserne. På universiteterne er der en besparelse på 1100 kroner per studerende. Samtidig bliver universiteternes basisbevillinger beskåret med cirka 50 millioner kroner, siger Jakob Ruggaard. 

12.000 færre kroner

De unge på professionshøjskolerne har regnet ud, at der til hver af de nye studerende på deres område er afsat 12.000 kroner mindre end til de nuværende studerende. I år får skolerne i gennemsnit 64.100 kroner for at uddanne en studerende. Til de 4000 nye ekstra studerende i 2015 er der afsat 51.800 kroner per person.

- De sidste mange års besparelser betyder, at vi allerede i dag oplever, at hold på 40 studerende er normalen mange steder, siger Kim Simonsen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS).

Minister afviser

Uddannelses og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen afviser, at der er tale om nedskæringer. Det mindre beløb per studerende forklarer hun med, at der i 2013 og 2014 har været en overkompensation på pris- og lønreguleringen.

På gymnasier og erhvervsuddannelser vil regeringen indføre et socialt taxameter, som giver flere penge til de skoler, der kæmper med højt frafald. Det modtages med glæde af eleverne, men de er utilfredse med, at de ekstra penge til de udsatte skoler tages fra de øvrige skoler. 

>> LÆS MERE OG LIKE KAMPAGNEN PÅ FACEBOOK

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. sep. 2014 - 05:50   11. okt. 2014 - 14:26

Finanslov 2015

ur@arbejderen.dk