15 Nov 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, dis, 7 °C

Uenighed om russisk fjendebillede

FE afviser militært angreb

Uenighed om russisk fjendebillede

Det er "usandsynligt", at Rusland angriber, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste. Alligevel bruger politikerne bag forsvarsforliget "truslen" fra Rusland som centralt argument for at opruste for milliarder.

Partierne bag forsvarsforliget er enige om at opruste dansk militær for milliarder af kroner. Men de er uenige indbyrdes – og med FE – om, hvor stor truslen fra Rusland i virkeligheden er.
FOTO: Forsvarsministeriet
1 af 1

Truslen fra Rusland er et centralt argument i den oprustning for milliarder af kroner, som det nye forsvarsforlig indeholder.

Men for bare en måned siden offentIiggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) sin seneste risikovurdering, der slår fast, at det er "… usandsynligt, at Rusland vil foretage et direkte militært angreb på de tre baltiske lande, og Rusland vil ikke risikere en direkte konfrontation med NATO".

Det billede jeg ser, er et meget aggressivt Rusland, som provokerer.
Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister

Den vurdering deler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen åbenbart ikke.

– Det billede jeg ser, er et meget aggressivt Rusland, som provokerer. Og vi har jo Krim og det østlige Ukraine at pege på. Skal vi ikke reagerer på det? Skal vi så sidde og lade som ingenting? Det synes jeg ikke, sagde han for nylig til DR.

Og i et interview i Berlingske henviste han direkte til, at "russerne lige nu installerer nye missilsystemer i Kaliningrad, som kan nå København med deres rækkevidde".

Også Socialdemokratiet, som støtter forsvarsforliget, er på samme linje:

– Der er en agressivitet fra Ruslands side, som det vil være dumt ikke at tage alvorligt. Bare se på Krim, på hvordan de agerer i Østersøen, og hvordan de flyver med deres jagerfly. De opstiller missiler i Kaliningrad og omgrupperer tropper langs den polske grænse. Derfor skal Danmark rustes mod truslen fra Rusland, siger forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Oprustning betyder krig

FE's trusselsvurdering

Rusland behandles grundigt i FE's trusselsvurdering og er nævnt ikke mindre end 269 gange.

FE vurderer, at "Rusland har et svagt udgangspunkt for at føre en global stormagtspolitik, fordi landet målt med politiske, økonomiske og militære målestokke er USA og Vesten og til dels også Kina underlegent". 

Alligevel vil politikerne indrette dansk militær til at være forberedt på en fremtidig dansk konfrontation med Rusland. Det sker eksempelvis ved at oprette en brigade på 4000 mand, der er klar til at rykke ud. Og de danske fregatter skal udrustes med missiler, der kan nå den russiske enklave Kaliningrad.

Intern uenighed 

Selv om partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge militærbudgettet med hele 12,8 milliarder kroner frem mod 2023, er der dog heller ikke her enighed om vurderingen af Rusland.

Radikale Venstre tror ikke på et agressivt Rusland.

– Hverken FE eller NATO tror, et konventionelt angreb fra Rusland på et NATO-land er sandsynligt, og det tror jeg heller ikke. Derfor er ideen om en ny brigade ikke groet i den radikale baghave, siger forsvars- og udenrigsordfører, Martin Lidegaard til Arbejderen.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, som har arbejdet tre år som assisterende forsvarsattache ved den danske ambassade i Moskva, afviser også, at Rusland er en trussel:

– Rusland er militært 10-12 gange svagere end NATO, og de opruster jo ikke i voldsom grad. Faktisk sparer de to procent på det russiske forsvarsbudget til næste år. Så det ligner i hvert fald ikke et land, der er på vej ud i en ny krig, sagde hun sidste år til Information.

02. feb. 2018 - 07:00   02. feb. 2018 - 07:10

Forsvarsforlig

ml@arbejderen.dk
Forsvarsforlig 2018 - 2023
  • Regeringen har sammen med Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgået et nyt forsvarsforlig for perioden 2018 til 2023. Aftalen blev offentliggjort den 28. januar 2018.

  • Med aftalen tilføres dansk militær 12,8 milliarder kroner over de kommende seks år. Det årlige forsvarsbudget øges fra i dag 22 milliarder kroner til næsten 27 milliarder i 2023. Det er den største militære oprustning i 30 år.

  • Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt. Der oprettes en brigade på 4000 soldater, der er svært bevæbnet med kampvogne, artilleri og droner. Den nye brigade skal kunne indsættes i NATO-operationer overalt i verden. 

  • Der skal hvért år uddannes 500 ekstra værnepligtige, der skal udgøre fødekæden for den nye brigade.

  • Der bliver afsat 285 millioner ekstra kroner til at uddanne 50 procent flere jægersoldater frem mod år 2023.

  • De danske fregatter bliver udstyret med missiler, så de kan indgå i NATO's missilskjold.

  • Der oprettes en let infanteribataljon på 500 mand til at gribe ind nationalt og med få timers varsel støtte politets opgaver. Herudover skal også specialstyrker og værnepligtige fra den Kongelige Livgade stilles til rådighed for politiet. Og militæret oprettet en helikopterenhed på "meget højt beredskab" til politiets antiterrorberedskab.

  • Der købes 27 nye kampfly i perioden 2018 til 2026.