10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

Unge i Tingbjerg samler underskrifter mod ghettolisten

Opråb til regeringen

Unge i Tingbjerg samler underskrifter mod ghettolisten

På bare to døgn har over 6000 danskere skrevet under på en klar besked til boligminister Kaare Dybvad: Drop ghettolisten! Underskriftsindsamlingen er sat i værk af fire unge kvinder fra Tingbjerg, der mener, at ghettolisten gør dem til andenrangsborgere.

De tre unge kvinder fra det almene boligområde Tingbjerg – Leyla Bouazzi, Eden Tewolde og Amina Safi (yderst til højre) – der har taget initiativ til det åbne brev til boligministeren og underskriftsindsamlingen mod ghettolisten.
FOTO: Privat
1 af 1

På bare to døgn har mere end 6000 danskere skrevet under på et krav om at droppe ghettolisten.

Initiativet til underskriftsindsamlingen er taget af Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde med fire unge kvinder fra det almene boligområde Tingbjerg i København, som står opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoer.

Listen er med til at ødelægge hjem og aktivt skabe det parallelsamfund, som hidtil ikke har eksisteret i Danmark.
Amina Salfi, beboer i Tingbjerg

– Vi er trætte af at blive set som "det sorte hul" i landet. Derfor besluttede vi os for at snakke højt om de følelser, vi sidder inde med, når boligminister Kaare Dybvad om lidt udgiver en ny "ghettoliste", fortæller en af initiativtagerne til underskriftsindsamlingen Amina Salfi til Arbejderen.

Hun er 19 år og studerer sundhed og informatik på Københavns Universitet.

– Vi håber, at vi kan få fjernet listen. Den er med til at ødelægge hjem og aktivt skabe det parallelsamfund, som hidtil ikke har eksisteret i Danmark, fortsætter hun.

Hvert år den 1. december offentliggør boligministeren en såkaldt "ghettoliste". På listen står en række almene boligområder, som boligministeren ud fra en række kriterier stempler som enten "ghettoområder" eller "hårde ghettoområder".

– "Ghettolisten" er med til at diskriminere og stigmatisere beboerne i de udsatte boligområder. Vi skal hele tiden forsvare os selv og kæmpe ekstra hårdt, fordi vi ser anderledes ud, og fordi vi bor på en inficeret adresse. Men vi kan simpelthen ikke forstå, hvad problemet er? Hvad er problemet med, at andelen af indvandrere med decideret "ikke-vestlig-baggrund" bor samme sted? Er det et problem? Eller er det et problem, at beboerne ikke har høje indkomster? Så længe de betaler skat og husleje, er det vel ikke et problem, mener Amina Salfi. 

De unge kvinder mener ikke, at ghettolisten og ghettopakken løser noget.

– Ghettolisten og ghettopakken opstiller problemer, som vi ikke kan genkende. Vi er allerede en del af det danske samfund, men ghettolisten og ghettolovgivningen får det til at fremstå, som om vi ikke er. Vi anerkender, at der er problemer – også i Tingbjerg – men vi mener ikke, at ghettolisten og ghettolovgivningen er en løsning. Løsningen er at give beboerne i de udsatte boligområder bedre faciliteter. Det kunne eksempelvis være bedre legepladser til børn, bedre træningsmuligheder for unge og flere sprogcentre til de voksne, lyder opforderingen fra Amina Salfi.

De fire unge kvinder har også skrevet et åbent brev til boligminister Kaare Dybvad med et klart budskab: 

“Vi er ikke en virus i det danske samfund. Vi knokler med vores studier, vi arbejder og bidrager til det danske samfund – og vi føler et kæmpe ansvar for at bidrage til Danmark. Vi er medborgere, men “ghetto”-listen får os til at føle os hadet og uønskede i det land, som er vores hjem ... Fjern listen! Lad være med igen at fortælle os, at vi er et problem”, skriver de fire unge til ministeren.

Boligministeren har i skrivende stund ikke svaret på de unges brev.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. nov. 2019 - 10:59   27. nov. 2019 - 13:27

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.