23 Mar 2019  

KBH: Spredte skyer, 9 °C

Ungdomshuset kalder til demonstration 1. marts

Årsdag for rydningen

Ungdomshuset kalder til demonstration 1. marts

Fredag er det 12 år siden at Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København blev ryddet. Det markeres vanen tro med en demonstration organiseret af aktivisterne i det brugerstyret kulturhus, som idag holder til i Københavns Nordvestkvarter.

FOTO: Ali Nabulsi
1 af 1

Mange københavnere husker nok hvordan det så ud på Jagtvej 69 for mange år siden. Endnu flere husker sikkert billederne af demonstranter, gadekampe og kampklædte betjente som fyldte i medierne i 2007 da Ungdomshuset blev ryddet.

Intet glemt – intet tilgivet!
Ungdomshuset

Brugerne af Ungdomshuset – både af det nye og det gamle – har i hvert fald ikke glemt hvad der skete den gang. Vanen tro kaldes der derfor til demonstration for at markere årsdagen for rydningen den 1. Marts.

Et politisk og historisk kultursted

Den gamle bygning som befandt sig på Jagtvej 69 var mere end bare mursten og mørtel. Det var et værested med en rig politisk og kulturel historie. I begyndelsen som en del af arbejderbevægelsen.

Det var hér man i 1910 afholdte den anden internationale kvindekonference og proklamerede Kvindernes Internationale Kampdag.

Kvindeligt Arbejderforbund, som fusionerede med SID for at blive til 3F i 2005, blev også stiftet i samme bygning.

Omkring midten af 1900-tallet bruges bygningen ikke i samme omfang som tidligere. Bygningen opkøbes af Brugsen for senere at blive solgt til Tingluti-gruppen der drev folkemusikskole, dansearrangementer og lignende i nogle år.

I slutningen af 1982 har Københavns Kommune opkøbt huset, med det formål at give det til BZ-bevægelsen.

Ungdomshuset vs. Faderhuset

I løbet af årtusindeskiftet får den danske kristne sekt, Faderhuset, så fat i huset, som Københavns Kommune har sat til salg. De forlanger at brugerne af Ungdomshuset ophører deres aktiviteter og forlader bygningen. Det sker dog ikke og 'Ungeren' fortsætter i nogle år, ligesom konflikten mellem Faderhuset og Ungdomshusets brugere også gør det.

Nørrebro mangler stadig sit Ungdomshus.
Ungdomshuset

1. Marts 2007 er en skelsættende dato. Klokken syv om morgenen går politiet, med hjælp fra militæret, i gang med at rydde huset. Dette førte som bekendt til gadekampe og demonstrationer. Mange aktivister anholdes og varetægtsfængsles. Om morgenen mandag den 5. marts går den endelige nedrivning af huset i gang.

12 år og et nyt Ungdomshus

Siden rydningen af Jagtvej 69 er der kommet et nyt Ungdomshus til, det befinder sig i dag på Dortheavej 61 i Københavns Nordvestkvarter. Og det er brugerne af dette nye 'Ungeren' somindkalder til demonstration for at markere årsdagen for rydningen under parolen: Intet glemt – intet tilgivet!

– Nørrebro mangler stadig sit Ungdomshus, lyder det i Ungdomshusets pressemeddelse.

Pladsen ved Jagtvej 69 stod tom i flere år, da der aldrig blev bygget på grunden siden rydningen. Men i 2014 tog en gruppe aktivister initiativ til at etablere en byhave for "alle, der har lyst til at være med". Det er deres ønske at grunden skal blive ved med at være et fristed.

Procasa, som købte grunden i 2010, klagede til Københavns Kommune i 2014 om at aktivisterne i Byhave 69 havde besat grunden. Til dettes års demonstration er der særligt fokus på Procasa da de, ifølge Ungdomsthuset, sidste år udviste interesse i at begynde at bygge på grunden.

– 2018 var året hvor Procasa igen trak byggeplanerne for Jagtvej 69, op ad skuffen. Med udsigt til dyre forældrekøbslejligheder og supermarked i bunden, bidrager Procasa negativt til boligspekulation samt gentrificeringen af Nørrebro. Det kan ikke være rigtigt, at grunden der tidligere har tjent både som folkets hus og Ungdomshus, skal være yuppiefyrsternes private pengemaskine, skriver Ungdomshuset.

Demonstrationen starter fredag den 1. marts klokken 17 ved Ungdomshusets nuværende adresse på Dortheavej 61.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2019 - 09:03   28. feb. 2019 - 15:56

Fristeder

mr@arbejderen.dk
Jagtvej 69
  • Bygningen, der senere blev til Ungdomshuset, blev rejst af den københavnske fagbevægelse i 1897 som et Folkets Hus. Det fungerede som center for arbejderkultur og politiske aktiviteter.
  • I 1950'erne overtog Københavns Kommune bygningen. I 1982 blev den overdraget til aktivister fra bz-bevægelsen, der indrettede det til et selvstyrende ungdomshus. Huset udviklede sig til et alternativt kulturelt, politisk og socialt center.
  • I 2000 solgte kommunen Ungdomshuset til aktieselskabet Human A/S, der viste sig at være stråmand for den kristne sekt Faderhuset. Ungdomshusets brugere nægtede Faderhuset adgang til bygningen og blev derfor stævnet. Både byretten og landsretten gav Faderhuset ret. 
  • Fonden Jagtvej 69 under ledelse af advokat Knud Foldschack forsøgte at købe Jagtvej 69 af Faderhuset, men blev afvist.
  • 1. marts 2007 blev huset ryddet og få dage efter blev bygningen revet ned. Siden har grunden liggen hen som en tomt, men i 2014 omdannede unge aktivister den til en byhave. Den nuværende ejer af grunden, ejendomsselskabet Procasa, har planer om at lave en midlertidig containerby for unge hjemløse på stedet.